Praktikant til indkøb - Salling Stormagasin
Salling Stormagasiner
Søger du en spændende og udfordrende praktikplads til dit næste semester? Og ønsker du at få erfaring indenfor Retail, samt blive en del af en stor international virksomhed? Så har du nu chancen for at blive en del af indkøbsteamet hos Salling Stormagasiner og online.
Du vil få din daglige gang på vores kontor i hjertet af Aarhus, sammen med en masse andre passionerede og fagligt dygtige medarbejdere. Du vil blive en del af et dynamisk team, hvor samarbejde, kommunikation og passion for fashion og lifestyle og detaljer vægter højt. Ydermere vil du blive en del af et tempofyldt, men også støttende team, som værdsætter dine bidrag og inputs.
Arbejdsopgaver
Som praktikant hos os vil du bl.a. arbejde med nedenstående arbejdsopgaver:
- Indkøbsforberedelser
- Overvågning af performance
- Ordreoprettelse
- Kampagneforberedelser - og evalueringer
- Promotion registreringer
- Prisovervågning
- Deltagelse i indkøb
- Deltagelse i fotoskydning mm.
Hvem er du?
- Du læser på en relevant uddannelse
- Du har lysten til at bidrage til teamet og lære noget nyt
- Du kan omsætte teori til praksis
- Du er selvstændig og proaktiv
- Du besidder stærke kommunikationsevner på både dansk og engelsk
- Du har et stabilt kendskab til Excel og Outlook
Hvem er vi og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med mere end 1.700 butikker i tre lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag, ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder. En praktikplads hos Salling Group er en uvurderlig mulighed, for at få afprøvet dit teoretiske fundament i løsningen af praktiske opgaver, hvor dine valg har stor indflydelse hele vejen ud i organisationen.
Vi tilbyder dig:
- Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
- Mulighed for at omsætte teori til praksis
- En stejl læringskurve - både på det personlige og faglige
- Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka, BR og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
- Gratis kantineordning på hovedkontoret
- 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie
- Startskuddet til en fremtidig karriere i Salling Group
Har du spørgsmål?
Hvis ovenstående har givet anledning til spørgsmål er du velkommen til at kontakte
- Kristina Voss – Women’s Fashion, Access & Lingerie på tlf. +45 28 90 87 70
- Emilie Christensen – Women’s & Kid’s Shoes, Kid’s universet med Kid’s Fashion og Toys på tlf: +45 28 15 70 99
- Kamilla Kjær – Men’s Fashion på tlf. +45 31 70 08 48
Vil du være en del af holdet?
Så send dit CV og ansøgning senest den 23. februar 2025.
Alle samtaler til vores praktikstillinger afholdes til rekrutteringseventet, der finder sted på vores Hovedkontor i Aarhus onsdag den 5. marts 2025 i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Placering
Fiskergade 60, 8000 Aarhus C
Startdato
2025-08-01
Ugentlige arbejdstimer: 37
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: