Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper: Programassistent til udvekslingsprogram

Youth for Understanding Danmark



 

Er du struktureret, diplomatisk og initiativrig? Ønsker du et fleksibelt studiejob, hvor du kan være en del af

et stærkt hold, der arbejder med spændende kulturaktiviteter for udvekslingsstudenter, værtsfamilier og

frivillige? Så er dette jobopslag måske noget for dig.

 

Hos YFU får du muligheden for at udfordre dig selv og udvikle dine kompetencer. Du får et unikt indblik i,

hvordan man fra den administrative side understøtter kulturmøder og læringsprocesser. Samtidig bliver du

en vigtig del af et internationalt forankret team, hvor du får ansvar og mulighed for at bidrage med dine

egne idéer. Du vil også være med til at udbrede kendskabet til YFU og vores virke.

 

Om stillingen

Som studentermedhjælper i YFU-Danmark vil du være en del af et dedikeret team, hvor dine primære

opgaver vil inkludere:

  • Opsøgende arbejde: Telefonsamtaler med frivillige i netværket, kommende udvekslingsstudenter og potentielle værtsfamilier.
  • Koordinering: Deltagelse i planlægning og interviews for kommende udvekslingsstudenter
  • Kampagneudvikling: Deltagelse i markedsføring af udvekslingsprogrammerne
  • Support: Assistere i administrative opgaver for indrejsende og udrejsende udvekslingsstudenter

Du vil samarbejde tæt med vores professionelle sekretariat, der består af fire fuldtidsansatte og en anden

studentermedhjælper. Arbejdsstedet vil være enten på vores kontor i Nivå (Sjælland), Tommerup St. (Fyn)

eller hjemmefra, alt efter hvad der passer dig bedst.

 

Vi forestiller os at du er:

  • Struktureret og har en god kommunikationsevne.
  • Initiativrig og trives med at arbejde selvstændigt.
  • Erfaren i eller har interesse for markedsføring, salg eller udvekslingsprogrammer.
  • Engageret, fleksibel og kan tage ansvar.

Det er en stor fordel, men ikke et krav, hvis du har YFU- eller anden udvekslingserfaring, samt erfaring med

salg eller markedsføring. Du har en drivende personlighed og er frisk på at hjælpe både de frivillige og

medarbejderne på sekretariatet, hvor det er relevant.

Arbejdstid og fleksibilitet

Arbejdstiden er cirka 10 timer om ugen, og vi tilbyder stor fleksibilitet, så du kan tilpasse arbejdstiden til

dit studie. En stor del af arbejdet vil være eftermiddage, aftener og weekender, hvor vi har bedst kontakt

med værtsfamilier og frivillige.

  

Om YFU Danmark

Du bliver en del af en NGO, som har eksisteret siden 1960 og som arbejder med mellemfolkelig forståelse

gennem ungdomsudveksling.

 

Sekretariatet og det administrative arbejde er en essentiel brik i faciliteringen af kulturmøder. Vi løfter en

række af de vigtige processer i tæt samarbejde med den frivillige organisation. Det er os, der holder

trådene samlet og har den daglige dialog med programdeltagere og partnerorganisationer. Det er også os,

der er bindeled for de frivillige, som bl.a. løfter den uddannelsesmæssige gren, afholder kurser og

workshops, og organiserer det lokale foreningsliv.

 

Er du klar til at blive en del af YFU?

Hvis du synes, at jobbet lyder som noget for dig, så send din ansøgning, CV og eventuelt øvrige

dokumenter til .

 

Ansøgningsfrist: Hurtigst muligt og senest 15. december

Startdato: Januar 2024

Arbejdstid: Cirka 10 timer ugentligt

 

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte vores sekretariatsleder,

Mads-Erik Schiønnemann, [email protected], 71990227.

Vi glæder os til at høre fra dig!

De bedste hilsner, YFU Danmark



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøg inden 3 dage (15.12.2024)
Delvist fjernarbejde
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg via e-mail
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Youth for Understanding Danmark

Stationsvej 4, 5690 Tommerup

Gennem udveksling arbejder vi for at fremme forståelse og venskab mellem forskellige kulturer. Vi er en selvejende, non-profit forening. Vi er baseret på frivilligt arbejde, og er uafhængig af politiske, religiøse og økonomiske interesser.

Arbejdspladsen har lige nu 4 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 1 færdiguddannede samt 3 studerende og praktikanter.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2704200//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT