Praktikant til BR Marketing
BR
Søger du en spændende og udfordrende praktikplads til dit næste semester? Og ønsker du at få erfaring indenfor Retail, samt blive en del af en stor international virksomhed? Så har du nu chancen for at blive en del af BR marketing hos Salling Group.
Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i Aarhus, sammen med en masse andre passionerede og fagligt dygtige medarbejdere. Du vil blive en del af teamet, som er ansvarlig for al markedsføring af BR, herunder digitale medier, grafisk udtryk samt events. Med andre ord er vi ”BR legekammerater” – og står for at skabe masser af leg både i BR kommunikationen og i BR butikkerne. Du vil få ansvaret for en række konkrete opgaver både af koordinerende og kreativ karakter.
Arbejdsopgaver
Som praktikant hos os vil du have følgende arbejdsopgaver:
- Koordinering af diverse aktiviteter såsom kampagner, konkurrencer og interne møder
- Udarbejdelse af drejebøger og information til butikkerne
- Koordinering af skiltemateriale
- Diverse ad hoc opgaver
Hvem er du?
- Du læser på en relevant uddannelse på universitetet, erhvervsakademiet, en professionshøjskole eller lignende.
- Du har lysten til at bidrage til teamet og lære noget nyt
- Du kan omsætte teori til praksis
- Du har en naturlig interesse for marketing.
- Du er detaljeorienteret og struktureret i din arbejdstilgang.
- Du er nytænkende, idérig og i stand til at arbejde selvstændigt under stort ansvar.
- Du en dygtig kommunikatør, mundtligt såvel som skriftligt.
Hvem er vi og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med mere end 1.700 butikker i tre lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag, ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder. En praktikplads hos Salling Group er en uvurderlig mulighed, for at få afprøvet dit teoretiske fundament i løsningen af praktiske opgaver, hvor dine valg har stor indflydelse hele vejen ud i organisationen.
Vi tilbyder dig:
- Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
- Mulighed for at omsætte teori til praksis
- En stejl læringskurve - både på det personlige og faglige
- Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
- Gratis kantineordning på hovedkontoret
- 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
- Startskuddet til en fremtidig karriere i Salling Group - vi ansætter 75% i job efterfølgende!
Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte Brand og marketing manager Eva Katballe på tlf: +45 2728 4384.
Vil du være en del af holdet?
Så send dit CV og ansøgning senest den 23. februar 2025.
Alle samtaler til vores praktikstillinger afholdes til rekrutteringseventet, der finder sted på vores Hovedkontor i Aarhus onsdag den 5. marts 2025 i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Placering
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand
Startdato
2025-08-01
Ugentlige arbejdstimer: 37
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: