Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

To studentermedhjælpere søges til Miljø og Forsyning

Rødovre Kommune



Vil du være med til at gøre en forskel for miljøet? Kunne du tænke dig et studenterjob med fokus på effektiv sagsbehandling, gode kollegaer, og høj kvalitet og serviceniveau, så er dette job måske noget for dig.

Miljø og Forsyning søger to studentermedhjælpere til opgaver inden for rottebekæmpelse og miljøtilsyn. Arbejdsstedet er i Teknisk Forvaltning på Tæbyvej 77, 2610 Rødovre.

Studentermedhjælper til skadedyrsgruppen
Der er tale om en tidsbegrænset stilling på et år, evt. med mulighed for forlængelse.
Vi arbejder for at nedbringe anmeldelser af rotter i kommunen ved forebyggende tiltag og effektiv bekæmpelse, som sikrer færrest mulige gener fra rotter for borgere. Det gør vi med et højt serviceniveau og hurtig og effektiv bekæmpelse ved konstaterede rotteforekomster.

Du skal primært være med til at varetage den administrative del inden for rottebekæmpelse, men der kan også være mulighed for at løse opgaver indenfor andre fagområder i Miljø fx klima, jord og vand. Dine arbejdsopgaver vil primært være:

  • Udarbejde og sende breve samt journalisering.
  • Kontakt med borgere om sager
  • Opfølgning på verserende sager
  • Besvarelse af indkomne opkald fra borgere

Stillingen er på 1-2 dage om ugen fra den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Du bliver en del af et team på yderligere fem personer – to kollegaer i administrationen og tre rottebekæmpere, der i tæt samarbejde varetager forebyggelse og bekæmpelse af rotter.

Studentermedhjælper til tilsynsgruppen
Vi fører tilsyn med kommunens tilsynspligtige virksomheder og tilsyn i forbindelse med klagesager relateret til miljøbeskyttelse, samt sagsbehandling. Dette gør vi med fokus på at opnå større miljøbevidsthed og forebyggelse igennem dialog i øjenhøjde.
Du skal primært være med til at varetage den administrative del inden for miljøtilsyn, men der kan også være mulighed for at løse opgaver indenfor andre fagområder i Miljø fx klima, jord og vand. Dine opgaver vil primært være:

  • at kontakte virksomhederne i forbindelse med planlægning/varsling af miljøtilsyn,
  • at finde kloaktegninger og kampagnemateriale frem til de enkelte tilsyn,
  • at udarbejde tilsynsnotater og -breve samt hjælpe med opfølgning på miljøtilsyn
  • at hjælpe med diverse klagesager
  • håndtere diverse journaliseringsopgaver.
  • yderligere vil der blive mulighed for at deltage i miljøtilsyn på både virksomheder og byggepladser.
  • Besvarelse af indkomne opkald fra borgere.

Stillingen er på 1-2 dage om ugen fra den 1. april 2025 eller snarest muligt.

Du bliver en del af et team som består af seks engagerede medarbejdere, der arbejder med miljøtilsyn, vejledning og håndhævelse i forhold til miljøbeskyttelsesloven.

Din profil
Du er startet på en bachelor eller i gang med en længere akademisk uddannelse inden for eksternt miljø, fx cand.scient., ingeniør, cand. tech. soc.
Vi ved, at ingen kan alt, men vi kigger efter dig der:

  • arbejder struktureret og selvstændigt
  • gerne vil myndighedsbehandle efter miljølovgivningen
  • har overblik og kan håndtere mange opgaver samtidigt
  • er serviceminded over for borgerne og virksomheder
  • er god til at formulere dig på skrift og i tale

Det er en fordel, hvis du har kørekort til almindelig bil, men det er ikke en forudsætning.

Derfor skal du vælge os
I Miljø og Forsyning arbejder vi med fokus på helheden. Vi arbejder selvstændigt med egne opgaver og arbejder samtidigt sammen om fælles mål.
For begge stillingerne gælder, at vi tilbyder et spændende og alsidigt job med stor selvstændighed og ansvar. Vi er en arbejdsplads, der vægter arbejdsglæde, service og fællesskab højt.
Med jobbet får du mulighed for at stifte bekendtskab med miljøområdet og dets opgaver set fra en kommunal vinkel. Det vil derfor give dig god grundlæggende erfaring med sagsbehandling og myndighedsarbejde, når du er færdiguddannet og skal ud at søge arbejde.
Vi kan ikke alt, men vi vil gerne fremhæve følgende:

  • Vi vægter det gode samarbejde højt, og ved, at når vi udnytter hinandens styrker, står vi stærkest.
  • Vi er en afdeling med engagerede kolleger, med et højt fagligt niveau, som sætter pris på vidensdeling
  • Vi prioriterer fleksibilitet og trivsel højt

Løn- og ansættelsesvilkår
I henhold til gældende overenskomst og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Hvis du vil vide mere
Du kan læse mere om Rødovre Kommune på www.rk.dk. Du er også velkommen til at kontakte miljøchef Johanne Bruun tlf. 36 37 72 85 eller miljømedarbejder Anne-Marie Lysholdt tlf. 36 37 72 97.

Ansøgning
Vi skal have din ansøgning med relevante bilag og referencer senest den 2. marts 2025.

Om os
Rødovre Kommune ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi, helbredstjek og massage.

Rødovre Kommune har røgfri arbejdstid. Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset alder, køn, handicap, livsstil, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge jobbet. Vi tilbyder vores medarbejdere en trivsels- og sundhedsordning med bl.a. fysioterapi og holdtræning. Vores stillinger opslås på fuld tid medmindre andet er angivet i stillingsopslaget.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Rødovre Kommune



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 02.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Rødovre Kommune

Hovedkontor: Rødovre Parkvej 150, 2610 Rødovre

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job

Følg og udforsk


https://studerendeonline.dk/job/2737919//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT