Bliv graduate i HR, Rekruttering og Onboarding
Andel Holding
Kunne du tænke dig at arbejde med tiltrækning af talenter på tværs af en stor organisation i forandring? Og kunne du tænke dig at få ansvar for eget rekrutteringsområde, hvor du arbejder med rekruttering og ledersparring i en organisation, der arbejder målrettet for grøn omstilling?
Og har du færdiggjort din kandidatuddannelse i 2024 eller gør det senest sommeren 2025?
"I denne stilling får du mulighed for at tilegne dig praktiske og strategiske rekrutteringskompetencer, og så er du med til at skabe en organisation med en kultur, hvor fællesskab og tillid vægtes højt. Alt sammen i et dygtigt og engageret team, hvor vi deler vores læring med hinanden," fortæller Morten Reipuert Christiansen, afdelingsleder for Rekruttering og Onboarding.
Netværk, sparring & udvikling
Din udvikling og trivsel går hånd i hånd som graduate hos os. Udover din dagligdag i afdelingen vil du, sammen med de andre graduates, bruge tid på aktiviteter i vores graduateprogram, udviklet af HR. Et program, der er designet til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i Andel-koncernen. Vi støtter dig i at bygge et solidt fundament med struktureret mulighed for fx sparring, videndeling og netværk med ledere og kolleger på tværs af hele koncernen. En konstellation, der giver dig muligheden for udvikling og læring.
Velkommen til Rekruttering og Onboarding
Fra din arbejdsplads i Svinninge eller Virum bidrager du og dine 7 kolleger med at tiltrække og tilknytte de helt rigtige medarbejdere til en koncern i konstant udvikling og forandring. Vi sikrer, at koncernen finder de rette mennesker til at kunne realisere Andel-koncernens mange projekter, som spænder bredt fra udvikling af grøn energiproduktion, nye digitale kundeløsninger og forretninger, til vedligehold af elnettet på hele Sjælland.
Du vil opnå viden og erfaring indenfor "talent acquisition"-området igennem hele processen, fra at identificere behovet for nye medarbejdere til at tiltrække, rekruttere, ansætte og lægge en overordnet strategi, der peger ind i organisationens strategi omkring den grønne omstilling. Du får mulighed for at få ansvar for eget område og opbygge en langsigtet plan, der afprøver rekrutteringsstrategier og tiltrækker de rigtige medarbejdere. Desuden vil du tilegne dig erfaring med opbygning af et employer brand og medvirke til driften af dette.
Helt konkret kan du se frem til:
- Grundlæggende træning i rekrutteringsprocesser og -værktøjer
- Deltagelse i relevante kurser og certificeringer i testværktøjer
- Skrive jobopslag og annoncere stillinger, screene kandidater
- Afholde rekrutteringsforløb fra start til slut
- Udvikle strategier for at tiltrække og tilknytte medarbejdere
- Analysere rekrutteringsdata og identificere trends
- Indblik i og arbejde med Employer Branding
Du vil blive en del af et engageret team, der driver rekruttering og onboarding. Vi har en aktiv hverdag med masser af opgaver og drift af talent acquisition-området. Vi bruger hinanden på tværs i teamet til sparring og samarbejde, og så mødes vi fast i Svinninge om mandagen. De resterende dage vil der skulle arbejdes fleksibelt mellem lokationer og med hjemmearbejdsdage.
Det er dig, vi leder efter, hvis du har:
- En kandidatgrad fra 2024 eller får det senest sommeren 2025 inden for HRM, psykologi, kommunikation, arbejdslivsstudier, sociologi eller lignende
- Interesse for HR-området og rekruttering
- Gode kommunikationsevner, analytiske og strategiske evner
- God menneskelig forståelse og evnen til at opbygge relationer
- Opnået teoretisk viden inden for emner som fx employer branding, kultur, medarbejdercyklus, organisationsudvikling
- Afprøvet dine evner i et relevant studiejob – erfaring er dog ikke et krav
Sæt strøm til din karriere som graduate hos Andel
Vi har brug for dig, der er nysgerrig og vil være en del af et fællesskab, hvor dine gode ideer bliver taget godt imod. Dig, der vil bidrage til den grønne omstilling og fremme kollegaskabet på tværs af afdelinger og selskaber.
Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt program med fokus på faglighed, forretningsforståelse og fællesskab. Undervejs deltager du i aktiviteter, der bygger fundamentet for din videre karriere. Vi ønsker blandt andet, at du opnår snitflader i organisationen, et øget reflektionsniveau, nye perspektiver på opgaver – både teoretisk og praktisk, et godt netværk og en særlig tilknytning til fællesskabet.
Vi er klar til at tænke nyt, og som graduate hos os har du også mulighed for at bidrage til udviklingen af programmet med din viden, dine refleksioner og perspektiver gennem feedbacksamtaler.
For at trives som graduate hos os er det væsentligt, at du:
- Tør tage initiativ og har færdighederne til at fuldføre dine processer inden for givne deadlines.
- Er åben, nysgerrig og interesseret i at sparre og lære af dem omkring dig.
- Er klar på at indgå i tværgående samarbejdsrelationer og kommunikere med kolleger på alle niveauer.
- Kan arbejde med flere projekter ad gangen – både komplekse og mere lavpraktiske.
Du kan læse mere om programmet her:Andel.dk/karriere/graduate/
Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via opslaget her. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025. Er du ikke færdiguddannet før ansøgningsfrist, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med. Stillingen er med opstart den 1. september 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Morten Reipuert på 26 17 09 32.
Ved spørgsmål til graduateprogrammet, kontakt HR-Udviklingskonsulent Rasmus Louie Kofoed Larsen på 21 29 17 87.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter første samtale, inviteres du til anden samtale med persontest.
Vi glæder os til at høre fra dig!
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
#Andel
Afdeling:
Lokation: Svinninge
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: