Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til Økonomisk Analyse

Arbejdernes Landsbank



Har du lyst til et udfordrende studiejob, hvor du får mulighed for at beskæftige dig med dansk og international økonomi samt kommunikation af økonomisk stof? Så er du måske vores nye studentermedhjælper i bankens Økonomiske Analyse.

I Arbejdernes Landsbank har vi i 15 år været danskernes foretrukne bank, og vi arbejder hver dag for at levere kvalitet på et højt niveau i alle dele af banken. Her er du en del af et hold, der værdsætter både personlig og faglig udvikling.

Jobbet
Du vil deltage i afdelingens opgaver i samarbejde med afdelingens øvrige økonomer blandt andet indenfor:

  • Løbende overvågning af makroøkonomiske og finansielle data
  • Vedligeholde og udarbejde afdelingens økonomiske modeller
  • Bidrage til udarbejdelse af præsentationsmateriale, bla. til myndigheder
  • Ansvarlig for at drive processen med bankens ugentlige nyhedsbrev, AL MarkedsNyt
  • Diverse ad hoc

Du kan forvente at få et stort ansvar og ejerskab af opgaver som studentermedhjælper. Du bliver en del af en dynamisk og fagligt stærk afdeling med engagerede kolleger, hvor vi hele tiden stræber efter at blive dygtigere og optimere outputtet. Vi er tilhængere af et tillidsfuldt og åbent arbejdsmiljø, hvor sparring og mulighed for at stille masser af spørgsmål er en stor prioritet.

”Det er et super lærerigt og spændende job, hvor du får et stort ansvar i dine opgaver. Afdelingen summer af godt samarbejde, stor tillid og høj kvalitet. Og så er her nogle helt fantastiske kollegaer”, fortæller Amanda Grønlund, studentermedhjælper i Økonomisk Analyse.
Hvem er du?
Vi forventer, at du:

  • Er i gang med en relevant økonomisk uddannelse, fx cand.polit., cand.oecon. eller cand.merc. og er på sidste del af bachelorforløbet
  • Er dygtig teoretisk og samtidig formår at løfte blikket fra lærebogen og se sammenhænge
  • Er interesseret i dansk og international makroøkonomi
  • Er statistisk dygtig
  • Er i stand til at omsætte data til viden på en måde, som kan hjælpe andre
  • Evner at kommunikere økonomisk stof på en letforståelig måde
  • Er stærk i Excel og PowerPoint og hertil en fordel, men ikke krav, at du er bekendt med Macrobond

Derudover forventer vi, at du er ansvarsbevidst, initiativrig, selvstændig og har en naturlig nysgerrighed. Du har en analytisk tilgang, sætter en ære i at levere kvalitet i dine opgaver, hurtigt kan omstille dig til nye opgaver, og du trives godt med at arbejde sammen med andre.

Hvem er vi?
På vores hovedkontor i Panoptikonbygningen, Vesterbrogade 5 – kun 2 minutters gang fra Hovedbanegården, venter 6 gode kolleger på at byde dig velkommen til Økonomisk analyse. Her kan du glæde dig til at få fast base, indtil vi i sommeren 2025 flytter vi til vores nye, flotte hovedkontor på Sluseholmen.

I Økonomisk Analyse overvåger, analyserer og kommunikerer vi om dansk økonomi, boligmarkedet, international økonomi og de finansielle markeder. Vi formidler vores indsigter og budskaber skriftligt og mundtlig både eksternt såvel som internt.

Eksternt kommunikerer vi til pressen med udgangspunkt i økonomiske nøgletal, analyser mv. Internt kommunikerer vi vores indsigter til en lang række af interessenter i banken.

Arbejdstid
Din arbejdstid vil være ca. 15 timer om ugen under hensyntagen til studiet og dine eksamener. Vi er fleksible med placeringen af timerne i forhold til dine forelæsninger.

Tiltrædelse vil være snarest muligt.

Vi vil være landets bedste arbejdsplads…
og det er ikke bare tomme ord. Som medarbejder i Arbejdernes Landsbank får du plads til både dit arbejde og dit privatliv, med mulighed for hjemmearbejde og individuelle ordninger. Vi prioriterer din udvikling og tilbyder løbende kompetenceudvikling samt karrieremuligheder. Det kan du læse mere om her.

Vi tilbyder også en række medarbejdergoder som sundhedsforsikring, tandforsikring, ekstra ferietillæg, 7 ugers ferie og meget mere, som vi glæder os til at fortælle dig om.

Lyder det som noget for dig?
Vi holder løbende samtaler og håber derfor, at vi hører fra dig snarest muligt. Du behøver kun at sende et CV, men skriv gerne et par linjer om, hvorfor du søger jobbet. For at sikre en fair rekrutteringsproces, bedes du undlade at vedhæfte billede og oplysning om alder.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Cheføkonom/Afdelingsdirektør Jeppe Juul Borre, på tlf. nr. 2681 2275 [email protected].

Ansøgningsfristen er den 1. december.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Del på:

Region:

  • Region Hovedstaden

Jobtype:
Fast

Arbejdstid:
Deltid

Arbejdsdage:
Dag

Ansøgningsfrist:
01-12-2024

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Arbejdernes Landsbank



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.12.2024
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Arbejdernes Landsbank

Vesterbrogade 5, 1620 København V

Arbejdernes Landsbanks grundlæggende værdier og tilgang til kunder, medarbejdere, samarbejdspartnere og investeringer bygger på respekt for mennesker og et mål om at efterlade så positivt et aftryk på omverdenen som muligt. Banken har en række politikker og mål, der søger at sikre og fremme vores medarbejderes og kunders trivsel og økonomiske tryghed.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2692886//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT