Studiejob: Digital Marketing Manager
Cand
Drømmer du om et spændende studiejob indenfor digital marketing og kommunikation? Kan du skrive fængende og kreative tekster? Og er du samtidig dygtig til at opsøge de gode historier? Så skal du søge dette udviklende studiejob!
Hvem er Cand?
Cand skaber udviklingsmuligheder i samspillet mellem studerende og virksomheder. Vi gør det nemt for virksomheder at opnå positive resultater med studerende i studierelevante jobs - og det er her, du kommer ind i billedet. Du bliver nemlig ansat som konsulent hos Cand. Vi ansætter studerende fra mange forskellige uddannelser, og det er både for bachelor- og kandidatstuderende. Det vigtigste for os er, at du brænder for at vise, hvordan du - med din personlighed, dine talenter og din faglige profil - skaber værdi i et studierelevant job hos vores samarbejdspartnere.
Studiejobbet
Vores eksisterende samarbejdspartner søger endnu en Cand-studerende, som kan være med til at forløse deres vækststrategi gennem en øget online tilstedeværelse. Virksomhedens marketingaktiviteter gør sig i dag primært gældende på de digitale medier, hvilket bliver dit hovedfokus. Her bliver du content-ansvarlig omkring indhold til både online synlighed samt branding af virksomheden.
Dine primære arbejdsopgaver
- Planlægning og udførelse af opslag til SoMe og digitale marketingkampagner
- Herunder også løbende opfølgning, justering og evaluering af kampagner
- Klargøre diverse indholdsopdateringer til website (nyheder), Facebook og LinkedIn
- Tekstforfatning af content
- Klargøring af webindhold ved nye produkter/pakker til salg
- Kommunikation med ekstern grafiker og koordinering af grafisk/visuelt udtryk, der matcher virksomhedens brand- og designguide
Virksomheden
I dette studiejob bliver du en del af en spændende IT-virksomhed, som specialiserer sig inden for totalløsninger af IT-drift, vedligeholdelse og sikring af systemer og forretningskritiske data. Virksomheden befinder sig midt i Aalborg, hvor du kommer til at dele kontor med ca. 35 dygtige kolleger i meget moderne og hyggelige omgivelser. Din nærmeste chef bliver Marketingkoordinatoren, hvorfor der ikke vil være langt fra idé til handling.
Sådan kommer du i betragtning til denne studiestilling
Hvis du gerne vil i betragtning til det her studiejob, skal du deltage i Cands rekrutteringsevent. Vi kalder det ‘Get to Know You’. Hos Cand kigger vi hverken på dine karakterer eller dine tidligere erfaringer. Vi møder dig der, hvor du er i dit studieliv. Vi ansætter engagerede studerende, der er klar til at udvikle deres talenter i et fagligt og socialt talentforløb, der åbner karrieremuligheder. Du kan læse mere om Cand her, hvor du også finder ansøgningsflowet til ‘Get to Know You’: https://cand.dk/
Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her: