Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Postdoc i bioaktive stoffer fra planter

Aarhus Universitet (AU)



Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitets sundhedsvidenskabelige fakultet, Health, søger en postdoc i bioaktive stoffer fra planter pr. 1. april 2025 eller snarest muligt derefter. Stillingen er en tidsbegrænset 30-timers stilling på 36 måneder.

Som medarbejder på Institut for Klinisk Medicin bliver du en del af det formentlig største sundhedsvidenskabelige forskningsinstitut i Danmark. Den kliniske forskning dækker alle de lægefaglige specialer og foregår i samspil med universitetshospitalet og regionshospitalerne i Region Midtjylland. Vi råder over ca. 30.000 kvm moderne forskningsfaciliteter til eksperimentel kirurgi og medicin, dyrefaciliteter samt avancerede scannere. Instituttet har det overordnede ansvar for kandidatuddannelserne i medicin og i molekylær medicin. På instituttet er vi ca. 670 videnskabelige medarbejdere, 500 ph.d.-studerende og 160 teknisk/administrative medarbejdere, der samarbejder på tværs af fagområder. Som medarbejder vil du komme til at arbejde på Aarhus Universitetshospital eller et andet hospital i Region Midtjylland. Du kan læse mere om instituttet her og om fakultetet her.

Forskningsprojektet
Forskningsprojektet undersøger kardiometaboliske effekter af kosttilskud herunder blåbær/havre på personer med type 2 diabetes. Projektet undersøger effekter på kolesterolniveau, glykæmisk niveau, trombocytfunktion og koagulation samt mikrovaskulære outcomes.

Dine arbejdsopgaver
Som postdoc i bioaktive stoffer fra planter er din stilling primært forskningsbaseret, men kan også indebære undervisningsopgaver. Du vil bidrage til udviklingen af instituttets fagområde gennem forskning af høj international kvalitet. I dit daglige arbejde har du et tæt samspil med kolleger i dit projekt, hvor du vil få supervision og vejledning.

Dine opgaver vil primært bestå af:

  • Selvstændig forskning af høj international kvalitet, herunder publicering
  • Håndtering af alle faser af et stort humant interventionsforsøg, herunder bistå med rekruttering, udlevering af kosttilskud, registrering i projektdatabase, prøvehåndtering, cykeltests mm.
  • Opdatering af myndighedsgodkendelser.
  • Undervisning af studerende ved AU og andet personale.
  • Projektansøgninger.
  • En del af projektet kan på sigt udføres i anden Region, hvorfor en vis rejseaktivitet må forventes.

Du refererer til professor Søren Gregersen.

Dine kompetencer
Du har videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau, gerne inden for et eller flere af de følgende områder: erfaring med kost-interventionsforsøg på raske og personer med metabolisk sygdom. Derudover er praktisk erfaring med laboratorieanalyser af bioaktive stoffer fra planter en fordel. Flydende dansk og engelsk tale og skrift. Du skal kunne arbejde i et team bestående af bl.a. PhD- og forskningsårsstuderende og kunne samarbejde med andre personalegrupper.

Som person har du gode samarbejdsevner, er imødekommende og evner at bidrage til et godt arbejdsmiljø. Vi forventer du taler og skriver flydende engelsk.

For at kunne blive bedømt kvalificeret som postdoc, skal du opfylde disse faglige kriterier.

Indhentelse af en børneattest er en forudsætning for ansættelse i stillingen.

Spørgsmål til stillingen
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Søren Gregersen, Klinisk Institut/Steno Diabetes Center Aarhus tlf.: +45 40491216.

Arbejdsstedet er Institut for Klinisk Medicin/ Steno Diabetes Center Aarhus, 8200 Aarhus N.

Ansættelsesgrundlag

  • Ansættelse som postdoc. forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.-niveau.
  • Ansættelsesproceduren er yderligere beskrevet i ministeriets Bekendtgørelse om ansættelse af videnskabeligt personale ved universiteter.
  • Ansættelse sker i henhold til Overenskomst for akademikere i staten.
  • Aflønning sker i overensstemmelse med ovenstående og Lønkatalog for medarbejdere ved Health.
  • Kvalifikationskrav og stillingsindhold er yderligere beskrevet i Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved universiteter.

Ansøgning
Din ansøgning skal indeholde følgende:

  • Ansøgning
  • Curriculum Vitae
  • Eksamensbevis
  • Skabelon til ansøger – postdoc
  • Publikationsliste
  • Undervisningsportfolio. Vi henviser til Vejledning til anvendelse af undervisningsportfolio
  • Op til 5 af de for stillingen mest relevante publikationer kan medsendes (valgfrit)
  • Forskningsplan kan medsendes (valgfrit)
  • Medforfattererklæring kan medsendes (valgfrit)
  • Referencer/anbefalinger kan uploades særskilt i e-rekrutteringssystemet (valgfrit)

Vi henviser til fakultetets Vejledning for ansøgere.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: SDCA-Steno Diabetes Center Aarhus/SDCA-Steno Diabetes Center Aarhus

Ansøgningsfrist: 05 February 2025

Placering: Aarhus N Palle Juul-Jensens Boulevard 11

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 05.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2731830//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT