Bliv graduate i IT & Digital Innovation
Andel Holding
Kunne du tænke dig at tage del i den digitale transformation og grønne omstilling i en stor koncern? Er du klar til at udforske din viden inden for IT og er du nysgerrig på at arbejde med IT udvikling, Data & Analytics, IT-sikkerhed, Kunstig Intelligens, Digital Innovation eller IT-arkitektur? Har du færdiggjort din kandidatuddannelse i 2024 eller gør det senest sommeren 2025?
”Vi er klar til at udfordre det, vi plejer at gøre. Som Graduate i IT&DI bliver du en del af et af vores leverance tid hvor du kan være med til at skabe forandringen og implementere nogle gode digitale løsninger i Andel koncernen” – fortæller Virginia Købke, funktionschef i IT & Digital Innovation.
Netværk, sparring & udvikling
Din udvikling og trivsel går hånd i hånd som graduate hos os. Udover din dagligdag i afdelingen vil du, sammen med de andre graduates, bruge tid på aktiviteter i vores graduateprogram, udviklet af HR. Et program, der er designet til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i Andel-koncernen. Vi støtter dig i at bygge et solidt fundament med struktureret mulighed for fx sparring, videndeling og netværk med ledere og kolleger på tværs af hele koncernen. En konstellation, der giver dig muligheden for udvikling og læring.
Velkommen til området IT & Digital Innovation
Over de næste 2 år vil du bidrage til at forbedre IT-ydelser på tværs af vores forretningsområder samt planlægge og implementere nye teknologiske løsninger i samarbejde med 300 dygtige kolleger.
I løbet af Graduate programmet, vil der være mulighed for at rotere imellem forskellige IT-afdelinger, der er placeret i Virum eller Haslev. Rotationerne vil afspejle dine interesser og de igangværende aktiviteter.
Målet er, at du på sigt kan udfylde en rolle indenfor forretningsområdet IT & Digital Innovation.
“Vi har haft stor succes med vores graduates i Andel IT & Digital Innovation. De har bidraget med ny viden og erfaring og er hurtigt blevet en vigtig del af deres afdelinger.” – forsætter Virginia.
Undervejs kan du se frem til at arbejde med flere af følgende emner:
- it-udviklingsprocesser
- kunstig intelligens
- automatiseringen af processer
- data & analytics
- implementering af nye IT-systemer
- it-sikkerhed, herunder Risk & Compliance (ISO 27001)
- it-infrastruktur, herunder Azure,
- digital innovation
- og meget mere….
Det er lige dig, vi leder efter, hvis du har:
- en kandidatgrad (eller får det i 2025) inden for IT ex. cand.it, cand.polyt. eller tilsvarende
- forståelse for, hvordan IT understøtter forretningen
- afprøvet dine evner i et relevant studiejob eller andre relevant rammer – erfaring er dog ikke et krav.
Sæt strøm til din karriere som graduate hos Andel
Vi har brug for dig, der er nysgerrig og vil være en del af et fællesskab, hvor dine gode ideer bliver taget godt imod. Dig, der vil bidrage til den grønne omstilling og fremme kollegaskabet på tværs af afdelinger og selskaber.
Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt program med fokus på faglighed, forretningsforståelse og fællesskab. Undervejs deltager du i aktiviteter, der bygger fundamentet for din videre karriere. Vi ønsker blandt andet, at du opnår snitflader i organisationen, et øget reflektionsniveau, nye perspektiver på opgaver – både teoretisk og praktisk, et godt netværk og en særlig tilknytning til fællesskabet.
Vi er klar til at tænke nyt, og som graduate hos os har du også mulighed for at bidrage til udviklingen af programmet med din viden, dine refleksioner og perspektiver gennem feedbacksamtaler.
For at trives som graduate hos os er det væsentligt, at du:
- Tør tage initiativ og har færdighederne til at fuldføre dine processer inden for givne deadlines.
- Er åben, nysgerrig og interesseret i at sparre og lære af dem omkring dig.
- Er klar på at indgå i tværgående samarbejdsrelationer og kommunikere med kolleger på alle niveauer.
- Kan arbejde med flere projekter ad gangen – både komplekse og mere lavpraktiske.
Du kan læse mere om programmet her: Andel.dk/karriere/graduate/
Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via nedenstående link. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025. Er du endnu ikke færdiguddannet før ansøgningsfrist, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med.
Stillingen er med opstart den 1. september 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Funktionschef i IT & Digital Innovation Virginia Købke på tlf. 20 20 46 96.
Har du spørgsmål til graduateprogrammet, kan du kontakte HR-Udviklingskonsulent Rasmus Louie Kofoed Larsen på 21 29 17 87.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter første samtale, inviteres du til anden samtale med persontest.
Vi glæder os til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
#Andel
Afdeling:
Lokation: Virum
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: