Studentermedhjælper til formidling af grøn omstilling
Aalborg Kommune
Studentermedhjælper til formidling af grøn omstilling
Del jobopslag ved at kopiere linket
Center for Grøn Omstilling i Aalborg Kommune søger studentermedhjælper
Det skal være let at være grøn i Aalborg. Vores Grønne Agent søger derfor en studentermedhjælper til at hjælpe med at sætte spot på klima og bæredygtighed i Aalborg Kommune, særligt gennem planlægning af en Bæredygtighedsfestival, som afholdes i september 2025.
Som studentermedhjælper kommer du især til at arbejde med formidlingsopgaver om grøn omstilling, som handler om at gøre det grønne valg til det lette valg for kommunens borgere. Hvis du har evner inden for grafiske opgaver samt eventplanlægning vil det være en fordel. Der vil også være mulighed for videoproduktion, hvis det har interesse. Herudover vil det naturligvis være en fordel at have viden om bæredygtighedsområdet.
Du får din daglige gang i teamet Center for Grøn Omstilling, der består af 12 medarbejdere, som arbejder med grøn omstilling i form af Bæredygtighedsfestival, Grøn Agent, Grønne indkøb, Varmeplanen, Klimaplanen og Verdensmålsstrategien mm. Se mere på aalborg.dk.
Vi forventer, at du er initiativrig, at du kan lide, at der er mange bolde i luften, og at du er klar på at løse en masse praktiske opgaver.
Ansættelsen er på 8-10 timer om ugen og tidsbegrænset til 1. juli 2025
Vi tilbyder
- En dynamisk og travl arbejdsplads med mange forskellige opgaver
- Et spændende og afvekslende studiejob med mulighed for at planlægge eget arbejde
- Et projektorienteret arbejdsmiljø, der hver dag byder på nye udfordringer
- Faglig sparring med kolleger og ledelse
- Mulighed for faglig og personlig udvikling
- Høj fleksibilitet i forhold til at få studie og studiejob til at spille sammen
Faglig profil
- Under uddannelse indenfor kommunikation/samfundsvidenskab
- Kendskab til bæredygtighedsområdet
Personlig profil
- Initiativrig og selvstændig
- Gå-på-mod
- Formidlingsstærk
- Tager ansvar og arbejder selvstændigt med opgaverne
Løn- og ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst for kommunalt ansatte studentermedhjælpere.
Lyder det interessant – og vil du gerne vide mere?
Du er velkommen til at kontakte Teamleder Steffen Lervad Thomsen (tlf. 2519 9353), hvis du har spørgsmål til stillingen eller bare gerne vil vide mere om os.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er den 6. februar 2025. Samtaler afholdes løbende.
Tiltrædelse af stillingen hurtigst muligt eller efter aftale.
Ansøgning
Du sender din ansøgning ved at trykke på knappen ‘send ansøgning’.
Du skal vedhæfte udskrift af dine eksamenskarakterer, et CV og evt. relevante udtalelser.
Forsøg med anonym rekruttering
Ansøgninger til dette job håndteres i anonymiseret form. Det betyder, at oplysninger som navn, etnicitet, alder, køn, civilstand, kontaktoplysninger, uddannelsesinstitution og eventuelle billeder bliver fjernet, inden ansøgningerne vurderes. Dette gør vi for at minimere risikoen for forudindtagethed og sikre, at fokus udelukkende er på dine faglige kvalifikationer og erfaringer.
Ansøgningsprocessen vil for dig som ansøger ikke opleves anderledes.
Kom og arbejd sammen med os
Mangfoldighed skaber værdi, og vi opfordrer alle til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap eller etnicitet.
Du bliver en del af et stærkt fællesskab med 17.000 kolleger, og du kan glæde dig til en rummelig arbejdsplads med gode ansættelsesforhold, gode muligheder for kompetenceudvikling og fokus på trivsel.
Se alle fordelene ved et job hos os og bliv klogere på ansættelsesprocessen trin-for-trin.https://www.aalborg.dk/job-og-karriere
Bemærk
Ansøgningsfrist
06.02.2025
Kontaktperson
Steffen Lervad Thomsen +4599319353 25199353
Stillingskategori
Elever og studiejob
Arbejdstid
Deltid under 21 timer
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: