Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog til Børnehuset Galaksen

Odense Kommune



Brænder du for at arbejde i vuggestue? Er du god til at skabe relationer til børn, forældre og kollegaer. Er du god til at spotte små børns intentioner? Er du omsorgsfuld og nærværende i din pædagogiske praksis. Så kunne jobbet være noget for dig.

Vi søger en pædagog på 32 timer ugentlig med tiltrædelse hurtigst muligt.

Om dig
Vi ønsker os en kollega, der er stabil og kan adskille det ofte følelsesmættede arbejdsliv fra det private liv. En kollega, der ved med sig selv, at arbejdet i en vuggestue handler, om at kunne håndtere relationer til både børn, forældre og kollegaer. En, der både har øje for hele huset og sin nærmeste gruppe.

Om os og jobbet
Vores børnehus består af 9 pædagoger, 1 pædagogmedhjælper, 2 pædagogstuderende og en daglig pædagogisk leder. 40 skønne vuggestuebørn fordelt på 3 stuer og deres forældre.
Galaksen er en kommunal vuggestue beliggende i centrum af Odense, og er en del af institutionen Centrum Syd, som rummer 8 andre børnehuse.

Du bliver en del af en personalegruppe, hvor faglighed tæller når den udmøntes i praksis. Det betyder meget for os at tilegne os faglig viden og se den omsat i dagligdagen. I vores hus må du gerne brænde for noget særligt, vi tror ikke på, at vi alle skal kunne det samme. Det er vigtigere, at vi spiller hinanden gode og løfter i flok. Hver dag forsøger vi at praktisere den gode tone - vi tror på at sprog skaber virkelighed. Vi kommunikerer med børnene bla. med Babaytegn og guidning. Vi skælder ikke ud og hæver sjældent vores stemme.

Vores læringsmiljøer byder bl.a. på:

  • Yoga
  • Bjørnegymnastik
  • Babytegn
  • Kreativitet og sanseleg
  • Ture ud af huset på vores el-ladcykler
  • Sang og musik
  • Tumlestik i vores kælder sal
  • Nærvær, kram og venlig guidning

Vi arbejder på at følge børnenes spor – og vægter børnenes trivsel højere end planlagt struktur, dvs. det er okay, at et barn f.eks. siger nej til at komme med på tur. Vi har børnenes selvbestemmelse og selvstændighed i centrum.

Vi lægger vægt på at have en høj socialkapital, vægter vores personalesamarbejde højt, da vi er bevidste om, at vi er hinandens psykiske arbejdsmiljø. Vi elsker et godt grin sammen, og vores humor har stor betydning for vores og børnenes hverdag. Vi har en yderst velfungerende kageordning. Vi er åbne overfor efteruddannelse og prioriterer det højt.

Selvom vi er fordelt på 3 stuer, stræber vi efter at være et helt hus, hvor vi alle hjælper hinanden med at skabe kvalitet for både børn og kollegaer. I Galaksen har vi et respektfuldt og varmt samarbejdet med forældrene. Vi møder forældrene med ærlighed, åbenhed, nysgerrighed og interesse. Vi sætter en ære i at fortælle den lille gode historie fra barnets hverdag, ved afslutning på dagen i vuggestuen. Vi har et tæt samarbejde med vores forældreråd og involverer dem i vores arbejde, når det giver mening.

Du vil få et arbejdssted, hvor du vil blive en del af et engageret team, som alle kan lide at komme på arbejde og være med til at gøre en forskel for det enkelte barn og deres familie.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem KL og den forhandlingsberettigede organisation.

Vil du vide mere?
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte daglig pædagogisk leder Mette S. Møller på [email protected].

Det praktiske
Ansøgningsfrist er den 30. december 2024. Vi forventer af afholde samtaler den 2. januar 2025.

SØG STILLING

Jobområde:
Pædagogik - Almen- og specialområdet

Ansøgningsfrist:
30. december 2024

Arbejdstid:
Deltid

Varighed:
Fast

Tiltrædelse:
Hurtigst muligt

Kontaktperson:
Mette S. Møller

Tlf. nr. / e-mail:
[email protected]

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Odense Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 30.12.2024
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Odense Kommune

Flakhaven 2, 5000 Odense

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2710553//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT