Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Praktikant til Group Legal i Salling Group

Salling Group A/S



Søger du en spændende og udfordrende praktikplads til dit næste semester? Og ønsker du at få erfaring med praktisk jura samt blive en del af en stor international virksomhed?

Så har du nu chancen for at blive en del af Group Legal, den juridiske afdeling hos Salling Group. Vi søger en uddannelsespraktikant til Group Legal i efterårssemestret 2025. Vi søger én, der kan starte som studentermedhjælper i foråret/sommeren 2025 med overgang til praktikforløb pr. september 2025.

Du vil få din daglige gang på vores hovedkontor i Aarslev ved Aarhus, sammen med en masse andre passionerede og fagligt dygtige medarbejdere. Du vil blive en del af Group Legal, som er et professionelt og ambitiøst team, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper i et uhøjtideligt og afslappet miljø. Vi vægter engagement, faglighed og det gode samarbejde højt – både i forhold til hinanden og til vores kollegaer på tværs af organisationen.

Arbejdsopgaver
Som praktikant vil du blive inddraget i en spændende portefølje af udfordrende juridiske opgaver. Overordnet set vil det være juridiske undersøgelser som kilde- og informationssøgning, vurdering af juridiske problemstillinger, bidrag til vidensopbygning samt lettere sagsbehandling i samarbejde med afdelingens advokater.

Opgaverne vil medføre berøring med flere forskellige retsområder, men med særligt fokus på immaterialret og markedsføringsret, insolvensret samt forbruger-, aftale- og køberet.

Hvad søger vi?
Du er jurastuderende eller erhvervsjurastuderende på kandidatuddannelsen, og du brænder for at omsætte teori til praksis og for at bidrage, hvor du kan. Dit engagement har udmundet sig i en meget høj faglighed, herunder gode karakterer i særligt de formueretlige fag.

Vi forventer, at du har en positiv tilgang til opgaverne, og at du trives i en omskiftelig og travl hverdag, med skiftende opgaver og prioriteter. Du er god til at levere og kommunikere din viden på en enkel og letforståelig måde, både på skrift og i tale.

Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra tidligere studierelevante jobs og relevante kursusfag, men det vigtigste er, at du er ansvarsbevidst, engageret og effektiv, og at du trives i højt tempo. Du skal være parat til at tage nye udfordringer op og være god til at eksekvere.

Hvem er vi og hvad betyder det for dig?
Salling Group er Danmarks største retailer med mere end 1.700 butikker i tre lande. I Salling Group er vi drevet af at forbedre vores kunders dagligdag, ved målrettet at sikre de bedste varer til de bedste priser i vores kæder. En praktikplads hos Salling Group er en uvurderlig mulighed, for at få afprøvet dit teoretiske fundament i løsningen af praktiske opgaver, hvor dine valg har stor indflydelse hele vejen ud i organisationen.

Vi tilbyder dig:

  • Et stærkt fællesskab med faglig og social sparring fra dygtige kolleger
  • Mulighed for at omsætte teori til praksis
  • Mulighed for en stejl læringskurve - både på det personlige og faglige
  • Medarbejderrabat i Salling Stormagasiner, føtex, Bilka og Netto samt gratis adgang til padelbaner og fitnesscenter på vores hovedkontor
  • Gratis kantineordning på hovedkontoret
  • 15 fastlagte skrivedage, så du kan prioritere dit studie

Har du spørgsmål?
Så er du velkommen til at kontakte senioradvokat Nina Pedersen Jørgensen på tlf: + 45 40 42 81 71.

Vil du være en del af holdet?
Så send dit CV og ansøgning senest den 23. februar 2025.
Alle samtaler til vores praktikstillinger afholdes til rekrutteringseventet, der finder sted på vores Hovedkontor i Aarhus torsdag den 6. marts 2025 i tidsrummet kl. 15.00 – 18.00.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Placering
Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand

Startdato
2025-08-01

Ugentlige arbejdstimer: 37

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Salling Group A/S



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 23.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Salling Group A/S

Hovedkontor: Rosbjergvej 33, 8220 Brabrand

Over 53.000 medarbejdere. Danmarks mest mangfoldige arbejdsplads. Butikker, webshops, kaffebarer, restauranter og en række unikke og velkendte brands. Fordelt på fire lande. Alt sammen for at gøre hverdagen bedre. Vi er Salling Group.

Vi accepterer uopfordrede jobansøgninger: Søg via vores websider
Vi har et graduateprogram for nyuddannede: Læs mere her
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Graduateprogram Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2740738//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT