Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper – kommunikation for Stoplinien | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Studentermedhjælper – kommunikation for Stoplinien
Er du stærk i kommunikation og markedsføring? Har du interesse og flair for SoMe-håndtering? Og kunne du tænke dig et job med mulighed for stort selvstændigt ansvar? Stoplinien søger en studentermedhjælper 10-12 timer ugentligt til opgaver inden for kommunikation og markedsføring.
Om jobbet
Medio 2024 lancerede Stoplinien www.Breakup.dk, som er særligt målrettet unge, der bruger nikotin. Som studentermedhjælper på Stoplinien vil din primære opgave være at udvikle og drive BREAKUP’s tilstedeværelse på web og sociale medier målrettet unge ved at skrive fængende tekster og være kreativ og nyskabende i arbejdet med visuelle elementer. BREAKUP er Stopliniens ungeidentitet og formålet med indsatsen er at øge kendskabet til BREAKUP.

Derudover forventes du også at bidrage til

  • betjening af referencegruppen tilknyttet BREAKUP
  • Stopliniens nyhedsbrev (udkommer 3-4 gang årligt)
  • planlægge og udvikle materialer til ungdomsuddannelser, unge, sundhedsprofessionelle mv.
  • hjælpe med diverse ad hoc-opgaver, ved fx at forberede oplæg og stå for det praktiske ved personalemøder og lignende

Du vil være primært ansvarlig for vores kommunikation målrettet unge, men du vil have adgang til sparring med en kommunikationskonsulent samt med Stopliniens andre medarbejdere, som har primært sundhedsfaglig og rådgivningsfaglig baggrund.

Hos os får du muligheden for at opbygge værdifuld erfaring inden for kommunikation, samtidig med at du får ansvar og frihed til at præge dine arbejdsopgaver. Du vil få indsigt i, hvordan kommunikationen i en offentlig organisation, der hjælper mennesker med at blive nikotinfri, fungerer i praksis. Vi lægger vægt på et uformelt og fleksibelt arbejdsmiljø, hvor der er plads til både faglig udvikling og personlig læring – og hvor dine idéer og input bliver værdsat.

Du vil

  • blive en del af et engageret team, hvor samarbejde og sparring prioriteres højt
  • få mulighed for at arbejde med kreative opgaver inden for både digital og fysisk kommunikation

Om dig
Vi søger en dygtig og selvstændig studerende på en videregående uddannelse inden for fx kommunikation eller journalistik. Vi foretrækker, at du er minimum et år inde i dine studier, og du skal som minimum have et år tilbage.

Vi forestiller os, at du

  • er idérig, kreativ og nyskabende samtidig med at du kan skabe struktur og følge en plan
  • har erfaring med at skrive tekster og producere interessant content til SoMe
  • kan arbejde selvstændigt samtidig med at du kan samarbejde med kollegaer på større eller mindre opgaver
  • har gode skriftlige og grafiske kompetencer og gerne erfaring med grafiske værktøjer som Canva
  • har forståelse for kommunikation til forskellige målgrupper

Det vil være en fordel, men ikke et krav, hvis du har interesse for sundhedsfremme og forebyggelse og evt. erfaring fra tidligere arbejde inden for det område.

Om os
Stoplinien er et gratis nationalt telefonisk rådgivningstilbud til alle, der gerne vil være røgfri eller stoppe med at bruge andre nikotinprodukter. Udover at yde direkte rådgivning har Stoplinien også overblik over og kan henvise til de enkelte kommuners lokale stoptilbud.

Stoplinien, der er et samarbejde mellem Københavns Kommune og Sundhedsstyrelsen, består p.t. af den daglige leder, tre konsulenter, en administrativ medarbejder og et team af 14 erfarne stoprådgivere, der er ansat mellem 4 og 37 timer ugentligt.

Mere information
Du kan læse mere om Stoplinien på www.sundhedsstyrelsen.dk og www.stoplinien.dk.

Stillingen er fysisk placeret i Center for Forebyggelse og Folkesundhed, Sundheds- og Omsorgsforvaltningen, Københavns Kommune, som har til huse på Borups Allé 41, 2200 Kbh. N. Her har vi røgfri arbejdstid.

Ansættelsesvilkår
Du vil blive ansat i henhold til studenteroverenskomst.

Vi vil gerne besætte stillingen snarest muligt.

Når vi tilrettelægger dine arbejdstimer, tager vi selvfølgelig højde for dit studie, og vi er også fleksible i eksamenstiden.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du er velkommen til at kontakte leder af Stoplinien Nina Krogh Larsen på 24 26 02 68.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, CV, karakterudskrift og andre relevante dokumenter.

Ved indkaldelse til samtale vil du blive bedt om at vise et visuelt eksempel på noget, du har lavet, fx et opslag til SoMe. Du vil få mere information.

Søg via linket senest søndag den 16. februar 2025
Vi forventer at holde samtaler fredag den 21. februar eller mandag den 24. februar 2025.

Om Sundheds- og Omsorgsforvaltningen
Vores hverdag handler om mennesker. I Sundheds- og Omsorgsforvaltningen er der fleksibel arbejdstid, som indebærer, at du har medindflydelse på din arbejdstid. Hvis du er sygeplejerske, SOSU-assistent eller SOSU-hjælper, har du derudover ret til at få fuld tid, hvis du ønsker det. Se mere om vores hverdag på www.vores-hverdag.kk.dk.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Københavns Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Københavns Kommune

Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2735175//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT