Analytisk stærk studentermedhjælper
Aarhus Kommune
Om jobbet:
Trives du med en bred opgaveportefølje inden for administration og Borgerservice? Kan du lide et afvekslende arbejde, og vil du være medansvarlig for at løse opgaver i Folkeregister/ Sygesikring? Er statistik, administration og Borgerservice noget for dig, så er du måske den nye studentermedhjælper til Folkeregister/Sygesikring, Backoffice.
Du vil blive mødt med tillid, forventninger og ansvar, der alt sammen giver dig gode lærings- og udviklingsmuligheder.
Backoffice består af ca. 90 medarbejdere fordelt på 5 afdelinger; som er Kontrolteamet, Opkrævningen, Folkeregistret og Sygesikring, Drift & Økonomi og Nævnssekretariatet. Du bliver tilknyttet Folkeregister/Sygesikring, hvor der pt. er 23 medarbejdere. Afdelingen beskæftiger sig med opgaver indenfor Folkeregistrering og Sygesikring.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:
- Besvarelse af adresseforespørgsler fra borgere og virksomheder
- Lettere sagsbehandling vedr. folkeregister/sygesikring
- Udarbejde statistikker og notater til ledelsen
- Indsamling og behandling af data til ledelsesinformation
- Ekspedition af borgere, som ønsker at flytte til Danmark fra udlandet
- Opgaver vedr. valg
- Ad hoc. opgaver
Din profil:
Vi forventer, at du:
- Er på en relevant videregående uddannelse f. eks Statskundskab eller lignende
- Har gode karakterer og et højt fagligt niveau
- Taler og skriver engelsk på et højt niveau
- Har gode samarbejdsevner og et godt humør
- Er fleksibel og arbejder effektivt
- Er analytisk og en god kommunikatør
- Er proaktiv og nytænkende, samt god til at planlægge og danne dig et overblik
- Som person er du ansvarsbevidst og selvstændig
Derfor skal du vælge os:
- En spændende og alsidig arbejdsplads med et højt fagligt niveau
- Udfordrende arbejdsopgaver
- En arbejdsplads, som går i front og tænker nyt
- Et fagligt, åbent og uformelt miljø med en del unge medarbejdere og studentermedhjælpere
- Et job med høj grad af selvstændighed
- En arbejdsplads med høj trivsel og arbejdsglæde blandt medarbejderne
- En fleksibel arbejdsplads med flekstid
Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.
Ugentligt timetal: 10-15
Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Leder, Helene Offersen på telefon 41 85 79 93.
Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
Ansøgningsfrist: 13. februar 2025
Vi forventer, at 1. samtale finder sted i uge 8
Om Kultur og Borgerservice
Kultur og Borgerservice er hjertet i Aarhus' identitet. Vi fokuserer på at gøre kulturproduktion, kulturelle oplevelser, borgerservice og fritidsaktiviteter tilgængelige og inkluderende for alle. Det styrker fællesskabet, øger livskvaliteten og skaber en attraktiv kommune, der tiltrækker nye borgere, turister og virksomheder. Kulturen og fritidslivet er afgørende for at forme vores samfund og inspirere kommende generationer. Kom og vær med!
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er Jyllands største arbejdsplads, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgerne og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt, og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus en god by for alle.
Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
Afdeling: Folkeregister og Sygesikring
Ansøgningsfrist: 13 February 2025
Placering: Hack Kampmanns Plads 2, 8000, Aarhus C
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: