Pædagog søges til 8 årig dreng, 17,5 time pr uge (HADSTEN)
Olivia Danmark
Vil du være min hjælper? Hej, jeg er en dreng på 8 år, og jeg leder efter en sød og dygtig voksen, der kan være sammen med mig hver dag efter skole. Jeg har autisme, og måske har jeg også ADHD (det er vi ved at finde ud af). Jeg har brug for én, der kan forstå mig, hjælpe mig og lave sjove ting med mig.
Lidt om mig
Jeg bor sammen med min mor og far, og vi har to katte. Kattene er mine venner, og jeg elsker at nusse med dem.
Jeg taler dansk, men jeg siger tit ting på engelsk, for det er jeg ret god til.
Jeg elsker at hoppe på min trampolin, og jeg kan nogle ret seje tricks.
Jeg spiller meget på min iPad, især Minecraft og bilspil. Jeg har faktisk en ekstra iPad, så vi kan spille sammen, hvis du har lyst!
Jeg kan godt lide at skille ting ad – fx elektronik – og finde ud af, hvordan det virker. Vi kan måske bygge noget sjovt sammen?
Nogle gange vil jeg også bare gerne slappe af med at se videoer på YouTube.
Det her kan godt være lidt svært for mig
Jeg bliver nemt frustreret, især hvis der er mange krav eller forventninger.
Jeg kan have svært ved at forklare, hvad jeg mener, og jeg forstår heller ikke altid, hvad andre siger.
Jeg har meget svært ved at holde fokus, og jeg kan ikke altid sidde stille så længe ad gangen – jeg skal helst bevæge mig.
Mit humør kan skifte meget, så det er vigtigt, at du kan mærke, hvordan jeg har det.
Hvad jeg har brug for
Jeg leder efter én, der kan være tålmodig og forstå, at jeg ikke altid har en god dag. Det er vigtigt, at du er sød og hjælper mig med de ting, jeg godt kan lide – uden at presse mig. Hvis vi snakker om det og gør tingene sjove, fungerer det bedst for mig.
Hvornår jeg har brug for dig
Jeg har brug for dig mandag-fredag fra kl. 12.30 til 16.00. Nogle gange skal du hente mig i skole, hvis jeg ikke kan tage taxaen hjem.
Det vigtigste er, at du
- Er uddannet pædagog eller lignende og har kendskab til autisme og ADHD.
- Er rolig og god til at finde på ting, vi kan lave sammen.
- Har lyst til at lære mig at kende og tage tingene i mit tempo.
- Du vil få oplæring herhjemme, så du kan lære mine behov godt at kende. Jeg glæder mig meget til at have det sjovt sammen med dig, så jeg håber, at du har lyst til at være min nye hjælper.
-------------------------------------------------------
Løn og ansættelsesvilkår
Som ansat i Olivia Danmark bliver du omfattet af overenskomst med FOA, og er derfor sikret en række grundvilkår.
Arbejdstid og timer
Stillingen er i gennemsnit på 17,5 timer om ugen.
Vagtplanen
Mandag kl. 12.30-16.00
Tirsdag kl. 12.30-16.00
Onsdag kl. 12.30-16.00
Torsdag kl. 12.30-16.00
Fredag kl. 12.30-16.00
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, stillingen besættes når rette kandidat er fundet, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tenna Madsen på mail: [email protected]
Vi ser frem til at høre fra dig.
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt. Vi kalder løbende til samtale, stillingen besættes når rette kandidat er fundet, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte områdeleder Tenna Madsen på mail: [email protected]
Vi ser frem til at høre fra dig.
Afdeling:
Lokation: Østjylland
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: