Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Psykologisk Institut søger et antal instruktorer

Aarhus Universitet (AU)



Psykologisk Institut søger et antal instruktorer til fagene Social- og personlighedspsykologi, Kognitionspsykologi og Udviklingspsykologi (1.-3. Semester): efterår 2025 – efterår 2026, herunder et antal instruktor til at varetage hold med tilvalgsstuderende.

Der er ved ansættelse krav om, at man har kendskab til undervisningen ved Psykologisk Institut og opholder sig en væsentlig del af sin tid i tilknytning til det institutmiljø, hvortil instruktorfunktionen er tilknyttet. Man skal som minimum have gennemført sine tre almenpsykologiske grundfag på ansøgningstidspunktet. Desuden skal man være villig til tage ansvar for det sociale miljø på holdet. Instruktor for tilvalgsholdet vil desuden skulle arbejde under hensyntagen til den tværfaglige sammensætning og studiemæssige erfaring der er særligt for tilvalgsholdet.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at man deltager og består det obligatoriske instruktorkursus udbudt af CED og det interne kursus på Psykologisk Institut, hvis det ikke tidligere er bestået.

Ved ansættelsen lægges vægt på ansøgerens faglige, pædagogiske og personlige kvalifikationer, samt om ansøger har mulighed for at følge samme hold alle 3 semestre. Det faglige niveau vurderes blandt andet ud fra karaktererne på de almenpsykologiske grundfag og andre relevante faglige aktiviteter. Særlige relevante interesseområder inden for psykologien betragtes ligeledes som kvalificerende. Pædagogiske kvalifikationer kan omfatte erfaring med undervisning og vidensformidling, samt interesse i at facilitere gruppeprocesser og støtte de studerende i indføringen i studiet. Blandt de personlige kvalifikationer lægges der vægt på fagligt engagement samt lyst og vilje til at indgå i dialog med de studerende.

Se information til instruktorer her

Der skal sendes en motiveret ansøgning på max 2 sider, hvori der redegøres for egne kvalifikationer i forhold til stillingen, herunder om man har særlig interesse i tilvalgshold. Vedlæg oversigt over alle karakterer fra Studieselvbetjeningen og 1-sides CV. Angiv AU-mailadresse.

Ansættelsen er pr. 1. august. Der afholdes kursus i sidste halvdel af august og deltagelse i kurset er en forudsætning for ansættelse. Det må således påregnes, at arbejdsopgaverne herunder forberedelse og møder starter i uge 34.

Der vil blive tildelt 170,5 timer pr. semester, pr. hold som vil blive udbetalt med en 1/5 del i månederne: efterår: september, oktober, november, december og januar – forår: februar, marts, april, maj og juni.

Særskilt vil der blive udbetalt 20 timer for deltagelse og bestået for det obligatoriske instruktorkursus udbudt af CED. Disse timer vil kun blive tildelt første gang man som instruktor deltager i kurset.

Ansøgningsfrist
3. marts 2025

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler i uge 12.

Yderligere oplysninger
Kontakt Studieleder Mimi Mehlsen, [email protected]

Arbejdssted
Bartholins Alle 11, 8000 Aarhus C

Kvalifikationskrav
Ansættelsen som studenterinstruktor er betinget af, at ansøgeren senest i begyndelsen af ansættelsesperioden gennemfører fakultetets kursus om holdundervisning for instruktorer/studenterundervisere, ved Center for Undervisning og Læring.

Formalia

  • Ansættelse sker i henhold til overenskomst mellem Skatteministeriet og SUL (studenterundervisere).
  • Ansøgningen skal vedlægges studieindskrivningsbekræftelse samt karakterudskrift.
  • Ansøgning samt bilag sendes online via nedenstående link.

Aarhus Universitet vil være en attraktiv og inspirerende arbejdsplads for alle og ønsker en kultur, hvor hver enkelt kan udfolde og udvikle sig. Vi ser ligestilling og diversitet som en styrke og opfordrer derfor alle interesserede til at ansøge.

Ansøgning sendes via Aarhus Universitets rekrutteringssystem, som kan tilgås under stillingsopslaget på Aarhus Universitets hjemmeside.

Om Aarhus Universitet
Aarhus Universitet er et fagligt bredt og forskningsintensivt universitet med høj kvalitet i uddannelse og forskning, og et stærkt engagement i samfundsudviklingen nationalt og globalt. Universitetet tilbyder et inspirerende uddannelses- og forskningsmiljø for 38.000 studerende og 8.300 medarbejdere med en årlig omsætning på 7,0 mia. kr. Læs mere på www.au.dk

Afdeling: Psykologisk Institut/Psychology and Behavioural Sciences, Dept. of

Ansøgningsfrist: 03 March 2025

Placering: Aarhus C Bartholins Allé 11

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Aarhus Universitet (AU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 03.03.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Aarhus Universitet (AU)

Hovedkontor: Nordre Ringgade 1, 8000 Aarhus C

Aarhus Universitet blev grundlagt i 1928 og er i dag i den absolutte verdenselite på flere forskningsfelter. Aarhus Universitet (AU) er blandt verdens 10 bedste universiteter grundlagt inden for de seneste 100 år og har en lang tradition for partnerskaber med nogle af verdens bedste forskningsinstitutioner og universitetsnetværk.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2740898//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT