Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Gribskov Kommune

Gribskov Kommune



Gribskov Kommune

SLING/ULING-praktik i Gribskov Kommune 2025/26
- sammensæt dit praktikophold indenfor områderne natur, vand og vej.
Praktikperiodens indhold
Som praktikant hos os vil du i høj grad selv være med til at sammensætte dit praktikophold. Vi tænker os et praktikophold, som grundlæggende består af selvstændigt arbejde med ca. 5-10 længerevarende projekter eller sager.
Derudover vil der være en række opgaver og projekter, som løses i samarbejde med medarbejdere og ledere i centrene, mødeaktivitet, samt tilsyns- og registreringsopgaver i marken.
Dine interesser og kompetencer
Du skal være god til at løse selvstændige opgaver, som en del af et team, hvor vi bruger hinanden til faglig sparring om opgaverne. Vi arbejder meget projektorienteret, og det vil derfor være en fordel, hvis du har interesse for og lyst til at indgå i projektarbejde. Du skal være nysgerrig og ikke bange for at sætte spørgsmålstegn ved den måde, vi gør tingene på. Det er vigtigt, at du kan lide at dele din viden med os, da vi lægger stor vægt på den faglige sparring. Du skal have lyst til at arbejde i en politisk ledet organisation, hvor der lægges vægt på borgerinddragelse, nærhed i borger- og brugerbetjeningen og en god forvaltningspraksis.
Vi kan tilbyde
Vi vil indlede praktikopholdet med et introduktionsforløb. Du vil i den forbindelse få lejlighed til at stifte bekendtskab med hele organisationen, dens værdier og opgaver. Du vil særligt blive introduceret til de arbejdsområder, som samarbejder om praktikopholdet. I forbindelse med introforløbet vil vi også tage en nærmere dialog om konkrete opgaver og projekter.

Vi har udarbejdet et idékatalog, som vi kan plukke fra, så det passer til dine interesser og kompetencer. Du får i høj grad selv indflydelse på, hvilke opgaver, du kommer til at deltage i.
Her er eksempler på opgaver tidligere praktikanter har deltaget i

  • Pleje af kommunale og private naturarealer.
  • Forvaltning af offentlighedens adgang til naturen.
  • Sagsbehandling af beskyttet natur (jura, ansøgninger og overtrædelser).
  • Administration af vandløbsloven og vedligeholdelse af de offentlige vandløb (155 km).
  • Deltagelse i arbejdet med større og mindre vandløbsprojekter.
  • Bæverforvaltning og kortlægning af bæverens levesteder.
  • Opsætning af faunapassager og overvågning af Odderaktiviteter i kommunen.
  • Igangværende tværfaglige projekter, f.eks. deltagelse i arbejdet med vand- og naturplanerne.
  • Registrering af tilstanden for nogle af vores ca. 100 fredninger og fortidsminder: Overholder de bestemmelserne? Myndighedsbehandling og udarbejdelse af plejeplanforslag.
  • Registrering, planlægning og bekæmpelse af invasive arter (kæmpe pileurt, rynket rose, kæmpebjørneklo, mm).
  • Arbejde med GIS på en række områder og registrering på Miljøportalen.
  • Deltagelse i planlægning og gennemførelse af borgermøder.
  • Deltagelse i styringen af kommunens driftskontrakter (grønne områder).
  • Biodiversitetstiltag på kommunens vejarealer.
  • og meget andet…

Arbejdssted
Alle har kontor på Gribskov Rådhus i Helsinge, men arbejdsopgaverne ligger i hele Gribskov Kommune.
Praktikværter
Praktikværterne for SLING/ULING er Skov- og Landskabsingeniør Christian Lundberg (Hold 2004) og Skov- og Landskabsingeniør Christian Møller Laursen (Hold 2016) som begge er tilknyttet, Team Natur, Vand og Vej.

Gribskov Kommune vil være til stede på praktikværtsaftenen torsdag den 6. februar 2025 i Nødebo.
Yderligere information
Christian Møller Laursen, praktikvært, Team Natur, Vand og Vej på mail [email protected] eller telefon 72 49 68 17.

Praktikforløbet er fra september 2025 frem til juni 2026.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet

Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Tiltrædelse:
1. september 2025

Arbejdssted:
Center for Teknik og Borgerservice

Kontakt:
Rie Silke Baunsøe

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Gribskov Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.09.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Gribskov Kommune

Hovedkontor: Rådhusvej 3, 3200 Helsinge

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2732344//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT