Nordjyllands Politi søger jurastudernede til praktikophold
Rigspolitiet
Har du lyst til at få indblik i en jurists arbejde i anklagemyndigheden, og har du lyst til at arbejde med juridiske problemstillinger inden for strafferet og straffeproces?
Så kan du måske blive en af Nordjyllands Politis juridiske praktikanter.
Vi har brug for flere praktikanter til forventet ansættelse medio august 2025.
Varighed af praktikophold
Der er tale om ulønnet praktikophold af 6 måneders varighed med en ugentlig arbejdstid på 25 timer, for så vidt angår studerende ved Aalborg Universitet og 37 timer ugentlig arbejdstid for studerende ved Aarhus Universitet.
Det er et krav, at du har afsluttet faget strafferet.
Øvrige krav fremgår af fagbeskrivelsen / projektorienterede forløb, som er at finde på https://prod-aaudxp-cms-001-app.azurewebsites.net/media/rsvfwdz5/14.pdf .
Vi søger jurastuderende, og ansøgere med kendskab til straffe- og procesret samt strafferetspleje vil være at foretrække.
Praktikforløbet
Du vil blive tilknyttet Anklagemyndigheden ved Nordjyllands Politi.
Du vil under dit praktikophold bl.a. komme til at overvære straffesager i byretten, søge praksis, forarbejder m.v. til brug for anklagernes retsarbejde, opdatere og ajourføre lister med verserende sager, arrestanter m.v. Endvidere vil du få mulighed for at lave lettere sagsbehandling, herunder udarbejde udkast til påtaleopgivelser, anklagerskrifter, retsmødebegæringer m.v. Du må også påregne at skulle udføre opgaver af mere administrativ og rutinemæssig karakter. Du finder en mere detaljeret beskrivelse af praktikforløbet i Fagbeskrivelsen/Projektorienterede forløb.
Relevante bilag bedes vedlagt, herunder dokumentation for at du er aktiv studerende samt indskrevet ved en højere læreanstalt.
Dit arbejdssted bliver Nordjyllands Politi, Jyllandsgade 27, 9000 Aalborg.
Det er en forudsætning for ansættelse, at du og evt. ægtefælde/samlever kan blive sikkerhedsgodkendt, ligesom du/I skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.
Kontakt og ansøgning
Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontakte senioranklager Janni Blaabjerg Nørgaard tlf. 2932 6569. Du kan finde information om politiet på www.politi.dk og om politiet som arbejdsplads på www.job.politi.dk
Når du søger en stilling hos politiet, opretter du samtidig en profil i vores rekrutteringssystem. Vi anbefaler, at du navngiver dine dokumenter, så det fremgår, hvilken stilling du søger. Du skal uploade alle dokumenter i pdf-format.
Relevante bilag bedes vedlagt, herunder dokumentation for at du er aktiv studerende samt indskrevet ved en højere læreanstalt.
Vi opfordrer alle interesserede til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk baggrund.
Samtaler forventes afholdt mandag den 10. februar 2025.
Start ansøgning
Ansøgningsfrist:
06.02.2025
Ansøgningsfrist:
06.02.2025
Arbejdsgiver:
Nordjyllands Politi
Jobsted (langt):
Aalborg
Deltid / fuldtid:
Fuldtid
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: