Praktikant i København
Social Sundhed
Skal dit praktikophold skabe lighed i sundhed?
Så er du måske en af vores nye praktikanter i foråret 2025!
Vi søger lige nu en praktikant til at indgå i vores daglige arbejde i København. Du læser gerne på en sundheds- eller socialfaglig uddannelse og brænder for problematikken omkring lighed i sundhed for mennesker, der står marginaliseret og sårbart.
Som praktikant i Social Sundhed får du et dybdegående kendskab til frivillighed, udviklingsarbejde i en NGO og ikke mindst et bredt kendskab til arbejdet for og med mennesker, der lever sårbare og udsatte liv.
Social Sundhed er en NGO i rivende udvikling, og det vil du kunne mærke. Da vi er en arbejdsplads fuld af muligheder for læring, søger vi dig, som tager initiativ, får gode ideer, har gåpåmod og vil tage ansvar for at skabe verdens fedeste praktikophold skræddersyet til lige netop dig!
Eksempler på arbejdsopgaver
- Understøttelse af koordinering og facilitering af den frivillige indsats i Social Sundhed, herunder kontakten til brobyggere og de mennesker, vi følges med. Altid i samarbejde med daglig leder eller koordinator.
- Følgeskab for mennesker der står sårbart i mødet med sundhedsvæsenet eller foreningslivet.
- Understøttelse af frivilligpleje løbende – fx i forbindelse med frivilligaftener.
- Indgå i det udviklende arbejde i hovedsædet.
- Være deltagende i at hverve og uddanne nye frivillige brobyggere
- Være opsøgende på nye samarbejdspartnere
Hvem er vi?
Social Sundhed er en landsdækkende NGO, som arbejder for at skabe lighed i sundhed. Det gør vi helt konkret ved at bygge bro mellem mennesker i sårbare livspositioner og sundhedsvæsenet samt træningstilbud i foreningslivet for at sikre, at alle får det rette udbytte af de tilbud, der eksisterer. Vores frivillige brobyggere støtter og følger derfor hver dag mennesker til aftaler i sundhedsvæsenet og foreningslivet.
Vi organiserer vores arbejde ud fra to programmer: Sundhedsbrobygning og Foreningsbrobygning. Mens Sundhedsbrobygning er aktivt i alle hovedsæder, så er Foreningsbrobygning pt et tilbud i Aarhus og Aalborg.
Praktisk
- Praktikken er ulønnet, og du skal bruge egen computer i arbejdstiden.
- Din arbejdsplads bliver på vores kontor på Frederiksberg sammen med vores daglige leder og to koordinatorer.
- Vi ønsker opstart omkring d. 1. februar 2025 og gerne en praktik der varer hele semesteret.
Send os din ansøgning hurtigst muligt.
Ansøgninger sendes til ”[email protected]
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: