Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Pædagog – er psykologisk tryghed, trivsel og faglighed også nøgleord for dig, så bliv en del af Østerfælled Børnehus | Københavns Kommune

Københavns Kommune



Pædagog – er psykologisk tryghed, trivsel og faglighed også nøgleord for dig, så bliv en del af Østerfælled Børnehus
Bliv en del af et godt fællesskab, hvor der arbejdes med høj faglighed og psykologisk tryghed!
I Østerfælled Børnehus arbejder vi kontinuerligt med at skabe stor grad af psykologisk tryghed blandt personalet således, at de bedste forudsætninger for at skabe de bedste rammer for trivsel og udvikling for børnene er til stede.

Psykologisk tryghed er et læringsparadigme, og organisationer der scorer højt på dette parameter, har forskningsmæssigt også ofte en højere grad af iboende kvalitet i sig, hvilket bl.a. viser sig i Googles studier om ”high performing teams” og Amy Edmundsons (ophavsperson bag begrebet) forskningsresultater og feltarbejde. Amy’s forskning fandt fire domæner, der kendetegner høj psykologisk tryghed i teams.

Derfor arbejder vi i Østerfælled Børnehus systematisk og bevidst med disse fire domæner:

    • Villighed til at hjælpe
    • Inklusion og diversitet
    • Evnen til at tale om fejl
    • Åbne samtaler
    Vi har netop haft en dugfrisk temperaturmåling på psykologisk tryghed på en personaledag her i januar 2025 med et rigtigt positivt resultat til følge, men vi kan altid blive bedre og udvikle os, og det håber vi, at du vil være en del af.

    Vi øver os blandt andet i at kunne tale om fejl, både på individ og gruppeniveau, og føle sig tryg ved at være professionelt uenig og ytre sig. I Østerfælled er der plads til at se med forskellige vinkler og syn på pædagogikken, og at blive modtaget nysgerrigt og positivt i responsen af sine kollegaer. Dette giver en oplevelse af, at den faglige kvalitet øges.

    Inklusion og diversitet er vigtige elementer for at kunne skabe psykologisk tryghed i en organisation. Vi er derfor i høj grad opmærksomme på at facilitere dette blandt børn, forældre og medarbejdere.

    Vi tør godt understrege, at vi er en imødekommende arbejdsplads med høj faglighed, god stemning og energi.

    Lidt Facts
    Østerfælled Børnehus er en velfungerende, selvejende institution, med 110 børn i alderen 0-6 år, og har derudover en udflytterbørnehave i Nordsjælland med 52 børnehavebørn. Vi har i alt fem vuggestuegrupper og fire børnehavegrupper. Huset ligger lige i hjertet af Østerbro ved Fælledparken.

    Vi har en god tilsynsrapport for 2024 og vi har et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø. Vi ser frem mod pædagogisk tilsyn i 2025, som historisk giver gode dialoger og refleksioner til evt. at justere enkelte tiltag i praksis. Det er kun med til at højne fagligheden.

    Der arbejdes tæt sammen i TRIO og LokalMed, og der er planlagte møder hen over året.

    Om dig
    Du er en relationel og faglig pædagog, som

    • brænder for arbejdet med børnehavebørn og kan bidrage med dit engagement og gode energi
    • er nærværende og møder børn og voksne på en anerkendende og respektfuld måde
    • har overblik og er tæt på relationen til børnene, og kan både igangsætte og afslutte en aktivitet
    • kan organisere og systematisere dit arbejde ud fra børnenes behov i fællesskab med dine kollegaer
    • mestrer den sproglige og skriftlige kommunikation i forhold til samarbejdet med forældre og kollegaer
    • ved hvordan du støtter barnet ved tydelig positionering i forhold til barnet og børnegruppen
    • har fokus på børnenes individuelle behov og kan planlægge og strukturere aktiviteter med afsæt i pædagogik og fokus på børns udvikling i fællesskabet

    Vi tilbyder

    • en institution med rigtig gode pædagogiske grundsten, som er i stadig pædagogisk udvikling, og vi stræber efter en høj faglig kvalitet til glæde for børnene
    • møder for både pædagoger og pædagogmedhjælpere med mulighed for faglig sparring
    • planlagte reflektionsrum/ressourceforum med sparring med ledelsen samt psykologer, støttepædagoger, tale-hørekonsulent og sundhedsplejerske
    • faste strukturer og dagsordner til aften-/stuemøder med relevant pædagogisk indhold til planlægning og organisering af arbejdet med kollegaer
    • indflydelse på, hvordan vi skal arbejde med den styrkede læreplan og legezoner
    • en nyere legeplads med gode udfoldelsesmuligheder – der er indtænkt høj legeværdi og legezoner for at skabe bedst mulig kvalitet for børnenes udfoldelsesmuligheder
    • en engageret forældregruppe, der indgår i et forældrepartnerskab med institutionen og deltager flittigt i bestyrelsesarbejdet
    • vi arbejder med sanseintegration i hverdagen – Conni Nissen, børneergoterapeut, har været at holde oplæg to gange for både personale og forældre for på den måde at arbejde i fælles retning mellem hjem/institution
    • vi har på en pædagogiskdag haft børnepsykolog Lars Rasborg ude og holde oplæg om ”Sunde børns problemer” med bud på, hvordan man med god effekt kan spejle barnet samt give det Jeg-støtte
    • vi har haft børnepsykolog Ulla Dyrløv ude at holde oplæg til vores forældremøde med temaet ”Pilot for dit barn” – det pædagogiske personale arbejder med en tydelig pædagogisk retning i forhold til pilotrollen, for at skabe tydelighed og tryghed for børnegruppen – vi oplever det effektivt, når der arbejdes i et fælles spor mellem institution og hjem
    • på vores personalelørdag i januar 2024 havde vi ledelses- og motivationsforsker, forfatter og konsulent, Helle Hein på besøg med oplæg om motivation og drivkræfter og det gode teamsamarbejde – Helle Hein kickstartede vores tema om motivation og teamsamarbejde, som har og er i fokus i Østerfælled Børnehus – Helle Hein inspirerede os meget til den videre proces, og vi har holdt team-udviklingssamtaler i de forskellige samarbejdsteams med udgangspunkt i psykologisk tryghed, teamets arketypeprofiler, motivation og drivkræfter
    • vi er fleksible ift. løbende ansættelsessamtaler

    Ansættelsesvilkår
    Løn- og ansættelsesvilkår efter overenskomst med BUPL.

    Stillingen er på timer 32-37 ugentligt og med opstart 1. april 2025.

    I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer.

    Vil du vide mere?
    Vi opfordrer til og prioriterer gerne, at der afholdes et uformelt forbesøg inden du evt. søger stillingen.

    Ring på 82 56 25 19 til leder Anders Menghini eller Rikke Overgaard for at aftale nærmere, og hvis du vil høre mere om stillingen.

    Sammen med din ansøgning beder vi dig vedhæfte CV og uddannelsesbevis.

    Søg via linket senest søndag den 23. februar 2025
    Vi holder ansættelsessamtaler den 25. februar 2025 i tidsrummet fra 8.30-15.30.

    Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

    læs opslaget hos Københavns Kommune



    gem
    husk frist
    print
    send til mig
    Ansøgningsfrist d. 23.02.2025
    Geografiske områder

    Jobsøgerinteresse

    Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



    Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

    Ansøg
    Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
    Få opslag som dette inden alle andre


    Københavns Kommune

    Hovedkontor: Borups Allé 177, 2400 København NV

    Københavns Kommune er Danmarks største arbejdsplads med ca. 45.000 medarbejdere. Vi udvikler hovedstaden og servicerer over 500.000 københavnere. Vores mål er at fastholde og udvikle København som en af verdens bedste byer at bo i – og skabe øget vækst gennem viden, innovation og beskæftigelse.

    Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
    Vi ansætter jævnligt praktikanter

    Mere info om virksomheden

    Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


    https://studerendeonline.dk/job/2739157//
    Karriereprofil i Jobbanken
    Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
    HPT