Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til SUND HR og SUND Økonomi på Syddansk Universitet

Syddansk Universitet (SDU)



Vi søger en engageret og struktureret studentermedhjælper til at bidrage med videreudviklingen af SUND HR og SUND Økonomi på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet.

Opgaverne
Som vores nye studentermedhjælper skal du bl.a. hjælpe til med at oprette brugeradgange til fakultets medarbejdere og understøtte at alle har de digitale adgange, som de har behov for.

En stor del af din arbejdstid vil også gå med understøttende aktiviteter i forbindelse med ferie og fravær i tæt samspil med dine nærmeste kollegaer. Dette forudsætter, at du har mod på at sætte dig ind i love og bekendtgørelser på området.

Derudover vil du også skulle bistå HR partnerne i relation til ansættelser af studentermedhjælpere på fakultetet samt bistå begge afdelinger med oprydning og opdatering ift. vores journaliseringssystem.

Arbejdsopgaverne ligger ikke endegyldigt fast og kan modelleres alt efter hvilke kompetencer og interesser du bringer ind i ansættelsen.

Kvalifikationer
Det vigtigste for os er at finde en ny kollega, som har lyst til og mod på at få noget erfaring inden for HR og økonomi. Dit valg af studieretning er derfor ikke så vigtig.

Du skal kunne prioritere i og strukturere dine arbejdsopgaver, samt kunne lide at arbejde selvstændigt, samtidig med at du ikke er bange for at stille spørgsmål.

Vi søger en kollega, som kan omgås fortrolige informationer og data, da vi dagligt arbejder med mange fortrolige oplysninger. Det er derfor essentielt, at du forstår vigtigheden af at passe på informationerne.

Det er en fordel, hvis du er digitalt hjemmevant med kendskab til Excel, samt hvis du er ferm med tal og har en basal økonomi-/regnskabsforståelse.
Du skal kunne formulere dig på både dansk og engelsk.

Afdelingerne
SUND HR og SUND Økonomi er to selvstændige afdelinger, som arbejder tæt sammen om at understøtte og rådgive ledere og medarbejdere på det Sundhedsvidenskabelige Fakultet om alle aspekter inden for HR og Økonomi. Vi leverer administrative og strategiske ydelser til fakultets faglige miljøer og fakultetet i sin helhed.

Begge afdelinger er nyetablerede og du vil få mulighed for at bidrage til udviklingen af afdelingerne, opgaverne og arbejdsgangene, som forventes at udvikle sig over tid. Vi er meget nysgerrige på at anvende meningsfulde digitale løsninger.

Du vil få et ben i hver afdeling, men stillingen er forankret i SUND HR. Her får du 12 engagerede kollegaer, som glæder sig til at tage imod dig. Vi er en ambitiøs afdeling med fokus på faglig udvikling og mulighed for en høj grad af selvstændighed og hvor der er et godt arbejdsmiljø.

Arbejdsstedet er SDU i Odense, Campusvej 55, 5230 Odense M.

Løn og ansættelsesvilkår
Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og relevant organisation.

Du skal kunne arbejde 12 timer om ugen i gennemsnit. Arbejdsmængden kan variere i løbet af året og der tages naturligvis højde for, at eksamener mv. prioriteres.

Ansøgning
Tiltrædelse er senest 1. marts 2025 eller snarest muligt derefter.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensudskrift hvoraf det fremgår, hvor langt du er i dit studium ved SDU. Alle dokumenter i forbindelse med ansøgning bør ikke indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges. Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF. Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb. Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her.

Yderligere information
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til HR Partner i SUND HR, Karina Kringlum, [email protected].

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er 16. februar 2025 kl. 23.59. Vi holder ansættelsessamtaler i uge 8.

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 01.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2738978//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT