Radikale Venstres kommunikationskraft i Aarhus Kommune
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Ønsker du et Aarhus, som vægter den grønne udvikling, som er lydhør over for dets borgere, og som har plads til alle? Så søg stillingen som kommunikationsmedarbejder for Radikale Venstres byrådsmedlemmer i Aarhus Kommune. For her får du en enestående chance for at bruge din politiske viden og dine sprogblomster til skabe et Aarhus, der er bedre end i går, alt imens du udvikler og styrker dine kompetencer.
Stillingen består overordnet set i at understøtte og samarbejde med partiets tre folkevalgte Metin Lindved Aydin, Rabih Azad-Ahmad og Mahad Yussuf i forbindelse med deres arbejde som byrådsmedlemmer og det næstkommende kommunalvalg i november. Helt konkret så betyder det, at det er din opgave at overvåge den offentlige debat, at planlægge, koordinere og arrangere møder samt begivenheder i relation til byrådsgruppens arbejde og ikke mindst at skrive og komme med indspark til debatindlæg, taler og beslutningsforslag til gruppens medlemmer.
Overblik over opgaveportefølje:
- At skrive ordførertaler, debatindlæg og lave SOME-opslag
- At udarbejde beslutningsforslag og 10-dags forespørgsler
- At overvåge pressen og researche til lokalpolitiske emner
- At svare på og henvise til byrådsmedlemmer i forbindelse med beskeder fra pressen, organisationer og virksomheder
- At arrangere, planlægge og koordinere møder og begivenheder i relation til byrådsgruppens arbejde
- At hjælpe til med kampagnearbejdet frem mod og under årets kommunalvalg i november
Din profil:
Da arbejdet ikke har fastlagte arbejdstider vil det i høj grad være dig selv som skal tilrettelægge dit arbejde, og det er derfor vigtigt, at du er selvstændig, fleksibel og initiativrig. Samtidig er det vigtigt, at du trives i et miljø, hvor tingene pludselig kan gå stærkt, for politik holder sjældent pause.
Løn og ansættelsesvilkår:
Stillingen er på i alt 35 timer om måneden. Du vil være ansat og lønnet af Aarhus Kommune som studentermedhjælper for Radikale Venstres byrådsgruppe, og du får adgang til Radikale Venstres grupperum på Aarhus Rådhus, som du kan benytte til dit arbejde. Det er samtidig også muligt at arbejde hjemmefra, når det ønskes.
Hvis du vil vide mere:
Har du nogle spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte vores nuværende kommunikationsmedarbejder, Emil Lohse, på [email protected].
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send os din motiverede ansøgning, dit CV og eventuelle anbefalinger. Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning. Ansøgningsfrist: 31-01-2025
Vi glæder os til at høre fra dig!
Aarhus Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Vi opfordrer derfor alle uanset alder, køn, religion og nationalitet til at søge.
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Byrådsmedhjælp
Ansøgningsfrist: 31 January 2025
Placering: Rådhuspladsen 2, 8000, Aarhus C, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: