Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Stud.jur.’er til Konkurrence- og Udbudsret

ACCURA



Har du interesse inden for konkurrence- og udbudsret, og kunne du tænke dig at opbygge en faglig specialisering hos et af Danmarks absolut førende advokatfirmaer? Så er du måske én af vores to nye stud.jur.’ere i Konkurrence- og Udbudsret!

Jobbet
Du vil indgå i et af branchens bedste konkurrence- og udbudsretsteams, som rådgiver både danske og internationale virksomheder i nogle af de største og mest komplekse sager inden for konkurrenceret og fusionskontrol. Og du kommer ikke til at gøre det alene. Hos Accura tror vi nemlig på, at vi skaber de bedste resultater sammen.

Teamet er ungt, socialt og ambitiøst og består af 14 jurister, tre økonomer, tre stud.jur.’er og en sekretær, som alle glæder sig til at få dig med på holdet. Teamet er desuden præget af højt til loftet, masser af humor og et fantastisk sammenhold, og vi sætter en ære i, at vores stud.jur.’ere. trives og selv er med til at skabe rammerne for deres hverdag.

Derudover vil du blive en del af Accuras stærke studenterhold på ca. 100 studenter, som du kommer til at lære bedre at kende gennem sociale og faglige arrangementer på tværs af huset.

Vi søger to stud.jur.’er: Én, der primært vil komme til at beskæftige sig med konkurrenceret og fusionskontrol, og én, der vil arbejde med både konkurrenceret og udbudsret.

Din arbejdsdag
Vi tilbyder fleksibilitet i forhold til planlægning af dine arbejdsdage, så det kan passe bedst muligt med dine studieaktiviteter. Din arbejdsdag vil bestå af at understøtte afdelingen med en lang række forskelligartede opgaver, som bl.a. kan omfatte:

  • Forberedelse af processkrifter, ekstrakt og materialesamlinger til brug for afdelingens retssager
  • Bistand ved due diligence-processer og fusionskontrolanalyser i forbindelse med større transaktioner
  • Bistand med udarbejdelse af notater, informationssøgning og konkurrenceretlige efterforskninger
  • Udarbejdelse af udkast til bl.a. aktindsigtsanmodninger, høringssvar, klager, partsindlæg og meget mere
  • Udarbejdelse af practice guides til afdelingens mange samarbejdspartnere
  • Forberedelse af præsentationer til interne og eksterne oplæg om f.eks. gunjumping, kartelforbuddet, markedsanalyser m.m.
  • Indsamling og systematisering af dokumenter og paradigmer m.v.

Stud.jur.’en der også beskæftiger sig med udbudsret, vil desuden få mulighed for at prøve kræfter med:

  • Rådgivning af tilbudsgivere i forbindelse med tilbudsafgivning og klagesager
  • Udarbejdelse af et månedligt udbudsretligt nyhedsbrev med omtale af nye domme og kendelser på området
  • Udarbejdelse af præsentationer, mini-guides og one-pagers om udbudsreglerne.

Der sker meget på udbudsområdet p.t., og du vil derfor få mulighed for at sætte dit præg på den strategiske udvikling af afdelingen i forhold til udbudsprocesser.

Vi forestiller os, at du:

  • Er på sidste del af din bachelor eller på første år af din kandidat i jura
  • Har interesse for de formueretlige fag – særligt konkurrenceret og potentielt udbudsret
  • Gerne allerede har erfaring med juridisk informationssøgning, og måske har du også prøvet at udarbejde notater, analyser og nyhedsbreve
  • Tager ansvar for grundighed i dine opgaver og er nysgerrig på at lære og blive fagligt udfordret
  • Er en holdspiller, der udstråler arbejdsglæde og godt humør og som gerne vil bidrage til fællesskabet
  • Er dygtig til skriftlig fremstilling og mundtlig kommunikation på både dansk og engelsk

Hvad tilbyder vi?
Accura tilbyder et fleksibelt, spændende og udviklende job på 15 timer om ugen i en dedikeret erhvervsadvokatvirksomhed med en flad organisation og 550+ medarbejdere, hvor faglig og personlig udvikling prioriteres højt.

Vi har attraktive løn- og ansættelsesvilkår, herunder overtidsbetaling, obligatorisk pensionsordning samt sundhedsordning. Du har endvidere mulighed for at tilmelde dig vores bogkøbsordning for studerende. Du får mulighed for at arbejde mere i ferier og eksamensfri perioder og arbejde mindre ved eksamenslæsning og skrivning af bacheloropgave og speciale. Din udvikling prioriteres højt, og du får bl.a. mulighed for at deltage i kurser på Accuras interne uddannelsesforløb Accura Academy. Læs mere om, hvordan vi investerer i dig som stud.jur. på vores studenterunivers.

Vi holder til i et moderne og innovativt domicil på Trælastholmen i Nordhavn, hvor vi har Orientkaj Metrostation som nærmeste nabo og en hyggelig café i stueetagen.

Hvad gør du nu?
Send en ansøgning hurtigst muligt via linket i denne stillingsannonce og vedhæft dit cv, eksamensbeviser og karakterer. Vi afholder løbende samtaler. Hvis du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at ringe til advokat Linn Stinus på +45 3078 6709 eller Junior HR business partner Olga Wittenborg på + 45 3945 0576.

Søg stilling

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos ACCURA



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


ACCURA

Tuborg Boulevard 1, 2900 Hellerup

Accura rådgiver en lang række store nationale og multinationale erhvervskunder, finansielle institutioner, private equity-fonde, statsejede investeringsfonde, forsyningsselskaber, offentlige myndigheder, regeringer samt succesrige mellemstore private selskaber, deres ejere og visse personer med stor nettoformue.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2700574//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT