Stilling som studentermedhjælp ved Institut for Kultur og Samfund
Aarhus Universitet (AU)
Institut for Kultur og Samfund, Afdelingen for globale studier søger en studentermedhjælper med tiltrædelse 1. januar 2025.
Stillingen er tidsbegrænset til perioden fra 1. januar 2025 til 30. juni 2026.
Studentermedhjælperen skal bistå Lektor Annette Skovsted Hansen (globale studier) og Anette Larner ifm. oprettelsen af det nye maritime karriereprojekt Maritime Gateway finansieret af Danske Maritime Fond.
Vi tilbyder:
- Faste ugentlige arbejdstimer 7
- Et åbent og inspirerende samarbejde, hvor dine kompetencer og interesse for det maritime kan komme i spil
- At blive en del af et innovativt opstartsprojekt, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på kommunikationsstrategier
- Indsigt i og netværk med den maritime sektor.
Vi har brug for, at du er meget fleksibel, god til at kommunikere med og række ud til nye mennesker, kan arbejde selvstændigt og struktureret, samt har forudsætningerne for at kunne hjælpe med at udføre disse opgaver:
- Redigere hjemmeside og bruge sociale medier såsom Instagram og LinkedIn i professionel sammenhæng
- Kommunikere internt på AU og til omverdenen på velformuleret mundtligt og skriftligt dansk og engelsk
- Ad hoc og planlagte praktiske opgaver ifm. møder, administrative opgaver, workshops og seminarer
- Selvstændigt planlægge og udføre Instagram oplysningskampagner tilrettet mod AU’s studerende om den maritime sektor
- Optagelse og klipning af videoer, fotografering og design af reklamemateriale.
Forudgående kendskab til den maritime sektor er en fordel.
Løn og øvrige ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Skriv en kort motiveret ansøgning, hvor du fortæller, hvorfor du skal være Maritime Gateways’ studentermedhjælper og medsend CV.
Spørgsmål til stillingen kan rettes til Annette Skovsted Hansen og Anette Larner på [email protected].
Ansøgningsfrist: 19. december 2024.
Løn og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst mellem Skatteministeriet og HK STAT/OAO-fællesoverenskomsten. Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.
Faculty of Arts
Arts er et af fem hovedområder på Aarhus Universitet.
Arts bidrager til Aarhus Universitets forskning, talentudvikling, videnudveksling og uddannelser.
Med omkring 700 videnskabelige medarbejdere, 200 ph.d.-studerende, 9.000 bachelor- og kandidatstuderende samt 1.500 studerende på efter/videreuddannelse udgør Arts et stærkt og mangfoldigt forsknings- og uddannelsesmiljø.
Arts består af Institut for Kommunikation og Kultur, Institut for Kultur og Samfund og Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse. Enhederne huser hver især stærke fagmiljøer og danner udgangspunkt for interdisciplinær forskning og uddannelse.
Fagmiljøerne og uddannelserne på Arts indgår i internationale samarbejder og har et fælles mål om at bidrage til udviklingen af viden, velfærd og kultur i interaktion med det omgivende samfund.
Læs mere på arts.au.dk
Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.
Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk
Afdeling: Japanstudier, fag/Japan Studies, subject
Ansøgningsfrist: 19 December 2024
Placering: Aarhus C Jens Chr. Skous Vej 7
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: