På Vedbæk Skole er der plads til endnu en dygtig uddannet pædagog med hjertet på rette sted.
Rudersdal Kommune
Om du er nyuddannet eller har flere års erfaring – er ikke så vigtigt for os, det vigtigste er, at du har lyst til at blive en del af vores pædagogiske verden – hvor der ikke er så mange ”vi plejer” – Vi er i gang med at finde ud af, hvordan vi skaber den bedste hverdag for vores børn – ud fra de nye rammer, som vi er ved at etablere. Så har du lyst til at sætte dit præg, så er du mere end velkommen til at søge stillingen.
Som pædagog hos os må du rigtig gerne være nysgerrig af natur – vi værdsætter udeliv, bevægelse, sport, kreativitet og evnen til at skabe engagerende aktiviteter, der fremmer børns nysgerrighed og læring.
Strand i baghaven, tog lige til døren og skoven som nabo. Alt sammen kun 20 minutter fra Østerport m/Kystbanen – også hvis du kommer Nordfra.
Hos os får du mulighed for at blive en del af Indskolingen i såvel SFO som skoletid – Og vi vægter en hverdag som gerne må være sjov og spændende for både børn og voksne.
Vi er glade for vore 500 elever, som er fordelt på max. tre spor pr. årgang - det giver plads til at se hinanden i øjnene og kende søskende og forældre på tværs.
Som en del af vores SFO får du stor indflydelse på eftermiddagstimerne og de aktiviteter vi tilbyder vores børn. Den del af din arbejdstid, der foregår i skolen, vil du blandt andet skulle understøtte de læringsaktiviteter, der sættes i gang, samarbejde med lærerteamet om elevernes trivsel og udvikling, samt deltage i ture ud af huset mv.
Vi er et team af pædagoger, lærere og ledere, som alle har fælles fokus på spændende og lærerige aktiviteter og deltagelsesmuligheder for alle børn.
Du har tid til dit arbejde
Vi kan tilbyde, at du som en del af din arbejdstid også får forberedelsestid. Selvfølgelig kan gode aktiviteter opstå spontant, men det er ikke altid, de gør det, og det skal du have tid til at planlægge.
Vi søger dig, der kan gå forrest og samtidig sætte dig på hug og holde øjenkontakt
Er du typen, der er god til at gå forrest og få samling på flokken, er det et plus, men er du ham/hende der kan ”følge” børnene og deres idéer og blive inspireret af dem, så er det også et plus.
Det vigtigste er, at du kan lide at få børnene med. De skal have succesoplevelser, og mærke at der er plads til lige netop dem, som de er. Det er den måde, vi tror på, at børn og for den sags skyld også voksne, vokser.
Vælger du at søge os, vil du møde:
• Åbne arme for det, du byder ind med.
• Fokus på din udvikling med mulighed for kurser og efteruddannelse.
• Et team med kolleger – hhv. lærere og pædagoger - der glæder sig til at møde dig.
Stillingen er på 30 - 37 timer med ansættelse snarest muligt – vi afholder samtaler løbende.
Ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Der indhentes børneattest ved ansættelse i Rudersdal Kommune.
Om os
Du kan læse mere om skolen på https://vedbaekskole.aula.dk/
Ansøgning, samtale og kontakt
Du søger jobbet ved at klikke på knappen "Søg stilling" nedenfor.
Sidste frist for ansøgning er torsdag den 23. januar kl. 12.00
Vi glæder os rigtig meget til at høre fra dig og har du lyst til at komme forbi, så er du også meget velkommen til det.
For yderligere information, kontakt:
Send gerne mail til Anne Møller Boysen på [email protected] eller Rune Thøgersen [email protected] eller ring på telefonnummer 46114690 – så bliver du kontaktet hurtigst muligt.
Ansøgningsfrist:
23. januar 2025
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: