Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

SLING praktikant til Naturstyrelsen Storstrøm

Miljøministeriet



Læser du til skov- og landskabsingeniør, så kan du nu søge din praktikplads hos Naturstyrelsen Storstrøm.

Leder du efter en praktikplads, hvor du i trygge rammer kan få lov at prøve kræfter med alt det, du har arbejdet med på studiet indtil videre? Så er Naturstyrelsen Storstrøm måske et praktiksted for dig.

Vi forvalter statens naturområder og skove på Sydsjælland, Møn, Lolland og Falster og vores arealer spænder meget bredt - fra storslåede og velbesøgte Møns Klint, til små, gemte naturperler som Holtug Kridtbrud.

Om din praktik
For at give dig så mange erfaringer som muligt, forsøger vi, at lade dig komme i berøring med så meget som muligt af det, du kan opleve som færdiguddannet skov- og landskabsingeniør. Sammen kommer vi til at finde ud af, hvordan vi kan tilpasse praktikken, så du får det ud af den, du gerne vil.

Vi sætter en ære i at give dig ansvar og udfordrende opgaver. For at give dig en fornemmelse af vores arbejdsopgaver, har vi her listet nogle af de ting, du i løbet af praktikken ville kunne komme til at arbejde med:

  • Naturforvaltning: Vi har nogle af Danmarks mest værdifulde lysåbne naturområder; fine kalkoverdrev, store strandenge, kridtbrud, øer og meget mere. Du vil få mulighed for at arbejde med drift af dyrehold, helårsgræsning, kontrakter, udbud, botanik, orkideer, pleje af fortidsminder, LIFE–projekter, Natura 2000 og meget mere. Du får mulighed for at lave dit eget hegningsprojekt inklusive udbud, tilskudsansøgning og etablering.
  • Skovdrift: Næsten alle enhedens skove er udlagt til urørt skov, den kommende tid kommer der derfor til at være mulighed for at arbejde med hugstplaner til konverteringen til urørt skov. Til efteråret vil du også være med inde over når vores skovrejsningsprojekt ved Holeby skal færdiggøres. Der vil også være rig mulighed for at komme ud sammen med skovarbejderne, når praktisk arbejde skal udføres.
  • Friluftsliv og publikumshåndtering: Vi har nogle af Danmarks mest besøgte naturområder bl.a. Møns Klint, Avnø, Kongskilde og Frederikskilde samt Ulvshale Skov der er blevet udlagt som naturnationalpark, som vi forvalter til gavn for de mange besøgende sammen med vores samarbejdspartnere. Du vil få mulighed for at arbejde med etablering af stier og faciliteter i bynære skove og i store naturområder, udarbejdelse af informationsskilte, hundeskove, vandreruter og meget mere.
  • Vildtforvaltning: Vildtforvaltning med enhedens vildtkonsulenter, samt mulighed for tilsyn med vildtreservater. Deltagelse i enhedens jagter er også en mulighed, hvis du har lyst.

Dine arbejdsopgaver vil være i form af mange, både store og små, selvstændige projektopgaver. Du skal også arbejde med QGIS, lave praktisk arbejde, deltage i møder og kurser og meget andet.

Vores personaleskovfoged Mette vil være din primære praktikvejleder. Mette står for personaleledelse af skovløbere og -arbejdere, samt skovdriften på enheden. Men alle på enheden står klar til at hjælpe dig, hvis du mangler vejledning.

Om dig
Som praktikant på Storstrøm kommer du til at arbejde sammen med mange forskellige kollegaer og have kontakt til entreprenører og samarbejdspartnere. Det er derfor en fordel, hvis du trives med samarbejde og er udadvendt og imødekommende.

Vi har mange spændende opgaver, du kan lave og være med til. Det er derfor en fordel, at du både kan sige til og fra til opgaver, for at du får det bedste ud af din praktik.

Kørekort er et krav, da enheden opererer på arealer med en stor geografisk spredning. Vi bruger tjenestebiler til at komme rundt på arealerne i arbejdstiden. Det er derfor ikke et krav, at du har din egen bil, men dette kan være en fordel.

Vi tilbyder
Vi er 26 ansatte som arbejder meget bredt inden for bl.a. naturforvaltning, skov, friluftsliv, vildtforvaltning, naturvejledning og med det praktiske arbejde ude på arealerne. Da vi er en lidt mindre enhed, vil du hurtigt lære alle at kende og få et godt overblik over alle de forskellige ting, der bliver arbejdet med på enheden.

Dine opgaver bliver derfor også meget varierede.

Dit faste mødested bliver kontoret Egehus i Hannenov Skov midt på Falster.

Vi tilbyder også en god elevbolig i Virkethus, som ligger i cykelafstand fra kontoret.

Yderligere oplysninger
Ved interesse opfordrer vi dig til at kontakte vores nuværende SLING-praktikanter Jeppe Høgsbro
tlf. 22 49 65 96 eller tlf. 40 57 60 98 eller Christoffer Tonsgaard Lehmann Petersen tlf. 22 49 65 97
eller tlf. 28 60 07 56 som kan fortælle meget mere om praktikpladsen.

Har du spørgsmål, så er du også velkommen til at ringe til skovfoged Mette Skat Buhr tlf. 22 49 65 80 eller tlf. 72 54 32 56.

Sådan søger du praktikstillingen
Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV m.m. senest den 1. april 2025.
Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 8.april 2025.

Er du interesseret i at uddanne dig til skov- og landskabsingeniør kan du læse mere om uddannelser på https://skovskolen.ku.dk/.

Afdeling: Førstballevej 2 7183 Randbøl

Lokation: Nykøbing Falster

Ansøgningsfrist: 01 Apr 2025

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Miljøministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.04.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Miljøministeriet

Frederiksholms Kanal 26, 1220 København K

Naturen er central for hele Miljøministeriets virke. Både fordi den er grundlag for alt liv, og fordi den tilbyder en stor rigdom af muligheder i vores fritid. Derfor arbejder ministeriet på at beskytte skove, søer, kyster og de åbne landskaber, og sørger for aktivitets- og oplevelsesmuligheder i forskellige dele af naturen. Samtidig arbejder ministeriet for, at vi kan undgå unødig kemi i bl.a. tøj, legetøj, sæbe og boliger samt at der bliver taget hånd om andre miljøpåvirkninger, der kan påvirke os i hverdagen.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2709022//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT