Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Det Kriminalpræventive Råd søger en studentermedhjælper til forebyggelse

Rigspolitiet



Har du lyst til at være en del af Det Kriminalpræventive Råds (DKR) sekretariat og hjælpe med at forebygge kriminalitet og øge trygheden i Danmark? Så er det måske dig, vi leder efter.

DKR har som mission at fremme et trygt samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. Sammen med vores 60 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet peger vi på, hvordan vi mest effektivt forebygger kriminalitet.

Da vores nuværende studentermedhjælper snart bliver kandidat og stopper efter små 3 år i DKR, søger vi en ny kollega, der kan bidrage til vores arbejde med at forebygge ungdomskriminalitet, vold og voldtægt, it-kriminalitet, bandekriminalitet mv.

Vi har kontor på Islands Brygge, og du bliver en del af Forebyggelsesteamet, der består af akademiske kolleger med baggrund i sociologi, kriminologi, kulturgeografi, sprogpsykologi m.fl.

Forebyggelsesteamet er ansvarligt for at samle, kvalificere og formidle viden om forebyggelse. I samspil med DKR’s medlemmer varetager teamet kontakten til det lokale kriminalpræventive samarbejde rundt om i Danmark og bidrager til initiativer og løsninger på eksisterende kriminalitets - og tryghedsudfordringer. Teamet understøtter Rådets udvalgsarbejde inden for områderne børn og unge, erhverv og arbejdsmarked, by og bolig samt borgernes digitale og daglige tryghed.

I DKR prioriteres både det faglige og det sociale fællesskab højt.

Dine opgaver
Dine arbejdsopgaver vil variere, men kan byde på, at du skal:

  • Hjælpe med litteratursøgninger og notater, som led i teamets vidensarbejde;
  • Gennemgå og vurdere projektansøgninger;
  • Bistå udvalgssekretærer med organisering og afvikling af udvalgsmøder, herunder referater;
  • Hjælpe med at organisere og afvikle Rådets løbende faglige arrangementer, herunder temamøder, konferencer og folkemødedebatter;
  • Besvarelse af henvendelser om forebyggelse af kriminalitet, vold og utryghed;
  • Diverse administrative opgaver.

Vi forventer, at du:

  • er bachelor- eller kandidatstuderende på minimum 2. år og med mindst 1 år tilbage af studiet
  • er akademisk dygtig, analytisk tænkende og skriver godt
  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • er klar til at tage ansvar, har gåpåmod og ikke er bange for at kaste dig ud i opgaver, du ikke har prøvet før
  • er imødekommende og god til at samarbejde.

Din personalechef bliver forebyggelseschef Tania Schimmel.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til den til enhver tid gældende organisationsaftale for kontorfunktionærer i staten mellem Finansministeriet og HK/STAT samt OAO-S-fællesoverenskomst.

Stillingen er 15 timer om ugen fordelt på mandag til onsdag eller efter nærmere aftale.

Dit arbejdssted bliver Det Kriminalpræventive Råd med adresse på Artillerivej 55, 2300 København S.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan blive sikkerhedsgodkendt, og at du kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Rigspolitiet har røgfri arbejdstid.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål angående stillingen, kan du skrive til DKR, [email protected], eller studentermedhjælp Mona Pedersen, [email protected].

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.

Vi forventer at holde samtaler tirsdag den 14. januar 2025.

Tiltrædelse den 1. marts 2025 eller snarest derefter.

Om Det Kriminalpræventive Råd
Det Kriminalpræventive Råd fremmer et tryggere samfund ved at forebygge og oplyse om kriminalitet. DKR består af 60 medlemsorganisationer fra alle dele af samfundet. Vi identificerer aktuelle og relevante kriminalitetsudfordringer, og sammen giver vi løsninger på samfundets udfordringer med kriminalitet. Læs mere om DKR på www.dkr.dk.

Start ansøgning

Ansøgningsfrist:
05.01.2025

Ansøgningsfrist:
05.01.2025

Arbejdsgiver:
Rigspolitiet

Jobsted (langt):
København S

Deltid / fuldtid:
Deltid

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rigspolitiet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rigspolitiet

Klausdalsbrovej 1, 2860 Søborg

Rigspolitiet er politiets øverste myndighed, der understøtter politikredsenes arbejde og koordinerer politiets indsats på landsplan.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2713230//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT