Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper søges DRC Dansk Flygtningehjælp – Frivillig, Region Nordjylland

DRC - Dansk Flygtningehjælp



Vil du være med til at sikre gode rammer for DRC Dansk Flygtningehjælps frivillige integrationsarbejde i Region Nordjylland, så har vi jobbet til dig. Sammen med 350 engagerede frivillige organiseret i 12 frivilliggrupper arbejder vi sammen om at skabe gode vilkår for integration og aktiv deltagelse i det danske samfund gennem frivillig dansktræning, mentorstøtte, lektiehjælp, rådgivning og meget mere.

Hvem er vi?
DRC Dansk Flygtningehjælp organiserer frivilligt integrationsarbejde over hele Danmark, hvor mere end 5000 frivillige står for aktiviteter, der skal give flygtninge og personer med etnisk minoritetsbaggrund mulighed for at tage aktiv del i det danske samfund gennem adgang til netværk, sprog og rådgivning.

Vores Regionskontor ligger i Aalborg og består af en konsulent på 37 timer og en studentermedhjælper på 15 timer, og vi har masser af varierende opgaver, der kræver flid, omhu, hjerterum, kreativitet og godt humør.

Vi søger en studentermedhjælper 15 timer om ugen. Senere kan det muligvis blive aktuelt at hjælpe vores regionskonsulenter i Region Midtjylland.

Dine opgaver

  • Rekruttering af frivillige: Udarbejde rekrutteringsmateriale til sociale medier og andre relevante rekrutteringsplatforme samt modtage og besvare tilmeldinger fra nye frivillige telefonisk og skriftligt.
  • FrivilligHR: Introduktion af frivillige til organisationen, on-boarding og opfølgning.
  • Koordinering af aktiviteter: Kontakt, support og praktisk hjælp til vores aktiviteter i Region Nordjylland herunder statusmøder samt planlægning og deltagelse i events for frivillige fx kurser, udflugter, julefest etc.
  • Administration: Administrere udlæg fra frivillige, vedligeholde vores Frivilligbase og andre ad hoc-opgaver.
  • Kommunikation og markedsføring: Udarbejdelse af kommunikationsmaterialer som fx plakater, foldere og flyere, aktivitet på Facebook og Instagram, samarbejde med frivillig mediegruppe og deltagelse i synlighedsaktiviteter som fx temadage og andre arrangementer.

Din profil
Alle medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal besidde vores 5 kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet. Dertil vil vi lægge vægt på følgende:

  • Du er studerende på en videregående uddannelse og har minimum 2 år tilbage af din uddannelse
  • Du taler, læser og skriver dansk og engelsk.
  • Du er åben, tolerant og tålmodig.
  • Du arbejder systematisk og selvstændigt
  • Du er god til at kommunikere – både mundtligt og skriftligt
  • Du er god til at prioritere din arbejdsdag og arbejdsopgaver
  • Du er en teamplayer og kan tage ansvar for egne projekter.
  • Du kan løse enkle layoutopgaver fx i Canva
  • Gerne erfaring med frivilligt arbejde – evt. fra DRC Dansk Flygtningehjælp

Vi tilbyder
Et meningsfuldt job i et uformelt arbejdsmiljø, fleksible arbejdstider og faglig udvikling, hvor dine styrker bliver sat i spil. Du kommer til at indgå i kontorets konsulentopgaver og får adgang til et stort netværk på tværs af Region Nordjylland, andre frivillige organisationer og øvrige samarbejdspartnere.

Tiltrædelse og vilkår
Startdato: 10. marts 2025

Arbejdstiden er 15 timer om ugen.

Arbejdsstedet er DRC Dansk Flygtningehjælp, Frivillig, De frivilliges Hus, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg

Løn- og ansættelsesvilkår: Efter gældende overenskomst med HK.

Stillingen er tidsbegrænset til 31. december 2025 med mulighed for forlængelse.

Ansøgningsproces
Stillingen kan kun søges online via linket her på siden eller på www.drc.ngo under Ledige Stillinger. Du er velkommen til at kontakte Regionskonsulent Maria Rønberg, [email protected] eller 6026 8221 for flere oplysninger om stillingen.

Ansøgning og CV
Din ansøgning og CV skal være os i hænde senest fredag den 21. februar 2025.
Vi forventer at afholde samtaler mandag den 3. marts, Hadsundvej 35, 9000 Aalborg

På https://drc.ngo/da/ kan du få mere at vide om DRC Dansk Flygtningehjælp og det frivillige integrationsarbejde.

Dansk Flygtningehjælp ønsker at fremme diversitet og opfordrer derfor alle kvalificerede at søge uanset alder, køn, religion, handikap eller etnisk baggrund.

Afdeling:

Lokation: Copenhagen

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DRC - Dansk Flygtningehjælp



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 21.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DRC - Dansk Flygtningehjælp

Hovedkontor: Borgergade 10, 1300 København K

Dansk Flygtningehjælp hjælper flygtninge og internt fordrevne overalt i verden: Vi giver akut nødhjælp, kæmper for deres rettigheder og styrker deres fremtidsmuligheder. Vi er til stede i konfliktområderne, langs flugtruterne og dér, hvor flygtningene bosætter sig. Vi samarbejder med de lokale samfund om ansvarlige og bæredygtige løsninger. Vi arbejder for en vellykket integration og – når det er muligt – for, at flygtninge og fordrevne kan få opfyldt ønsket om at vende hjem.

Arbejdspladsen har lige nu 500 medabejdere med videregående uddannelsesbaggrund. I sidste periode ansatte de 10 færdiguddannede samt 25 studerende og praktikanter.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2730864//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT