Relations-/trivselspædagog til Fritidscenter Østerbro Nord | Københavns Kommune
Københavns Kommune
Relations-/trivselspædagog til Fritidscenter Østerbro Nord
Er du igangsættende og initiativrig indenfor inklusion i hverdagens fællesskaber og aktiviteter, og synes børn og unges fritid er vigtig?
Kan du tænke innovativt, og udvikle aktiviteter så de er dynamiske og alderssvarende?
Arbejde selvstændigt, men også have et blik for arbejdsfællesskabet i resten af klubben?
Så se her. Vi mangler en pædagog, der har selvledelse, udvikling og arbejdsglæde i centrum. Vores nye kollegaer skal være tilknyttet FK Kennedygården.
Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en spændende organisation, som indeholder klubberne Kildevæld, Karlsvognen, Kennedygården og ungeværk – Værk 1. Vi er normeret til 605 børn og unge i alderen 10-18+. Ud over dagligdagen på matriklerne har vi et tæt samarbejde på tværs af centret og med kultur- og foreningslivet på Østerbro. Vi er en personalegruppe med stærke faglige kompetencer, og et stærkt socialt sammenhold. Vi bevæger os naturligt fra matrikel til matrikel, og udvikler vores pædagogiske praksis sammen. Arbejdstiden vil primært ligge i dag- og eftermiddagstimerne med en aftenvagt om ugen til kl. 20.00. Derudover skal du kunne sige ja til arrangementer, aktiviteter og events udenfor ordinær åbningstid – også i weekenderne.
Fritidscenter Østerbro Nord (FCN) er en del af Indre By/Østerbro Klynge K.
Vores fritidsklub er kendetegnet ved høj faglighed og et stærkt arbejdsfællesskab med en god stemning blandt de børn/unge og personalet. Vi søger en kollega med indgående indsigt i den pædagogiske profession og stor motivation, da du skal arbejde med en bred aldersgruppe fra 10-13 år. Hos os handler det ikke kun om relationsarbejdet med de børn/unge, du skal også kunne igangsætte attraktive aktiviteter og være en tydelig voksen og dygtig til konflikthåndtering.
Så har du erfaring med at skabe attraktive og relevante læringsmiljøer for unge, planlægge, udføre og evaluere interessante aktiviteter, er det måske dig, vi leder efter. Det er vigtigt for os, at du i din ansøgning skriver, hvad du kan bibringe til vores børn/unge og dine kommende kollegaer.
Som i alle andre jobannoncer har vi nogle kvalifikationer vi forventer, du bringer i spil
Du er åben for sparring og udvikling af fælles og egen praksis. Derudover kan du arbejde selvstændigt og være en del af et forpligtende arbejdsfællesskab. Du har gode samarbejdskompetencer – kan give og modtage feedback. Du skal være stærk både på skrift og i tale, da du kommer til at samarbejde på tværs af faggrupper og kommunikere med børn/unges forældre og dine kollegaer. Og du kommer til at have særligt fokus på den gode, daglige overgang fra skolen og ind i børnefællesskaber i klubben samt i overgangen og modtagelse af vores nye medlemmer. Det vil være et plus, hvis du brænder for bordrollespil og kan tilbyde aktiviteter til vores medlemmer.
Vi tilbyder en stilling med høj grad af indflydelse og udvikling af egen praksis. Du kommer til at arbejde i et dynamisk miljø med højt til loftet. Desuden får du sparring med kompetente kollegaer i egen afdeling og på tværs af matriklerne. Vi holder ugentlige personale- eller afdelingsmøder.
Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30 timer ugentlig fra den 1. april 2025 eller snarest derefter. Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og indenfor rammerne af lokal løndannelse. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest og tager referencer.
Mere information
For uddybende spørgsmål kontakt pædagogiske leder Camilla Tang på 21 84 00 11, hvis du vil vide mere om dette spændende job.
Kan du se dig selv i ovenstående, forventer vi en skriftlig ansøgning med CV, uddannelsesbevis og evt. udtalelser. Til samtalen skal du medbringe en referenceliste på tidligere arbejdsgivere, som vi kan kontakte.
Søg via linket seest lørdag den 15. februar 2025
Vi holder ansættelsessamtaler i uge 9.
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: