Praktikant hos Aros Forsikring
Aros Forsikring GS
Viby J
Løbende
Er du klar til at tage det første skridt i din karriere og få erfaring fra en virksomhed, hvor du virkelig gør en forskel? Som praktikant hos Aros Forsikring bliver du en del af et fællesskab, hvor nærvær, udvikling og ansvar går hånd i hånd.
Om Aros Forsikring:
Aros Forsikring er et kundeejet forsikringsselskab med rødder i Aarhus og kunder over hele landet. Vi sætter en ære i at levere service i særklasse og hurtig skadebehandling. Som praktikant får du mulighed for at opleve, hvordan vi arbejder med vores ambition om at være danmarks mest anbefalede forsikringsselskab.
Vi er ikke bare en forsikringsvirksomhed – vi er et fællesskab, hvor værdier som ordentlighed og nærvær spiller en central rolle. Her får du mulighed for at udfolde dig på en arbejdsplads, hvor vi tør teste nye idéer og samtidig værner om det, der virker.
Om praktikantstillingen:
Som praktikant ved Aros Forsikring får du rig mulighed for at afprøve teorien i praktisk i samarbejde med dine dygtige kollegaer.
Vi søger både praktikanter i vores salgsafdeling, kundeservice samt skadeafdelingen. Vi tager primært praktikanter ind, som skal i praktik i +4 måneder.
Som praktikant i salg- og/eller kundeservice får du hands-on erfaring med at afdække kundernes behov, rådgive om forsikringer og finde de bedste løsninger. Som kontorassurandør får du ansvaret for at drifte og udvikle din egen kundeportefølje – og dermed en unik mulighed for at gøre en reel forskel for mange mennesker gennem ordentlig og personlig rådgivning. Undervejs opbygger du et solidt kendskab til dækninger, betingelser og vores kundeløfter – og lærer, hvordan du omsætter dem til nærværende service i praksis.
I skadeafdelingen bliver du en del af et tæt samarbejdende team, hvor du får indsigt i hele processen omkring skadesager. Du arbejder med forsikringsbetingelser, reservefastsættelse og opfølgning på verserende sager – og får en god forståelse for, hvordan vi hjælper kunderne bedst muligt, når skaden er sket.
Din udvikling hos os:
Hos Aros Forsikring får du frihed under ansvar – du løser selvstændige opgaver og får mulighed for at præge din egen hverdag. Som praktikant bliver du en naturlig del af teamet, hvor dine idéer og input tæller, og hvor du får indflydelse på den daglige drift.
Gennem tæt sparring og løbende feedback fra engagerede kolleger hjælper vi dig med at udvikle dig fagligt og personligt, så du får mest muligt ud af dit praktikophold. Samtidig får du mulighed for at kickstarte din karriere i en virksomhed, der udfordrer din nysgerrighed og giver dig praktisk erfaring i et trygt og ambitiøst miljø.
Søg nu.
Lyder det som noget for dig? Så send en kort, motiveret ansøgning og dit CV. Vi ansætter løbende.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Såfremt du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte
Daniel Vellejus
[email protected]
28591498
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
