Bliv graduate i PMO & Processer
Andel Holding
Vil du være med til at sikre transparent ressource- og risikostyring og effektiv afvikling af de prioriterede, tværgående aktiviteter, der er nødvendige for at fremme virksomhedens strategiske mål? Og bliver du motiveret af at skabe resultater gennem en effektiv afvikling af selskabets udviklingsportefølje?
Og har du færdiggjort din kandidatuddannelse i 2024 eller gør det senest sommeren 2025? Så brug lige 2 minutter mere…
”Som graduate i PMO og processer får du en helt særlig mulighed for at lære hele forretningen at kende, når du arbejder med at definere, eksekvere og sikre et optimalt overblik for vores strategiske projektportefølje af udviklingsprojekter”, fortæller afdelingsleder Rasmus Bohr.
Netværk, sparring & udvikling
Din udvikling og trivsel går hånd i hånd som graduate hos os. Udover din dagligdag i afdelingen vil du, sammen med de andre graduates, bruge tid på aktiviteter i vores graduateprogram, udviklet af HR. Et program, der er designet til at fremme bæredygtig vækst og udvikling i Andel-koncernen. Vi støtter dig i at bygge et solidt fundament med struktureret mulighed for fx sparring, videndeling og netværk med ledere og kolleger på tværs af hele koncernen. En konstellation, der giver dig muligheden for udvikling og læring.
Velkommen til teamet
Fra din arbejdsplads i Virum bidrager du og dine 10 kolleger til at sikre, at de nødvendige udviklingsaktiviteter til opnåelse af forretningens udviklingsmål identificeres, scopes, prioriteres, bemandes og gennemføres effektivt og i tråd med Andels projektmodel.
Helt konkret kan du se frem til at:
- blive en del af et kompetent kollegaskab af senior projektledere og interne forretningskonsulenter med masser af inspiration og sparring
- vedligeholde og udvikle vores projektporteføljestyring
- facilitere projektopstarter på tværs i organisationen
- skabe struktur og ensretning i gennemførsel og implementering
- være projektdeltager på større udviklingsprojekter sammen med erfarne kollegaer.
- bidrage til at virksomheden kommer i mål med sine must win battles
- få mulighed for at præge egen udvikling.
Du bliver en del af en afdeling, der er meget ude i forretningen, så det er vigtigt, du trives i at arbejde selvstændigt og er god til at skabe nye relationer.
Du har mod på en rolle, hvor du både skal supportere forretningen og samtidig skubbe på for at sikre compliance i forhold til projektafviklingen og til den samlede porteføljestyring i selskabet.
Det er lige dig, vi leder efter, hvis du har:
- en kandidatgrad fra 2024 eller får det senest sommeren 2025 inden forretningsudvikling eller lignende.
- kendskab til projektledelse og porteføljestyring og er nysgerrig på at lære mere
- afprøvet dine evner i et relevant studiejob – erfaring er dog ikke et krav.
Sæt strøm til din karriere som graduate hos Andel
Vi har brug for dig, der er nysgerrig og vil være en del af et fællesskab, hvor dine gode ideer bliver taget godt imod. Dig, der vil bidrage til den grønne omstilling og fremme kollegaskabet på tværs af afdelinger og selskaber.
Som graduate hos os indgår du i et 2-årigt program med fokus på faglighed, forretningsforståelse og fællesskab. Undervejs deltager du i aktiviteter, der bygger fundamentet for din videre karriere. Vi ønsker blandt andet, at du opnår snitflader i organisationen, et øget reflektionsniveau, nye perspektiver på opgaver – både teoretisk og praktisk, et godt netværk og en særlig tilknytning til fællesskabet.
Vi er klar til at tænke nyt, og som graduate hos os har du også mulighed for at bidrage til udviklingen af programmet med din viden, dine refleksioner og perspektiver gennem feedbacksamtaler.
For at trives som graduate hos os er det væsentligt, at du:
- Tør tage initiativ og har færdighederne til at fuldføre dine processer inden for givne deadlines.
- Er åben, nysgerrig og interesseret i at sparre og lære af dem omkring dig.
- Er klar på at indgå i tværgående samarbejdsrelationer og kommunikere med kolleger på alle niveauer.
- Kan arbejde med flere projekter ad gangen – både komplekse og mere lavpraktiske.
Du kan læse mere om programmet her: Andel.dk/karriere/graduate/
Et andelsselskab i bevægelse - vil du med på rejsen?
Hvis det lyder som noget for dig, så send din ansøgning, dit CV og dit eksamensbevis via opslaget her. Ansøgningsfristen er den 28. februar 2025. Er du ikke færdiguddannet før ansøgningsfrist, kan du sende dit foreløbige karakterudskrift med. Stillingen er med opstart den 1. september 2025.
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder Rasmus Bohr på 30 33 45 88.
Ved spørgsmål til graduateprogrammet, kontakt HR-Udviklingskonsulent Rasmus Louie Kofoed Larsen på 21 29 17 87.
Vi holder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette kandidat. Går du videre efter første samtale, inviteres du til anden samtale med persontest.
Vi glæder os til at høre fra dig.
For at sikre gældende GDPR-lovgivning modtager vi kun ansøgninger via jobannoncen.
#Andel
Afdeling:
Lokation: Virum
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: