Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Frontend-udvikler praktikant

Jysk Fynske Medier



Har du et grafisk øje, og sætter du en ære i at skabe webdesigns, der både er smukke at se på, men som også kan generere leads? Så skal du læse med her!

Hos JFM søger vi lige nu en praktikant til vores frontend-udviklingsteam, som ønsker praktik i forbindelse med sit studie. Som praktikant hos os, får du til opgave at hjælpe vores frontend-udvikler med at løse opgaver for vores kunder, og du kommer til at få hands-on erfaring med de mange forskelligartede opgaver, som vi sidder med hver eneste dag.

Praktikken starter i august 2025 og løber over de følgende 3 måneder. Hvis dit studies praktikperiode er længere end 3 måneder, vil det stadig have interesse.

Hvem er du?
Som studerende ved vi godt, at du endnu ikke har haft lejlighed til at vise, hvor langt dine faglige egenskaber strækker sig i praksis. Derfor forventer vi heller ikke, at du kommer med en stor bagage fuld af know-how omkring udvikling og design. Vi forventer dog at:

  • Du er nysgerrig og har lyst til at lære nye ting
  • Du har sans for det grafiske, og du har forståelse for hvad der ser godt ud, og hvad der ikke gør
  • Du arbejder struktureret
  • Du er i gang med en relevant uddannelse
  • Hvis du har kendskab til Elementor og WooCommerce, er det en stor fordel.

Vi tilbyder en praktikplads, hvor…

  • Du bliver introduceret til- og får grundig oplæring i vores hjemmeside-setup
  • Du får hands-on erfaring med at opsætte hjemmesider for vores kunder
  • Du får lov til at lave hjemmesideskabeloner, som kan blive en del af vores webkatalog
  • Du bliver en del af vores hverdag, og får lov til at afprøve ”livet som fuldtidsansat”

Hvem er vi?
JFM er Danmarks andenstørste privatejede mediehus med kontorer spredt ud i det meste af Danmark. Denne stilling er på vores lokation i Odense C – lige over for banegården.

Afdelingen som du vil indgå i, er et lille specialist-team, der varetager forskellige digitale marketing- og udviklingsopgaver for vores kunder. Vi er et lille team med stor personlighed, og vi går meget op i, at vores medarbejdere trives på arbejdspladsen, og at der er plads til både personlig udvikling og udvikling af teamet som helhed.

Lyder det som noget for dig?
Har du lyst til at blive en del af JFM, og samtidig blive introduceret til den forunderlige verden af webdesign og frontend-udvikling? Så send os en ansøgning og dit CV.

Har du spørgsmål til stillingen, praktikforløbet eller de opgaver du vil komme til at sidde med? Kontakt Maria Holm Petersen på [email protected] eller tlf. 26 18 55 64.

Ansøgningsfrist: 31. maj 2025.

Vi har fokus på mangfoldighed! I JFM ser vi mangfoldighed som en styrke, og vi opfordrer alle kvalificerede ansøgere, uanset personlig baggrund, til at søge job hos os. Vi ønsker at afspejle samfundet i vores medarbejderstab, og vi arbejder aktivt med at øge diversiteten i vores virksomhed.

Skab din fremtid hos JFM
Vil du arbejde et sted, hvor du virkelig kan gøre en forskel?

Hos JFM får du chancen for at blive en del af Danmarks næststørste privatejede mediekoncern, hvor dine ideer og dit engagement er med til at styrke og skabe lokale fællesskaber.

Vores mission forandrer sig aldrig – vi støtter demokrati og sammenhængskraft med rod i det lokale. Vi arbejder med udgangspunkt i vores kerneværdier: Tillid, Ansvar og Mod.

Værdierne gennemsyrer alt, hvad vi gør, og skaber et arbejdsmiljø, hvor vi tager ansvar, stoler på hinanden og udfordrer status quo.

Med mere end 1700 kolleger fordelt på over 50 lokationer i hele landet tilbyder vi et arbejdsmiljø med højt til loftet, plads til udvikling og frihed under ansvar.
Hos os arbejder journalister, medierådgivere, specialister, konsulenter, ledere og mange andre faggrupper side om side - alle med et fælles ønske om at skabe kvalitetsindhold og kommunikere med vores store publikum.

Bliv en del af JFM, hvor vi værdsætter din nysgerrighed, kreativitet og lyst til at tage ansvar.
Her får du mulighed for at være med til at sætte dit præg på vores udvikling og bidrage til en tidssvarende, bæredygtig forretning.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Afdeling: B2B Webbureau (15358)

Ansøgningsfrist: 31 May 2025

Placering: JFM / Banegårdspladsen 1, 5000, Odense C

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Jysk Fynske Medier



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 31.05.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Jysk Fynske Medier

Hovedkontor: Bugattivej 8, 7100 Vejle

JFM er Danmarks næststørste private mediekoncern og dækker hele Danmark. Vi når over 2,8 millioner kontakter hver uge, har en omsætning på ca. 2 mia. kr. og beskæftiger ca. 1700 medarbejdere. Vi stræber efter at være en arbejdsplads, hvor vores medarbejdere føler stolthed, når de træder ind ad døren.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2731738//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT