Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper

Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



Har du lyst til at arbejde i en organisation, som gør en konkret og positiv forskel for udsatte mennesker i Danmark og verden over? Og er du studerende på kandidatuddannelsen med stærke administrative kompetencer?
Så kan DIGNITY tilbyde dig en spændende mulighed, idet vi har en ledig stilling som studentermedhjælper i vores afdeling for Forebyggelse og Accountability (15 timer ugentligt).

DIGNITY har siden 1982 arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi er en menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, som også driver en rehabiliteringsklinik. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt.

I vores Forebyggelses & Accountability afdeling har vi samlet vores rådgivende arbejde om tortur og menneskerettigheder, hvor vi har særlig fokus på strategisk og vidensmæssig udvikling, samt rådgivning af DIGNITYs internationale samarbejdspartnere indenfor torturforebyggelse, dokumentation, accountability og fortalervirksomhed. Afdelingen har 12-15 medarbejdere, samt et ledelsesteam bestående af afdelingslederen samt afdelingens souschef.

Om stillingen
Du får en central rolle i afdelingen, hvor du primært får til opgave at understøtte afdelingslederen samt dennes souschef med afdelingens drift. Dine primære arbejdsopgaver er:

  • Bistå afdelingschefen med løsning af nationale og internationale opgaver.
  • Bistå med forberedelse og afvikling af møder, herunder referatskrivning.
  • Bistå med budgetplanlægning og -opfølgning, kontraktsudarbejdelse samt andre administrative opgaver i afdelingen.
  • Øvrige ad hoc-opgaver, herunder sekretærlignende opgaver for afdelingslederen samt dennes souschef.

DIGNITY er en to-sproget organisation (dansk og engelsk). Da flere medarbejdere i Forebyggelse og Accountability alene er engelsktalende, vil dit arbejdssprog primært være engelsk, både i tale og skrift.

Vi tilbyder dig:

  • et job i en dynamisk organisation med globalt udsyn og et stærkt fagligt fokus, hvor alle aktiviteter er drevet af ønsket om at gøre en positiv forskel for nogle af verdens mest udsatte mennesker.
  • engagerede og dygtige kolleger med fokus på omsorg og fælles læring.
  • spændende og varierede arbejdsopgaver indenfor DIGNITY’s drift og udvikling.

Kompetencer
Den rette kandidat er i gang med en videregående uddannelse, fx stud.jur., stud.samf. eller lign. og er ved at afslutte sin bachelor eller er på kandidatdelens første år.

Vi lægger derudover vægt på, at du:

  • kan arbejde selvstændigt og struktureret, og samtidig bevare overblikket.
  • har gode analytiske og administrative evner.
  • kan arbejde succesfuldt med Office pakken, og derudover med programmer der understøtter udarbejdelse af oplæg mv.
  • trives med en kombination af rutineopgaver og faglige udfordringer.
  • er positiv, imødekommende og vedholdende.
  • er dygtig til at formulere dig skriftligt på både dansk og engelsk.

Det er desuden vigtigt, at du:

  • er serviceminded og samarbejdsorienteret – på tværs af forskellige fagligheder.
  • udviser empati, tolerance og anerkendende adfærd over for forskellige behov og synspunkter.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er placeret i DIGNITYs afdeling for Forebyggelse og Accountability med reference til afdelingslederen.

Dit ansættelsessted er vores hovedadresse på Bryggervangen 55, 2100 Kbh. Ø. Du forventes at have folkeregisteradresse i Danmark.

Forventet tiltrædelse: den 1. marts 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Du ansættes som timelønnet med en gennemsnitlig arbejdstid på 15 timer ugentligt.

Ansættelsen sker på baggrund af overenskomst mellem Finansministeriet og OAO-S samt organisationsaftale mellem Finansministeriet og HK/Stat § 35 om studerende.

Yderligere information
Yderligere information vedrørende stillingen kan fås ved henvendelse til afdelingschef Therese Rytter, på tlf. 60 10 88 10/mail: [email protected].

OBS du forventes at indsende en motiveret ansøgning på engelsk. Du skal også indsende CV, karakterblad og eventuelle andre relevante dokumenter, og disse dokumenter kan indsendes i danske versioner. Alle dokumenter skal indsendes via linket senest den 5. februar 2025.

Vi forventer at afholde samtalerunde den 12. februar 2025. Samtalerne vil blive afholdt delvist på engelsk.

Du kan læse om DIGNITYs behandling af dine personoplysninger i vores privatlivspolitik, som du finder her: https://www.dignity.dk/privatlivspolitik/

DIGNITY er en international menneskerettigheds- og udviklingsorganisation, der siden 1982 har arbejdet for en verden fri for tortur og vold. Vi forebygger tortur og vold, behandler traumatiserede ofre og dokumenterer alvorlige menneskeretskrænkelser, så de ansvarlige kan blive retsforfulgt. Du kan læse mere om vores organisation og arbejde på www.dignity.dk. DIGNITY betragter mangfoldighed som en styrke og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.

Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:

Therese Rytter
Tlf.: 60108810

Ansøgningsfrist:

5. februar 2025 kl.23:59

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Dignity - Dansk Institut Mod Tortur



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Dignity - Dansk Institut Mod Tortur

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Arbejdspladsen har lige nu 166 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 10 færdiguddannede samt 5 studerende og praktikanter.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2728194//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT