Vil du gerne flyde med strømmen? Så bliv Skov- og Landskabsingeniør praktikant i Svendborg Kommune 2025/2026
Svendborg Kommune
Er du vild med vandløb og natur?
Vil du gerne være med til at værne om dem?
Så er der mulighed for et praktikophold i forbindelse med din uddannelse til Skov-og Landskabsingeniør i naturskønne Svendborg Kommune.
Om praktikopholdet
Klima, Natur og Miljø i Svendborg Kommune tilbyder praktikophold indenfor fagområderne vandløb og natur.
Du er her på lige vilkår med os andre, som var du nyansat og i dit første job. Du vil i dit praktikophold komme til at beskæftige dig med mange af de opgaver, som vi arbejder med. Praktikopholdet vil bestå af selvstændige opgaver og projektorienteret arbejde primært indenfor vandløbsområdet i forbindelse med vandløbsvedligeholdelse, administration efter vandløbsloven og restaurering af vandløb. Du vil også få mulighed for at indgå i projektsamarbejde med afdelingens øvrige medarbejdere indenfor naturområdet.
Du vil blive tilknyttet en praktikvært og praktikopholdet indledes med et introforløb om arbejdet i en offentlig forvaltning og de særlige regler, der gælder jf. forvaltningsloven og offentlighedsloven.
Du vil få mulighed for et selvstændigt og alsidigt praktikophold i Natur og Miljø, hvor du vil opleve stort engagement, indflydelse og fleksibilitet. Vi har travlt, og hverdagen kan være hektisk. Det er dog vigtigt for os, at der er plads til vidensdeling samt faglig og personlig udvikling. Kulturen på arbejdspladsen er glad, positiv og uformel. Vi arbejder i selvledende teams og værdibaseret med fokus på helhed i opgaveløsningen, borgeren i centrum, læring og udvikling samt trivsel.
Om dig
Du har lyst til at prøve kræfter med sagsbehandling efter vandløbsloven og naturbeskyttelsesloven, er engageret og serviceminded.
Du:
- Har kendskab til at arbejde med GIS.
- Er nysgerrig og ikke bange for at sætte spørgsmålstegn.
- Kan lide at kommunikere med mange forskellige mennesker.
- Er god i relationer og kan optræde med både venlighed og myndighed.
- Kan arbejde selvstændigt, i teams og i tværgående projektgrupper, og er god til at planlægge og disponere egen tid og opgaver.
- Vil bidrage aktivt fagligt og socialt i afdelingen.
- Har humor.
- Har kørekort.
Om os
Vi er 30 medarbejdere i Natur og Miljø fordelt på 5 forskellige teams.
Andreas og David, der var i praktik i Svendborg Kommune 2023/24 udtaler:
”Fed arbejdsplads, som giver mulighed for at arbejde på lige fod med dine kollegaer, samt en bred vifte af arbejdsopgaver.”
Løn og ansættelse
Praktikopholdet er ulønnet.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte praktikvært Berit Mogensen på tlf.nr. 2372 6742.
Har du lyst til at besøge os inden eventuelt praktikophold, så kontakt Berit.
I Miljø og Teknik går det stærkt på den gode måde. Vores kommune udvikler sig dag for dag, vi bygger nyt, og vi byder velkommen til mange nye borgere. Derfor har vi kontakt med mange mennesker, både interne kolleger og de borgere, virksomheder og alle andre, som vi udvikler vores kommune til.
Opgaverne, vi løser i takt med udviklingen, er ofte nye. Vi synes, det er spændende at få lov at træde nye stier og bringe mange kompetencer i spil. Høj faglighed er derfor en vigtig del af vores DNA. Det gælder både i vores stærke fagmiljøer og når vi samarbejder på tværs. Vi har en hverdag med udvikling, fleksibilitet og en høj grad af frihed, hvor vi selv kan præge opgaverne.
God ledelse og dejlige kolleger skaber en tryg base for en hverdag med gang i.
Om Svendborg Kommune
Svendborg Kommune er i vores øjne en arbejdsplads af en helt perfekt størrelse: Vi er små nok til at være tæt på hinanden i et varmt uhøjtideligt fællesskab med korte kommandoveje og uden skjulte dagsordner. Og vi er store nok til at have god plads til ambitioner, høj faglighed og rige muligheder for udvikling.
Vi holder af hverdagen og insisterer på, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har travlt, men ikke for travlt til at hjælpe hinanden.
Vores værdier findes ikke kun på papiret, vi bruger dem faktisk som kompas hver dag. Vi møder hinanden i øjenhøjde, i dialog og med tillid, og sammen skaber vi en tryg ramme, hvor vi alle kan løse vores opgaver selvstændigt, fleksibelt og ansvarligt.
Velkommen til Svendborg - Øhavets hovedstad!
Svendborg har en suveræn beliggenhed midt i den skønneste natur, på kanten af Det Sydfynske Øhav og med en mini-metropol, der byder på det hele. Vi tøver ikke, når vi med stolthed kalder Svendborg for Fyns kulturhovedstad. Vi har en charmerende bymidte og livlig handelsby med teatre og museer samt et rigt foreningsliv. Vores dagtilbud og folkeskoler er i top og med særligt fokus på bevægelse og sport, og vi har flere videregående uddannelser, som snart samles i et attraktivt uddannelsesmiljø ved havnen. Svendborg er placeret midt i landet med en halv time til Odense og under to timer til København og Århus. Svendborg er med sine godt 59.000 indbyggere Fyns andenstørste kommune.
Svendborg Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ønsker, at røgfri arbejdstid skal bidrage til et sundt arbejdsmiljø for alle medarbejdere.
Afdeling: Klima, Natur og Miljø
Ansøgningsfrist: 05 March 2025
Placering: Svendborgvej, 135, 5762, Vester Skerninge
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: