Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper med interesse for skole- og daginstitutionsbyggeri til Børne- og Ungdomsforvaltningen | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Studentermedhjælper med interesse for skole- og daginstitutionsbyggeri til Børne- og Ungdomsforvaltningen
Har du et godt øje for struktur, layout og skriftlig formidling?

Vi søger en studentermedhjælper 15 timer ugentligt, som er skarp til formidling, struktur, layout og korrekturlæsning, og som interesserer sig for byggerier af skoler og daginstitutioner. Din hovedopgave består i at arbejde med at holde styr på aktiviteter omkring revidering af skriftlige publikationer og at udarbejde skriftlige og layoutmæssige produkter, der bruges i forbindelse med indretning af pædagogiske læringsmiljøer og diverse kommunikationsprodukter til brug i planlægning af byggerier.

Du bliver ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningens Team Kapacitet, hvor vi arbejder med at sikre fysisk kapacitet med de bedste rammer for trivsel og læring til børn i dagtilbud og skoler. Vi arbejder bl.a. med at beskrive krav til skole- og daginstitutionsbyggerier og udarbejde vejledninger til vores brugere under byggeriet.

Vi søger en studerende, der kan hjælpe med at strukturere processer og revidere skriftlige produkter, der knytter sig til dette arbejde. Konkret kommer du til at løse opgaver indenfor skriftlig formidling, layout og holde styr på processerne omkring revideringerne. Du vil være med til at udvikle og revidere vejledninger og andre produkter.

Dine opgaver

  • strukturere aktiviteter og processer for udvikling, revideringer og ændringer af skriftlige produkter
  • producere, layoute og kvalitetssikre skriftlige produkter, herunder korrekt skriftlig fremstilling
  • understøtte mødeaktivitet i forhold til indkaldelser, indhold og opsamling
  • medvirke til koordinering og planlægning af undersøgelser af fysiske rammer og dataindsamling på skoler, fritids- og daginstitutioner
  • Bidrage til skriftlig fremstilling af evalueringsrapporter, notater og opsamling fra workshops, møder og testforløb

Din profil
Du læser på en videregående uddannelse, måske indenfor kommunikation, arkitektur eller design. Du er struktureret og har et særligt skarpt øje for skriftlig fremstilling og layout. Det vil være at fordel, hvis du har erfaringer med at designe undersøgelser og har arbejdet med indsamling og analyse af empiri.
Derudover håber vi, du kan kende dig selv i følgende udsagn

  • er god til at samarbejde og tage imod input fra andre
  • kan lide at fordybe dig og have fokus på detaljer
  • er glad for at formidle skriftligt og arbejde med layout
  • kan bidrage konstruktivt i et dynamisk og foranderligt arbejdsmiljø
  • det vil være en fordel for dig, hvis du kender til byggeri eller arkitektur

Om arbejdspladsen
Du bliver ansat i Team Kapacitet, der er en del af Administrativt Ressourcecenter i Børne- og Ungdomsforvaltningen, som er Danmarks største offentlige forvaltning. I teamet er der 20 medarbejdere, der består af projektledere og generalister med forskellige baggrunde, som fx arkitekter og byplanlæggere, som håndterer praktiske, administrative og strategiske opgaver i forbindelse med byggeprojekter.

Arbejdsmiljøet er præget af stort engagement og høj faglighed. Opgaverne bliver løst med fokus på de gode samarbejdsrelationer på tværs i kommunen. Omgangstonen i teamet er uhøjtidelig og arbejdsforholdene fleksible. Opgaverne veksler, og du får mulighed for indflydelse, når du skal løse dem.

Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst og efter forhandling med din forhandlingsberettigede organisation. Vi forventer, at du kan arbejde 15 timer om ugen. Vi ønsker, at du kan træde til snarest. Husk at uploade dit cv og eventuelle andre relevante bilag.

Organisatorisk bliver du ansat i Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavns Kommune, som er én af i alt syv forvaltninger. Arbejdspladsen ligger i Gyldenløvesgade 15, 5. sal 1502 København V.

Mere information
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte chefkonsulent Mette Rose Eriksen på 21 32 68 86. Vi glæder os til at modtage din ansøgning.

Søg via linket senest mandag den 16. december 2024
Vi holder samtaler i slutningen af uge 51.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2699084//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT