Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til efterretningssektionen i Hvidvasksekretariatet

Rigspolitiet



Vil du være med til at styrke indsatsen mod hvidvask, både i Danmark og udlandet, med det formål at spare samfundet penge?Og kan du lide at undersøge og videreformidle vigtige oplysninger, der hjælper myndigheder med at bekæmpe hvidvask og terrorfinansiering. Så er denne stilling måske noget for dig.

Din nye hverdag
National Enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende enhed, som efterforsker og strafforfølger de mest komplekse sager inden for organiseret-, økonomisk- og it-relateret kriminalitet, og fokuserer indsatsen der, hvor samfundsskaden er størst.

Hvidvasksekretariatet er Danmarks Finansielle Efterretningsenhed, der opererer som en uafhængig og selvstændig enhed under NSK.

Vi estimerer, at der årligt hvidvaskes for ca. 68 milliarder kroner i Danmark. Vi er med til at understøtte den samlede indsats mod hvidvask og terrorfinansiering gennem tæt samarbejde og koordination med de underretningspligtige og en lang række myndigheder.

I 2024 modtog vi over 81.000 underretninger med mistanke om hvidvask eller terrorfinansiering, hvilket skaber et stort datagrundlag for vores operative analyser.

Vi modtager, analysere og videreformidle underretninger med mistanke om hvidvask og terrorfinansiering fra bankerne og andre underretningspligtige.

Vi analyserer, vurderer og sender underretninger videre, så de kompetente myndigheder kan behandle oplysningerne og iværksætte yderligere tiltag som efterforskning, målrettede tilsyn eller efterregulere offentlige ydelser, skatter og afgifter.

Vi samarbejde tæt med andre udenlandske finansielle efterretningsenheder, hvilket giver vores arbejde en stor international dimension.

Vi udarbejder også strategiske analyser på hvidvaskområdet, herunder National Risiko Vurdering (NRV), for at synliggøre trusler og risici for relevante myndigheder og de underretningspligtige.

Vi arbejder datadrevet for effektivt at kunne modtage og håndtere det store antal underretninger og samtidig levere analyseprodukter af høj kvalitet, til brug for politikredsene og de øvrige kompetente myndigheder.

Hvidvasksekretariatet er opdelt i tre sektioner og en stabsfunktion, som hver især spiller en afgørende rolle i vores arbejde.
I Anmeldelse og Visitationssektionen modtager og vurderer vi de første underretninger.
I Analysesektionen dykker vi dybt ned i dataene, for at identificere mønstre og tendenser.
I Efterretningssektionen samarbejder vi tæt med de andre nationale og internationale enheder, for at sikre, at de rette tiltag iværksættes. Og det er i denne spændende og dynamiske enhed, du vil blive tilknyttet.
I Juridisk Sektion yde vi rådgivning og støtte til andre sektioner på hvidvaskområdet.

Vi er en dynamisk arbejdsplads med cirka 40 medarbejdere, som har en bred vifte af baggrunde. Vores team består af administrative medarbejdere, akademikere, politiuddannede og studentermedhjælpere, hvilket skaber et spændende arbejdsmiljø.

Vi værdsætter forskellighederne i vores erfaringer og ekspertise, da det bidrager til gode løsninger og et stærkt samarbejde på tværs af fagområder.

Vi har et stærkt og uformelt socialt fællesskab, hvor vi aktivt sparrer med hinanden og søger inspiration.

Vores nye kollega
Du vil blive en del af et studenterteam, hvis hovedopgaven er at videreformidle relevante oplysninger til andre kompetente myndigheder, som de kan bruge i deres videre arbejde.

Vi forstiller os, at du er godt i gang med et studie inden for økonomi, skattejura, revision eller lignende.

Du har erfaring med Excel og også gerne kendskab til regnskab/bogholderi.Du elsker at arbejde med tal og syntes det er spændende at lede efter ”nålen i høstakken”.

Det er derudover en stor fordel, hvis du har kendskab til forvaltningsloven, skatteloven og/eller hvidvaskloven. Hvis du mestrer et eller flere fremmedsprog, vil det desuden være et stort plus.

Du er en positiv og imødekommende person, der har nemt ved at samarbejde med andre.

Du arbejder resultatorienteret, struktureret, detaljeorienteret og du er omhyggelig i din tilgang til arbejdsopgaverne.

Derudover er det vigtigt, at du er fleksibel og omstillingsparat, især når der opstår hastende opgaver.

Vi søger dig, der ønske at bruge dine teoretisk kundskaber i praksis og samtidig vil have et meningsfuldt job med stor samfundsmæssig betydning.

Løn og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomsten.

Der er til stillingen knyttet en fuldt arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Den ugentlige arbejdstid er gennemsnitligt 15 timer. Arbejdstiden placeres efter nærmere aftale – også når det gælder behov for eksempelvis mindre arbejde i forbindelse med eksamensperioder.

Dit arbejdssted bliver National enhed for Særlig Kriminalitet, Hvidvasksekretariatet med adresse på Kampmannsgade 1, 1604 København V.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt og opretholde den under hele din ansættelse.

Stillingen kan besættes, så snart processen for sikkerhedsgodkendelsen er gennemført. Vi forventer at det bliver senest 1. maj 2025.

Vi forventer at holde samtaler i uge 2 og 3.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte politikommissær Nicky Frederiksen på tlf.nr. 6112-0210.

Du kan finde generel information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på https://job.politi.dk/

Når du søger en stilling i politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi beder dig uploade ansøgning, CV samt en opdateret studiejournal og evt. bachelorbevis.

Vi opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

OM NATIONAL ENHED FOR SÆRLIG KRIMINALITET
National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) er en landsdækkende specialenhed i politiet og anklagemyndigheden.

Vi håndterer de mest komplekse og alvorlige sager om økonomisk kriminalitet, organiseret kriminalitet og digital kriminalitet og har egen anklagemyndighed, der fører vores straffesager. Vores efterforskning og strafforfølgning er målrettet de sager, hvor kriminaliteten gør størst skade på samfundet, og hvor vores indsats har den største effekt.

De komplekse sager, som NSK har ansvar for, kan være inden for eksempelvis organiseret hvidvask, organiseret skatteunddragelse, svindel, bandekriminalitet samt organiseret narkotikakriminalitet og våbensmugling.

Vi understøtter derudover hele dansk politi med specialiseret ekspertise inden for blandt andet kriminalteknik, it-efterforskning samt analyse- og efterretningsarbejde.

Vi er ca. 1.200 dedikerede medarbejdere. Vi har forskellige uddannelses- og erhvervsbaggrunde, som skaber en god dynamik og alsidighed i vores samarbejde og opgaveløsning.

I NSK har vi fokus på vores opgaveløsning, som kræver høj faglighed og kvalitet i vores arbejde. Vi er en arbejdsplads, hvor dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, både gennem vores daglige arbejde og udfordringer og via løbende kompetenceudvikling. Derudover vægter vi trivsel, godt samarbejde samt balancen mellem dit job og privatliv højt.

NSK har hovedsæde i Ejby ved Glostrup og har derudover lokationer i Karlslunde, København, Randers, Aarhus og Fredericia samt en midlertidig lokation i Silkeborg.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
03.01.2025

Ansøgningsfrist:
03.01.2025

Arbejdsgiver:
National enhed for Særlig Kriminalitet

Jobsted (langt):
København V

Deltid / fuldtid:
Deltid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2708746//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT