Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Akademisk medarbejder indenfor borgerinddragende kulturhistorisk formidling

Nationalmuseet



En stilling som akademisk medarbejder indenfor borgerinddragende kulturhistorisk formidling er ledig til besættelse i Nationalmuseets Forskningscenter for Sociale Bymodeller (SUMO) med start den 1. april 2025 eller snarest derefter.

Ansættelse er knyttet til det EUI-støttede projekt CULTIGEN, der har fokus på at sikre balanceret og bæredygtig turisme i København.

Arbejdsområde
Arbejdet består i at planlægge, koordinere og afvikle borgerinddragende kulturhistoriske events med beboere og turister i tre Københavnske bydele i samarbejde med SUMOs projektteam og projektets øvrige aktører (Københavns Kommune, Aalborg Universitet, Wonderful Copenhagen, We Do Democracy, Københavns Museum og Storyhunt).

Derudover består arbejdet i at indsamle og behandle kvalitative data fra de borgerinddragende events fx. i form af fysiske modeller, samt formidle indsigter og resultater, fx digitalt i et app- og webbaseret udstillingsformat. Ydermere består arbejdet i løbende rapportering til Københavns Kommune, som formelt leder projektet, og til EU-sekretariatet.

Den akademiske medarbejder skal både arbejde selvstændigt, samarbejde med SUMOs projektteam og indgå som del af projektsamarbejdet med de øvrige partnere.

Kvalifikationer
Ved besættelse af stillingen vil der blive lagt vægt på, at ansøgeren:

  • Har en kandidatgrad i antropologi, etnologi, sociologi eller tilsvarende og yderligere fagkompetencer indenfor kulturhistorisk formidling og projektledelse.
  • Har et solidt kendskab til kulturhistorisk forskning og museale samskabelsesprocesser.
  • Har erfaring med tværfaglige samarbejder med forskellige aktører og partnere.
  • Har erfaring med at planlægge, koordinere og lede borgerinddragende events og projekter.
  • Er god til at formulere sig på skrift.
  • Er udadvendt og samarbejdsorienteret.
  • Kan arbejde selvstændigt.
  • Da projektet kræver både dansk- og engelsk-kundskaber, skal ansøger kunne tale, læse og skrive dansk og engelsk.

Løn- og ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 30 timer ugentligt. Arbejdsstedet er i Prinsens Palæ i København og i Brede, nord for København.

Der vil være forbundet rejseaktivitet med stillingen.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til overenskomst for akademikere i staten.

Stillingen ønskes besat med virkning fra den 1. april 2025 eller snarest derefter.

Stillingen er tidsbegrænset til den 31. december 2027.

Ansøgning
Nationalmuseet arbejder aktivt for ligestilling blandt medarbejderne og opfordrer derfor alle kvalificerede uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Ansøgningen, der kan indleveres på dansk eller engelsk, skal være vedlagt et curriculum vitae, bachelor og kandidat- samt eksamensbeviser.

Ansøgningen skal indsendes via museets elektroniske rekrutteringssystem på vores hjemmeside

www.natmus.dk/job og skal være museet i hænde senest fredag den 14. februar 2025.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler den 20. februar 2025.

Yderligere oplysninger om den ledige stilling kan indhentes hos forskningsprofessor Morten Nielsen, [email protected].

Nationalmuseet er Danmarks kulturhistoriske hovedmuseum og et statsmuseum under Kulturministeriet. Nationalmuseet styrker historiebevidsthed og medborgerskab ved at belyse Danmarks og verdens kulturer og deres indbyrdes afhængighed. Ca. 655 medarbejdere er fordelt på 4 afdelinger: Forskning, Samling og Bevaring, Museer og Slotte, Nationalmuseet København samt Drift og Administration. Se mere om Nationalmuseet på www.natmus.dk

Afdeling: Frederiksholms Kanal 12 1220 København K

Lokation: København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Nationalmuseet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 14.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Nationalmuseet

Hovedkontor: Ny Vestergade 10, 1471 København K

Nationalmuseet er Danmarks statslige, kulturhistoriske hovedmuseum og omfatter såvel danske som udenlandske kulturers historie. Det er Nationalmuseets ønske at gøre sine rige samlinger stadig mere tilgængelige, således at de danner et inspirerende udgangspunkt for forskning, undervisning, forståelse og tolkning af kulturhistorien.


Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2740258//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT