Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælpere søges til SU-vejledning, administrative opgaver og klagesagsbehandling

Uddannelses- og Forskningsministeriet



Er du studerende, og kunne du tænke dig at vejlede andre studerende om reglerne for Statens Uddannelsesstøtte (SU) og brænder du for at opnå praktisk erfaring med offentlig forvaltning og administration? Så er du måske en af de nye studentermedhjælpere, vi leder efter hos Uddannelses- og Forskningsstyrelsen i Center for Uddannelsesstøtte. Vi søger lige nu både studentermedhjælpere til SU-Slusen samt en klagesagsstudent til enheden Tværgående.

Vi skaber fundamentet for fremtiden
Viden former fremtiden. I Uddannelses- og Forskningsministeriet arbejder vi for at skabe værdi i samfundet gennem fremragende uddannelse og forskning. Vi skaber et solidt fundament for de videregående uddannelser og forskningen i Danmark, så nye idéer kan spire og skabe vækst.

Center for Uddannelsesstøtte
I Center for Uddannelsesstøtte varetager vi blandt andet administration af statens uddannelsesstøtte (SU), befordringsrabatordningen og statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), herunder sagsbehandling vedrørende SU-handicaptillæg, SU til uddannelser i udlandet og SU til udenlandske statsborgere. Desuden varetager centeret kommunikation om SU til de studerende samt support og tilsyn med uddannelsesinstitutionernes SU-administration. Centeret har flere tætte samarbejdsrelationer, både internt i Uddannelses- og Forskningsministeriet og eksternt til uddannelsesinstitutionerne, andre ministerier mv. Vi er omkring 100 medarbejdere i centeret, hvoraf ca. 20 er studenter.

Om stillingerne
​Hvis du ansættes i en af stillingerne får du:

  • praktisk erfaring med kommunikation og formidling – primært telefonisk, men også med mulighed for erfaring med elektronisk kommunikation via e-mail
  • overblik over det store regelsæt og sagsgangene på hele SU-området
  • et basalt indblik i offentlig forvaltning og administration
  • mulighed for lettere sagsbehandling.

SU-Slusen

Som student i SU-Slusen bliver du en del af et team med 15 andre studerende med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde. Arbejdet som student består først og fremmest i telefonisk vejledning af studerende om Statens Uddannelsesstøtte (SU).

Klagesagsstudent i en periode og senere SU-Slusen

Som klagesagsstudent i Tværgående vil du blive en del af et team bestående af to andre klagesagsstuderende. Dine opgaver vil primært bestå i screening, registrering og øvrig håndtering af klagesagerne, herunder indhentning af dokumentation, fuldmagter og høringssvar, men der vil også være mulighed for at på sigt selvstændigt vil kunne skrive blandt andet udkast til svar på klagesager. Du vil desuden få et tæt samarbejde med den ansvarlige specialkonsulent, som koordinerer klagesagsstudenternes arbejde, med centerets AC-team samt med øvrige medarbejdere i centeret.

Der er tale om en fastansættelse i Center for Uddannelsesstøtte, hvor du i den første periode vil varetage opgaverne som klagesagsstudent i et barselsvikariat, og efterfølgende vil blive en del af teamet i SU-Slusen. Du skal derfor også kunne se dig selv i den rolle.

Er du vores nye kollega?
Vi forestiller os, at du:

  • er studerende på en videregående uddannelse
  • har situationsfornemmelse og empati, da de studerende, der ringer, kan være i meget forskellige situationer
  • finder det naturligt at tale med nye mennesker, og du har lyst til udfordringen i at vejlede de mange forskellige mennesker, der kontakter styrelsen
  • har gode mundtlige og skriftlige formuleringsevner, både på dansk og engelsk
  • evner at skabe overblik over store informationsmængder og kan navigere mellem forskellige informationsplatforme
  • er fleksibel og ansvarsfuld i forhold til både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere
  • kan bevare en positiv indstilling i travle perioder

I stillingen som klagesagsstudent forestiller vi os, at du også

  • er løsningsorienteret og kan arbejde selvstændigt
  • har gode skriftlige formuleringsevner og kan formidle bl.a. svar på henvendelser og afgørelser i et præcist og letforståeligt sprog
  • er analytisk, har kvalitetssans og overblik
  • har flair for it, da administrationen er digitaliseret, og mange klagesager indeholder it-relaterede aspekter
  • er fleksibel og ansvarsfuld i forhold til både kollegaer og eksterne samarbejdspartnere

En ambitiøs og social arbejdsplads
Du bliver en del af en ambitiøs arbejdsplads med dedikerede og fagligt stærke kollegaer, hvor vi prioriterer et godt samarbejde og arbejdsglæde i hverdagen. Vi mener nemlig, at en god kultur, med dialog og samarbejde er forudsætningen for, at vi lykkes. Derfor er her plads til grin i vores travle hverdag.

Løn og ansættelsesvilkår
SU-Slusen

Arbejdstiden er 15 timer om ugen der som udgangspunkt er fordelt på to faste hverdage med fast mødetid kl. 8.45 – 16.15. De to faste ugentlige arbejdsdage placeres mandag, tirsdag, torsdag eller fredag. De faste dage aftales, så det passer med dine studier. Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Stillingerne er til besættelse snarest muligt.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte områdeleder Trine Sand Bjerrum på telefonnummer 72318355 eller på e-mail [email protected], eller slusekoordinator Anton Præstemose Lund på telefonnummer 72318115 eller på e-mail [email protected].

Klagesagsstudent (barselsvikariat)

Arbejdstiden er 15 timer om ugen, der som udgangspunkt er fordelt på to til tre faste hverdage. De faste dage aftales, så det passer med dine studier og de to andre klagesagsstudenter.

Stillingen er til besættelse 15. februar eller 1. marts 2025 og forventes at vare omkring 9-10 måneder fra ansættelsesstart.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Pernille Kjersgaard på telefonnummer 7231 7874 eller på e-mail [email protected].

Du ansættes i Uddannelses- og Forskningsministeriet efter overenskomst mellem Finansministeriet, OAO-S-Fællesoverenskomsten og HK-overenskomsten.

Søg stillingen
Klik på knappen ”søg stillingen” eller søg via vores hjemmeside www.ufm.dk/job-i-ministeriet. Din ansøgning inkl. CV og eksamenspapirer skal være uploadet senest fredag den 3. januar 2025.
Vi forventer at holde samtaler i uge 2 og 3.

Ligestilling i alle dens aspekter er vigtig. Derfor opfordres alle interesserede uanset etnisk tilhørsforhold, religion, køn, alder og lign. til at søge stillingen. Uddannelses- og Forskningsministeriet er medlem af foreningen Nydansker.

Om Uddannelses- og Forskningsstyrelsen
I Uddannelses- og Forskningsstyrelsen løfter vi en bred portefølje af faglige og administrative opgaver og projekter, der understøtter videreudvikling af dansk forskning, videnbaseret innovation og en løbende kvalitetsudvikling på de videregående uddannelser i et godt internationalt samspil på både forsknings- og uddannelsesområdet. Det sker i tæt dialog med de videregående uddannelsesinstitutioner og øvrige aktører med afsæt i dyb faglighed på de relevante områder. Styrelsen har også ansvaret for den ordinære uddannelsesstøtte (SU) og en række andre særlige støtteordninger for uddannelsessøgende samt ansvaret for drift og udvikling af SU-systemer, studieadministrative it-systemer mv.

#Uddannelses- og Forskningsstyrelsen

Afdeling: Haraldsgade 53 2100 København Ø

Lokation: Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Uddannelses- og Forskningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Uddannelses- og Forskningsministeriet

Børsgade 4, 1215 København K

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2706567//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT