Student Analyst til Tech i EIFO Investment
EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Vi søger lige nu en engageret og dedikeret Student Analyst, der brænder for iværksætteri og nye teknologier. Opgaven er at hjælpe med at identificere, kvalificere og udvælge egnede højvækst investeringsmuligheder indenfor Tech.
I EIFO Investment Tech investerer vi i danske start- og scale-ups med ambitioner om skalering ud over landets grænser. Vi tænker langsigtet og tålmodigt og bidrager med kapital og kompetencer til porteføljeselskabernes udvikling.
Teknologimæssigt favner vi bredt og har specielt fokus på investeringer indenfor AI, quantum computing, DeepTech, sikkerhed og forsvar samt softwareselskaber og robotics. Vi investerer i alle stadier af selskabernes udvikling fra pre-seed til growth stadiet – typisk mellem 5–200 mio. kr.
Om Jobbet
Som Student Analyst i Investment Tech kommer du primært til at arbejde med at sikre datakvalitet og korrekt indtastning og rapportering fra porteføljeselskaber i hele EIFO Investment. Derudover vil dine timer blive brugt på generering og kvalificering af investeringsmuligheder i tæt samarbejde med investeringsansvarlige. Det er et særdeles udviklende job for en profil, som er detaljereorienteret og med en passion for iværksætteri, teknologi og interesse for at kvalificere og udvikle fremtidige danske højvækstvirksomheder.
Du bliver en del af et team med 10 medarbejdere og en del af EIFO Investment med samlet ca. 50 medarbejdere.
Din primære opgave vil være at varetage indtastning og validering af rapportering af nøgletal fra porteføljeselskabet, hvor der skal lægges vægt på:
- At sikre korrekt og rettidig indtastning af data
- Bidrage til at vedligeholde en ensartet høj standard i vores rapporteringsprocesser
- Understøtte teamet i ad hoc-opgaver relateret til rapportering og datakvalitet
I dine sekundære opgaver vil du i samarbejde med teamets investeringsansvarlige være med til at identificere og kvalificere investeringsmuligheder. Konkret indebærer det at:
- Sikre kontinuerligt flow af nye relevante investeringscases gennem systematisk tilstedeværelse ved start-up events, co-working spaces, universiteter o.l.
- Source nye potentielle investeringer fra eget netværk
- Drive og administrere vores in-bound pipeline
- Screene og analysere egnetheden af identificerede investeringsmuligheder
- Deltage i møder med iværksættere og understøtte Investeringsansvarlige i at træffe beslutning, om hvorvidt vi bør arbejde videre med investeringsmuligheder
Herudover vil du bidrage ifm. gennemførelse af investeringer. Konkret indebærer det at:
- Understøtte investeringsansvarlige i due diligence arbejdet på nye investeringer, herunder værdiansættelse, markeds- og konkurrentanalyse, finansiel analyse m.m.
- Demonstrere god forståelse af væsentlige investeringsterms, processer og investeringsstrategi i EIFO Investment
- Medvirke til forhandling af investeringsvilkår og aftaler
Din profil
Du er detaljere orienteret og passioneret omkring iværksætteri og teknologi, dedikeret og interesseret i at være med til at skabe fremtidens danske teknologiske vindervirksomheder.
Derudover håber vi, at du kan sætte flueben ved følgende:
- Du er i gang med en videregående uddannelse med fokus på innovation, teknologi, finansiering og/eller internationalisering
- Du har opnået gode faglige og gerne også arbejdsmæssige resultater under uddannelsen
- Du har stærke analytiske evner
- Du har en veludviklet finansiel forståelse
- Du har et smittende drive. Du kan arbejde selvstændigt og tage ansvar, og så kommunikerer du klart både skriftligt og mundtligt på såvel dansk som engelsk
- Du kan arbejde min. 15 timer om ugen
Hvis du er passioneret, motiveret og klar til at lære, vil vi gerne høre fra dig, selvom du ikke sætter flueben ved alle bokse.
Vi tilbyder
En spændende stilling med muligheder for at arbejde både selvstændigt og i team og virkelig gøre en mærkbar forskel i det danske iværksættermiljø.
Du bliver en del af EIFO Investment Tech - en dynamisk og resultatfokuseret enhed med erfarne ressourcer, der kan tilbyde sparring, engagement, faglighed og troværdighed. Hos EIFO finder du en arbejdsplads med gode løn- og ansættelsesvilkår, som understøtter kontinuerlig læring og vækst i alle aspekter. Du vil få stor indflydelse på indholdet i dit arbejde og planlægningen af din arbejdsdag.
Vores omgangstone er uhøjtidelig, og kulturen er præget af åbenhed og respekt. EIFO værdsætter en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads, og vi tror på, at forskellighed styrker vores team og fremmer en positiv og innovativ arbejdskultur.
Lyder det som en stilling for dig?
Så send en motiveret ansøgning, CV og evt. andre relevante bilag snarest muligt og senest den 14. februar 2025. Samtaler afholdes løbende. Tiltrædelse ønskes snarest muligt.
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakteAssociate, Laurits Bornæs. Grundet vinterferie i uge 5 vil vi anbefale, at du rækker ud via mail i tilfælde af spørgsmål, hvorefter vi vil tilstræbe at svare hurtigst muligt.
Vi opfordrer alle studerende til at søge, uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold.
Vi ser frem til at høre fra dig!
Om Danmarks Eksport- og Investeringsfond
Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO) er danske virksomheders fælles indgang til risikovillig statslig finansiering. Vi har et samlet forretningsomfang på omkring 150 mia. kr. og har knap 500 medarbejdere. Med professionalisme og internationalt udsyn arbejder vi hver dag for at understøtte de erhvervssucceser, der kan gøre Danmark rigere på det, der gør en forskel. EIFO er Danmarks nationale erhvervsfremmende bank, investeringsfond og Danmarks officielle eksportkreditinstitut i én og samme finansielle institution.
Afdeling: Direct Investment Tech & Defence
Ansøgningsfrist: 14 February 2025
Placering: Haifagade, 3, 2150, Nordhavn, Danmark
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:
læs opslaget hos EIFO - Danmarks Eksport- og Investeringsfond