Client & Digital Praktikant hos GroupM Aarhus, Denmark
GroupM Danmark
Position at GroupM
Er du nysgerrig, passioneret og interesseret i marketing og branding? Bliv praktikant hos Wavemaker eller EssenceMediacom i GroupM Aarhus!
Er du klar til at tage næste skridt i din karriere og bruge dine teoretiske færdigheder i praksis? Hos GroupM tilbyder vi spændende praktikforløb hos to af vores førende mediebureauer, Wavemaker og EssenceMediacom. Vi bor i hjertet af Aarhus og uanset, hvilket bureau du lander i, så er målet det samme: at give dig en solid forståelse for mediebranchen og ruste dig til en succesfuld karriere.
Din hverdag på et mediebureau
Hos os er ingen dage ens, og vi går op i, at du prøver kræfter med forskellige opgaver. Én dag kan du dykke ned i målgruppeanalyser og udarbejde strategier, der sikrer, at reklamer målrettes de rigtige mennesker på det rette tidspunkt. Næste dag kan du være med til at eksekvere på kampagner, der sætter nye standarder inden for marketing og branding.
Du vil samarbejde tæt med dine kollegaer, alt sammen med fokus på at sikre succes for vores kunder, der spænder fra små, lokale virksomheder til globale brands. Din rolle bliver at supportere client ansvarlige i at forstå vores kunder behov og omsætte dem til løsninger, der skaber værdi. alt sammen med støtte fra et team af eksperter, der brænder for det, de laver.
Dine opgaver vil blandt andet bestå af, at:
- Supportere de kundeansvarlige, som sidder med den daglige kontakt til annoncørernes marketingchefer.
- Indgå i en række mediestrategiske processer– bl.a. markedsanalyse, målgruppeanalyse og udarbejdelse af medieplaner.
- Supportere håndteringen af kampagner på digitale medier; herunder opstart, intern briefing, booking, optimering, evaluering og materialestyring på forskellige kanaler.
- Omsætte indsigter og data til viden, der kan præsenteres for kunden.
En arbejdsplads, der prioriterer fællesskab og udvikling
Vi værdsætter samarbejde og læring, og vi tror på, at vi opnår de bedste resultater, når vi løfter hinanden. Uanset hvilket bureau du vælger, vil du opleve en spændende og social arbejdsplads, hvor du kan forvente:
- Et stærkt socialt fællesskab: Med fredagsbarer, sportsaktiviteter og årlige fester, hvor vi fejrer vores succeser sammen.
- Faglig udvikling fra dag 1: Du vil opleve en stejl læringskurve og hurtigt få tildelt udfordringer samt mulighed for at arbejde med konkrete kundeopgaver.
- Fokus på din udvikling: Vi tilbyder et grundigt onboarding-program, mentormøder og løbende sparring, så du hele tiden styrker dine kompetencer.
- Et inspirerende arbejdsmiljø: Hvor kaffen altid er varm, surdejsbollerne står klar fra morgenstunden, og hvor vi skaber et rum for kreativitet og innovation.
Praktiske detaljer
- Startdato: Midt i august 2025
- Varighed: 6 måneder fuldtidsansættelse (37 timer/uge)
- Lokation: Europaplads 2, centralt i Aarhus C
- Forløbet er ulønnet, men vi tilbyder gratis morgenmad og frokostordning samt snacks og drikkevarer, og så får vi os selvfølgelig en snak om behovet for eventuelle studie/skrive dage ifbm. dit studie.
Hvem er du?
Du er i gang med en relevant uddannelse inden for medier, marketing eller kommunikation og har en nysgerrig, proaktiv tilgang til opgaver. Du er ikke bange for ansvar, arbejder struktureret og trives både i teams og selvstændigt.
Er du klar til at tage springet ind i medieverdenen - Ansøg nu!
Lyder dette som noget for dig? Så send din ansøgning via linket. Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte:
- Wavemaker: Katrine Munk (e-mail)
- EssenceMediacom: Emil Dyrmose (e-mail)
Vi glæder os til at høre fra dig!
#LI-LH2
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: