Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til HR Ledelsesudvikling & Læring

HOFOR



Vil du starte din karriere inden for HR, og vil du supportere et team af dygtige kollegaer med administrative og praktiske opgaver? Så har vi en spændende stilling til dig.
Som vores nye studentermedhjælper i HR Ledelsesudvikling & Læring vil dit arbejde være at udføre en lang række administrative og praktiske opgaver, der understøtter HOFOR som arbejdsplads, primært inden for kursusadministration og teamaktiviteter.

Dine primære opgaver bliver at:

  • Oprette kurser i vores kursusportal
  • Besvare mails i vores fællespostkasser
  • Booke arrangementer og møder for vores forskellige netværk, læringsgrupper og fora
  • Bidrage til praktisk forberedelse og afholdelse af messedeltagelse, DHL og Krügerstafet
  • Forberede forskelligt materiale til afholdelse af Insights-aktiviteter
  • Diverse administrative ad hoc-opgaver

Fokus på god service, læring og ansvar
Vi forventer, at du er i gang med en relevant uddannelse. Du er motiveret af at yde en god service for interne, såvel som eksterne samarbejdspartnere, og ønsker at lære mere om HR som disciplin. Derudover arbejder du struktureret og tager ansvar for dine arbejdsopgaver. Som person trives du med et studiejob, hvor du kan planlægge din tid og prioritere opgaverne.

Vi ser dig som en del af teamet på linje med os andre, og forventer at du bidrager til at finde gode løsninger og komme i mål med opgaverne gennem et godt samarbejde. Vi forventer, du arbejder ca. 15 timer om ugen, gerne på aftalte dage.

HR-teamet ser frem til at byde dig velkommen
Du bliver en del af HR, hvor du får mere end 30 engagerede kolleger. Sammen løser vi opgaver inden for hele HR-paletten og vi bruger hinandens færdigheder på tværs af HR, så vi opnår de bedste resultater. Dine opgaver løser du selv, med god oplæring og sparring fra dine kolleger, der arbejder med HR-udvikling på forskellige niveauer.

I HOFOR vil du møde en flad struktur og en uformel kultur, hvor der er plads til sjov og grin. Du vil altid have én at sparre med. Udover de mange spændende opgaver, er du måske også nysgerrig på, hvad du får med, når du vælger HOFOR som arbejdsplads. Vi har fremhævet det vigtigste her

Hos os får du plads til fællesskab. Derfor får vores kommende studentermedhjælper mulighed for at blive en del af HOFORs nye netværksgruppe for studerende. Her kan du dele viden, skabe relationer og forbedre din trivsel.

Bliv en del af HOFOR og vær med til at gøre en forskel
Er du klar til nye muligheder, så ser vi frem til at høre fra dig senest den 12. januar 2025.

Bemærk at din ansøgning blot skal være et cv på 1-2 sider, hvor du tilføjer et par linjer om din motivation for at søge.

Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte HR chefkonsulent Lise Kirk på mail: [email protected].

Vi holder samtaler den 16. januar 2025.

Send dit motiverede cv ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side.

Afdeling:

Lokation: Hovedkontoret, Ørestads Boulevard 35, 2300 København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos HOFOR



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.01.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


HOFOR

Ørestads Boulevard 35, 2300 København

HOFOR, Hovedstadsområdets Forsyningsselskab, står for vandforsyningen og for at lede spilde- og regnvand væk i otte kommuner. Derudover forsyner vi København med fjernvarme, bygas og fjernkøling, og opfører vindmøller.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2714184//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT