Jobopslag – Alternativet og Alternativets Unge søger én studentermedhjælper på Christiansborg
Alternativet
Brænder du for den grønne dagsorden? Har du lyst og kompetencer til at arbejde med politik, strategi og frivilligledelse i Danmarks grønneste parti i Folketinget - så har du fundet det rette jobopslag.
Denne stilling er sprunget ud af et samarbejde imellem Alternativets Unge (ÅU) og Alternativet (Å) og har et overordnet fokus på ÅU’s organisationsopbygning og medlemshvervning og på vores fælles valgkamp frem mod kommunal- og regionsrådsvalget til november 2025. I Alternativets Unge har vi nemlig en ambition om at vokse som organisation og bevægelse. Og i den forbindelse mangler vi en studentermedhjælper som kan indgå i vores daglige øverste ledelse.
Om stillingen:
Opgaven består primært i ledelse af frivillige, udarbejdelse af kampagner og strategier, samt at vedligeholde samarbejdet mellem ÅU og Alternativets sekretariat, hovedbestyrelse og folkevalgte.
Der vil også vil være praktiske opgave, der skal løses.
Vi forestiller os, at:
- du har tidligere erfaring med frivillig ledelse
- du har øje for politik og strategi
- du arbejder selvstændigt, tager ansvar og kan bevare overblikket
- du kan samarbejde og indgå i et frugtbart arbejdsfællesskab
- du har kompetencer indenfor kommunikation og kampagner
- du kan være fleksibel og arbejde på skæve tidspunkter ved behov
Din uddannelsesprofil betyder ikke så meget, så længe du har god erfaring med områderne nævnt ovenfor.
Arbejdstiden er 15 timer per uge og ansættelsen er midlertidig frem til udgangen af 2025 men med mulighed for forlængelse. Det forventes, at du kan møde fast på f.eks. to/tre hverdage. Der vil ligeledes i mindre grad kunne være opgaver i weekenderne.
Send din ansøgning (maks. 1 side), dit CV og anbefalinger i én samlet pdf til e-mail senest den 5. januar 2025. Skriv i emnefeltet ”Studentermedhjælper”. Vi ønsker at ansætte snarest. Hvis du har spørgsmål, så ring eller skriv til sekretariatschef Mark Desholm på +45 61623884 / e-mail.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: