Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Vil du have et studiejob med ansvar og frihed? Bliv IDA Studieambassadør på SDU Sønderborg!

Ingeniørforeningen, IDA



Som IDA Studieambassadør på SDU i Sønderborg får du mulighed for at forbedre dine formidlingsevner, udvide dit netværk og få erfaring med rekruttering og eventplanlægning.

Du bliver IDAs ansigt udadtil på SDU, hvor du får mulighed for at møde de studerende i deres hverdag. Du vil være en del af vores Team Syd, som også har ansvaret for SDU Odense, Kolding og SIMAC i Svendborg, så der kan derfor forekomme dage med rejseaktivitet. Teamet består af andre engagerede studerende fra SDU Sønderborg og Odense.

Dine primære opgaver som IDA Studieambassadør:

  • Rekruttere nye studiemedlemmer gennem spændende pop-up events, kampagner og messer.
  • Udvikle og implementere kreative rekrutteringsinitiativer specifikt til studiestederne i dit område.
  • Opbygge og vedligeholde relationer til relevante samarbejdspartnere på studiestederne.
  • Planlægge, promovere og afholde engagerende aktiviteter for dine medstuderende både alene og sammen med dine kollegaer.

Vi leder efter dig, som:

  • Er klar og parat til at kaste dig ud i rekruttering og netværksskabelse.
  • Trives i en social rolle, hvor du møder mange nye mennesker i løbet af dagen.
  • Er i stand til at arbejde selvstændigt og kan samarbejde i teamet efter behov.
  • Er studerende på SDU i Sønderborg, har mindst 2 år tilbage af din uddannelse og taler både dansk og engelsk.
  • Er klar til at forbedre dine evner og udvikle dine færdigheder inden for salg og præsentationsteknik.

Hvad får du ud af jobbet?
Som Studieambassadør får du masser af frihed til selv at tilrettelægge dine opgaver og arbejdstid – det kræver blot, at du er proaktiv og ansvarlig. Derudover tilbyder vi løbende træning i præsentation og formidling, så du hele tiden udvikler dine kompetencer. Du bliver en del af et stort netværk på tværs af studiesteder i hele Danmark og arbejder tæt sammen med ca. 40 andre Studieambassadører og Teamkoordinatorer i IDA.

Arbejdstiden er gennemsnitligt 8 timer om ugen, men kan variere afhængigt af semesteret. Der vil være travle perioder med events og kampagner, mens eksamensperioder og ferier giver mere ro.

Har du spørgsmål?
Hvis du har spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Teamkoordinator Frederik Bruun Schmidt på [email protected] eller Salgsleder Jacob Hahnemann på tlf. +45 22 45 60 60.

Er du vores næste Studieambassadør?
Så send dit CV og din ansøgning (enten som tekst eller video) senest søndag d. 9. marts 2025. Vi forventer at afholde samtaler løbende og håber, at du kan starte op hurtigst muligt.

Ansøg med tekst eller video:
Du kan vælge at indsende din ansøgning som en kort video eller i tekstformat – begge formater vurderes ligeværdigt.

Hvis du vælger en videoansøgning, skal den være ca. 2 minutter lang og besvare følgende:

    • Hvem er du, og hvorfor søger du stillingen?
    • Hvilke værdifulde bidrag kan du bringe til teamet?
    Upload videoen på YouTube som "skjult" og vedhæft linket i dit CV eller i et særskilt dokument.

    Vi glæder os til at høre fra dig!
    Send din ansøgning senest søndag d. 9. marts 2025– uanset om du vælger video eller tekstformat.

    Vil du vide mere om jobbet som Studieambassadør? Se mere på vores hjemmeside: Bliv studieambassadør| IDA for studerende| studiejob

    Send ansøgning

    Region:
    Region Syddanmark

    Jobtype:
    Kontrakt

    Arbejdstid:
    Deltid

    Arbejdsdage:
    Dag

    Ansøgningsfrist:
    09-03-2025

    Tiltrædelse:
    Snarest muligt

    Arbejdssted:
    SDU Sønderborg

    Yderligere oplysninger fås hos:
    Frederik Bruun Schmidt

    Jacob Hahnemann
    Mobil: +45 22 45 60 60

    Hjemmeside:
    http://https://ida.dk/

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Ingeniørforeningen, IDA



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 09.03.2025
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Ingeniørforeningen, IDA

    Hovedkontor: Kalvebod Brygge 31-33, 1780 København V

    Vi er ca. 245 medarbejdere i IDA. Vi yder kompetent rådgivning og sparring for IDAs godt 125.000 medlemmer. Dermed er vi med til at sikre de bedst mulige vilkår på arbejdsmarkedet for ingeniører og andre højtuddannede med teknisk og naturvidenskabelig baggrund.


    Mere info om virksomheden

    Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://studerendeonline.dk/job/2735043//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
    HPT