Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studentermedhjælper til arbejdet med den grønne omstilling gennem udbygning af vedvarende energi

Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



Interesserer du dig for klima-, energi- og forsyningspolitik? Vil du være en del af den grønne omstilling i jagten på CO2-reduktioner? Vil du arbejde inden for et område med stor politisk og offentlig bevågenhed? Og sætter du pris på gode kollegaer? Så har vi en spændende ledig stilling til dig som studerende.

Om jobbet
Regeringen har sat et visionært klimamål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i 2030. Det vil kræve gennemgribende forandringer i samfundet og stiller store krav til ministeriets arbejde. Vi søger derfor en dygtig studentermedhjælper til Center for el, vand og VE på land, som vil bidrage til arbejdet med at drive en effektiv grøn omstilling af energi- og forsyningssektoren på vej mod et klimaneutralt samfund.

Som medarbejder i Center for el, vand og VE på land bliver du en del af et center, der består af ca. 16 medarbejdere fordelt på to teams: Kontor for el og sikkerhed og Kontor for sol, vand og VE på land.

I Kontor for sol, vand og VE på land arbejder vi bl.a. for at sikre den grønne omstilling ved at skabe rammevilkår for opsætning af sol og vind på land, der kan muliggøre en firedobling af den samlede elproduktion fra solenergi og landvind frem mod 2030. Hertil har kontoret ansvar for den økonomiske regulering af vandsektoren, hvor vi arbejder for at skabe langsigtede rammer for en grøn vandsektor i udvikling.

I Kontor for el og sikkerhed arbejder vi bl.a. for at sikre den grønne omstilling ved at skabe rammevilkårene for en stabil elforsyning baseret på vedvarende energi, udbygning af elnettet og et velfungerende elmarked. Vi arbejder ligeledes med elforsyningssikkerheden og energisektorens cybersikkerhed.

Som student vil du få muligheden for at bidrage til arbejdet med den grønne omstilling og regeringens arbejde med 70 pct.-målsætningen. Dine opgaver vil bestå i at understøtte centrets faste medarbejdere i bl.a. følgende opgaver:

  • Research og løsning af konkrete opgaver inden for de forskellige områder
  • Besvare henvendelser fra interessenter
  • Bidrage til at udarbejde præsentationer og taler til ministeren og direktionen
  • Udarbejdelse af notater og præsentationer
  • Besvare aktindsigt
  • Administrative opgaver
  • Informationssøgning

Du kan derudover løbende forventes at blive knyttet op på tværgående opgaver eller projekter i kontoret og centret. Arbejdstiden er som udgangspunkt 15 timer ugentligt fordelt på 2-3 dage.

Om dig
Vi forestiller os, at du læser på en lang videregående uddannelse i fx økonomi, statskundskab, jura eller en anden samfundsvidenskabelig uddannelse. Du har lyst til arbejdet som embedsmand i et politisk miljø og har interesse for den grønne dagsorden.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Er god til at formulere dig skriftligt
  • Har stærke analytiske kompetencer
  • Har nogen erhvervserfaring
  • Kan arbejde selvstændigt, fleksibelt og ansvarsfuldt
  • Er initiativrig og nysgerrig på energiområdet
  • Har flair for at skabe gode processer
  • Har gode sociale kompetencer og kan bidrage til at skabe god stemning i centeret

Du kan se frem til

  • Et spændende job med faglige udfordringer og en kvalificeret og engageret medarbejdergruppe, hvor vi også lægger vægt på det sociale
  • En varieret hverdag i et politisk orienteret miljø
  • Et ministerområde præget af nytænkning, dygtighed og spændende dagsordener
  • Et stærkt fokus på at levere på et højt fagligt og professionelt niveau
  • Gode muligheder for at præge egne opgaver og for personlig og faglig udvikling
  • Dygtige og imødekommende kollegaer med gå-på-mod og god holdånd.

Vil du vide mere?
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til

  • Søren Haxthausen, souschef Kontor for el og sikkerhed (tlf. 5142 0524, mail [email protected])
  • Caroline Tøxen, souschef Kontor for sol, landvind og vand (tlf. 2497 5546, mail [email protected])

Send din ansøgning, CV, kopi af eksamensbevis senest den 16. februar 2025.

Vi vil gerne have, at du starter 1. april 2025 eller hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler.

Ministeriet betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen. Det er dog en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes.

Vi ser frem til at læse din ansøgning.

Afdeling: Holmens Kanal 20 1060 København K

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Klima, Energi- og Forsyningsministeriet



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 16.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Klima, Energi- og Forsyningsministeriet

Hovedkontor: Holmens Kanal 20, 1060 København K

I Klima-, Energi og Forsyningsministeriet arbejder vi for regeringens mål om 70 pct. reduktion af drivhusgasser i Danmark i 2030 og for et visionært grønt lederskab både herhjemme og ude i verden. Det er et arbejde, der går på tværs af mange ministerområder – og det er et arbejde, der hver dag er præget af positiv energi, samfundsansvar og mening.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2740323//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT