Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Student i PFA Investment Strategy & Analysis

PFA Pension



Er du faglig stærk i økonomi og nærer du en stor interesse for sammenhængen mellem den realøkonomiske udvikling og de finansielle markeder? Har du et skarpt øje for detaljerne i dine opgaver og er du blandt de bedste på din årgang? Så er en studentermedhjælper stilling i PFA Asset Managements Investment Strategy & Analysis måske noget for dig.

PFA Asset Management Investment Strategy & products
Som studentermedhjælper i Investment Strategy & Analysis vil du blive en del af et dynamisk team på 5 medarbejdere, som i samarbejde med PFA Asset Managements ca. 100 medarbejdere står for forvaltningen af næsten 700 mia. kr. I teamet står vi bl.a. for makroanalyse og investeringsstrategi, analyser af udviklingen på de globale finansmarkeder og den eksterne kommunikation herom til kunder og presse. Vi har løbende interaktion med PFA Asset Managements aktie- og obligations-porteføljemanagere samt kollegaer inden for ejendoms- og alternative investeringer. Vores interne analyse suppleres af analyser og research fra store globale investeringsbanker.

Dine opgaver
Dine primære ansvarsområder bliver at assistere strateger og specialister med at analysere tendenserne i den globale økonomi og finansmarkedet, samt at sikre at vores eksterne materiale fremstår skarpt og professionelt. Opgaverne spænder således fra vedligeholdelse og videreudvikling af modeller og analyseværktøjer til mere driftsprægede opgaver såsom løbende opdatering af kundevendt materiale og udfærdigelse af præsentationer.

Dine kvalifikationer
Du er initiativrig, struktureret, faglig stærk inden for makroøkonomi og velformuleret i dansk. Du har stor interesse for og indsigt i de finansielle markeder. Dine kvalifikationer understøttes af dit studievalg hvor du excellerer inden for fx makroøkonomi og analytiske værktøjer. Du trives med at formidle vanskelige problemstillinger i et klart sprog og med et skarpt øje for detaljerne. Du er stærk i MS Office og har eventuelt erfaring med dataudbydere som Macrobond, datastream eller Bloomberg, ligesom programmeringserfaring i Python kan være en fordel.

Du er færdig med andet eller tredje år på bachelordelen af en længerevarende uddannelse, så som Cand.Polit., Cand.Merc. eller Cand.Oecon. Dine karakterer ligger blandt de bedste på din årgang.

Vi tilbyder
Du bliver del af et inspirerende og udfordrende arbejdsmiljø med rig mulighed for løbende at opbygge og vedligeholde din faglige kompetence med studierelevante opgaver. Vi forventer, at du har mulighed for at arbejde 15-20 timer om ugen. I PFA lever vi af at veksle viden til værdi for vores kunder – derfor vil du møde god ledelse og fokus på udvikling af dine kompetencer. Læs mere her om at arbejde i PFA.

Det får du også med
Som kollega i PFA kan du mærke handling bag visionen om en bæredygtig high performance kultur med fokus på sundhed, trivsel og arbejdsglæde. I vores nyrenoverede domicil, som ligger få meter fra Nordhavn Metro og havnemiljøet, byder køkkenet på frokost til alle kostpræferencer og du har også mulighed for at købe take away eller morgenmad, når du er på kontoret.

Socialt har vi mange tilbud som yoga, løbehold, fredagscafé og medarbejderklubberne: Social Club, Vinklub og Kunstklub. Men vigtigst af alt, så har vi hver dag fokus på det gode kollegaskab i hele PFA. Det er nemlig det bedste afsæt for, at vi alle hver dag sætter vores dybe faglighed i spil og leverer det bedste for vores kunder.

Interesseret?
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Rasmus Pilegaard ([email protected]) på 21537861. Send din ansøgning og CV via linket nederst på siden senest 19. februar 2025.

Vi samarbejder for at vores kunder kan leve et godt liv – både nu og i fremtiden

I PFA bliver du en del af noget stort – både som kunde og som kollega. Vi er omkring 1500 kolleger, der hver dag samarbejder for at gøre en positiv forskel for vores mere end 1,3 mio. kunder og samfund. Vi arbejder for at sikre økonomisk tryghed og sundhed gennem arbejdsliv og gode seniorliv for PFA er med vores kunder hele livet.

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos PFA Pension



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 19.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


PFA Pension

Hovedkontor: Sundkrogsgade 4, 2100 København Ø

PFA er et pensionsselskab, men vi er meget mere end det. Udover pension og forsikring tilbyder vi i dag også opsparing for privatkunder og en række løsninger inden for blandt andet sundhed og boliger. Vi er ejet af vores kunder, og vi blev stiftet i 1917 for at sikre danskerne frihed til at leve det liv, de ønsker.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2740308//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT