Vi søger en studerende til vores IP-team
Bird & Bird Advokatpartnerselskab
Vi søger en studerende til vores IP-team København
Ansøg
Drømmer du om en karriere i et globalt førende tech-advokatfirma med høje ambitioner og fokus på din udvikling? Så er du måske vores nye kollega!
Hele verden som arbejdsplads
Krydser dine ambitioner landegrænser, og kunne du tænke dig at arbejde med komplekse sager for nogle af verdens hurtigst voksende og mest succesfulde virksomheder og organisationer?
Som stud.jur. hos Bird & Bird bliver du en del af vores ambitiøse IP-team, der arbejder med en bred vifte af opgaver inden for ophavsret, designret, varemærkeret, entertainmentret og markedsføringsret. Du vil få stor indsigt i vores sager og bidrage til de løsninger, vi skaber for vores klienter.
Studenterstillingen er i gennemsnit 15 timer ugentligt. Vi er naturligvis fleksible i forhold til eksaminer m.m.
Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:
- Assistance med retssager indenfor IP: Du vil bistå med udarbejdelse af redegørelser, foretage litteratursøgning, bevissikring samt yde processuel og praktisk assistance under sagsbehandlingen.
- Håndtering af varemærker: Du vil bistå med vores klienters danske og internationale varemærker, herunder varetage kommunikation med klienter om bl.a. varemærkeansøgninger og -fornyelser samt indsigelsessager.
- Juridiske undersøgelser og formidling: Du vil udføre juridiske undersøgelser, overvåge retspraksis og bidrage til udarbejdelse af artikler og nyhedsbreve.
- Udarbejdelse af pitch materiale: Du vil være med til at udvikle og forberede præsentationer og materiale, der understøtter vores forretningsudvikling.
Dine kvalifikationer
- Vi forestiller os, at du er stud.jur. på 3. eller 4. år af studiet.
- Du skal have en god forståelse for proces og gerne kendskab til IP. Vigtigst af alt er, at du har lysten til at tilegne dig ny viden og ønsker at udvikle din forretningsforståelse.
- Du skal gerne være detaljeorienteret, grundig og kunne tænke kreativt i løsningen af opgaver
- Dit faglige niveau er højt, og du har gode engelskkundskaber, da meget af vores arbejde forgår på engelsk.
- Du er en positiv og proaktiv person, og har et godt humør ligesom resten af dine kollegaer.
Vi tilbyder
- Faglige udfordringer og ansvar allerede fra første dag, og din læringskurve er stejl.
- Nogle af branchens dygtigste advokater, som yder juridisk rådgivning af højeste kvalitet, og som gerne deler ud af deres viden og erfaring.
- Et stærkt og unikt fællesskab – både fagligt og socialt.
- Lokal mentorordning.
- Introduktion til nordiske kollegaer til vores Nordic Kick-off day, og muligheden for at mødes med vores andres Europæiske kollegaer til den årlige fodboldturnering.
- Attraktive personalegoder som frokost-, fitness- og massageordning og sociale, kulturelle og sportslige tilbud, herunder paddel, yoga og løbeklub.
Om Bird & Bird
Bird and Bird er et internationalt advokatkontor, som beskæftiger over 1700 juridiske rådgivere fordelt på 32 kontorer rundt i verden. Vi er i en rivende udvikling og har store ambitioner om yderligere vækst globalt.
På vores kontor i Harbour House i Nordhavn er vi ca. 85 ansatte. Herfra yder vores mere end 40 specialiserede advokater, juridisk rådgivning af højeste kvalitet til danske og udenlandske klienter.
Vi brænder for vores unikke kultur, og anerkender den værdi, hver person bidrager med. Vi tror på at vi er bedre sammen, og stræber efter at være forbundet på tværs af landegrænser.
Vi ønsker at styrke et miljø, der afspejler mangfoldigheden af talenter, tanker og ideer i vores teams, samt vores målrettet arbejde med bæredygtighed.
Vil du være med på holdet?
Synes du, at en stilling som stud.jur. hos Bird & Bird lyder spændende, så send din ansøgning, CV og karakterbevis til os hurtigst muligt. Du er velkommen hos Bird & Bird for den du er, uanset hvor du kommer fra eller hvordan du ser ud. Vi beder dig derfor om at undlade at vedhæfte et billede
Samtalerne vil afholdes i januar 2025. Tiltrædelse til februar 2025.
Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte HR på telefon: +45 72241212. Du kan også lære mere om os på www.twobirds.com eller følge os på Instagram eller LinkedIn.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: