Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Folkekirkens Nødhjælp søger to praktikanter til politik og presse

Folkekirkens Nødhjælp



Skal vi ikke aflyse apokalypsen? Måske endda tale verden op? Det har vi brug for hjælp til.

Derfor søger generalsekretariatet i Folkekirkens Nødhjælp to praktikanter til henholdsvis presse og strategisk kommunikation OG politik og interessevaretagelse.

I bliver en del af generalsekretariatets travle og dynamiske hverdag, hvor vi håndterer organisationens politiske arbejde i Danmark og den bredere interessevaretagelse.

Vi laver presse og strategisk kommunikation for generalsekretæren og forbereder taler, møder, rejser og indhold til sociale kanaler, og vi er ansvarlige for Folkekirkens Nødhjælps internationale kommunikation.

Generalsekretariatet arbejder tæt sammen med resten af organisationen: I vil derfor komme i berøring med kollegaer, der koordinerer nødhjælp i Gaza, der er ansvarlige for træprojekter i Uganda, der kvalitets sikrer vores programmer rundt om i verden, som planlægger årets sogneindsamling, driver over 100 genbrugsbutikker etc. etc.

Der er opgaver nok, men vi sparrer om opgaverne og hjælper hinanden. Vi tager det med næstekærligheden helt bogstaveligt.

Pressepraktikanten vil særligt arbejde med proaktiv presse og publikationer (herunder Folkekirkens Nødhjælps årsrapport 2024), præsentationer og SoMe opslag samt international kommunikation i form af donorkommunikation og nyheder fra vores landeprogrammer på internationale kanaler.

Der vil være meget skrivearbejde på både dansk og engelsk, og SoMe og video-erfaring vil være en fordel.

Politikpraktikanten bliver involveret i arbejdet med udviklingspolitik, diverse arrangementer knyttet til Folkemødet, Danmarks EU-formandskab og medlemskab af FN’s sikkerhedsråd, vores arbejde med interessevaretagelse på Christiansborg, og kommer tæt på arbejdet i Israel og Palæstina.

Mange af opgaverne lapper ind over hinanden, og i sidste ende løser vi dem sammen på tværs af presse og politik. Det betyder også, at vi kan tilrettelægge arbejdsopgaverne, afhængig af jeres faglige ønsker.

Vi er fleksible i forhold til praktikkens start og sluttidspunkt, så det kan enten være fra 1. januar eller 1. februar indtil 1. juni/1. juli. Arbejdstiderne er også fleksible, så I kan passe andre forpligtigelser ved siden af praktikken.

Praktikken er ulønnet. Vi sørger for computer og god frokostordning.

Skriv en kort ansøgning, hvis stillingen lyder interessant. Deadline 8. december.

I er velkommen til at kontakte pressechef Poul Kjar på 41865975/[email protected] eller politisk chef Ane Sommer på 29240597/[email protected], hvis I har konkrete spørgsmål til stillingen.

Alle interesserede uanset alder, køn, religion, seksuel orientering, funktionsnedsættelse eller etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen. Folkekirkens Nødhjælp udfører et anti-terror check som en del af rekrutteringsprocessen. Det er en forudsætning for ansættelsen at du kan bestå dette check og opretholde denne status i løbet af din ansættelse. Ved at ansøge om et job i Folkekirkens Nødhjælp accepterer du at overholde vores adfærdskodeks samt politikker for forebyggelse af seksuel udnyttelse, misbrug og chikane samt beskyttelse af børn.

Afdeling: DanChurchAid

Ansøgningsfrist: 08 December 2024

Placering: Meldahlsgade, 3, 1613, København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Folkekirkens Nødhjælp



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 08.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 13, 1165 København K

I Folkekirkens Nødhjælp hjælper vi mennesker i yderste nød. De mennesker, der har det allersværest i verden. De sultende og de sårbare. De fordrevne og de forfulgte. De undertrykte og de diskriminerede. Verdens fattigste, som på grund af krig og katastrofer eller strukturel ulighed ikke selv har en stemme, der kan høres.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2692374//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT