Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Studiejob: Vil du være med til at forme samtalerne på DR’s sociale medier?

DR - Danmarks Radio



Kan du give Jens et kram, Imran en high five og minde Bente om den gode tone? Og mener du som os, at det er vigtigt at medier er synlige og tager ansvar i deres kommentarspor? Så er du måske den community manager vi leder efter til vores hold af engagerede og kreative studerende i DR Brugerkontakt.

Er du en ægte SoMe-entusiast? Deler du vores overbevisning om, at medier skal være aktive og ansvarlige i deres online samtaler? Og vil du være med når DR sender et hjerte, en high five eller minder alle om at holde den gode tone?

Vi tror på, at det forpligter at starte samtaler, især på sociale medier. Og det er ikke envejskommunikation; det er hundredvis af reaktioner, både positive og negative, spørgsmål og kommentarer fra de mere end 1 million brugere, som følger vores sociale medieplatforme – YouTube, Facebook og Instagram.

Om community management-rollen
Kreative kolleger og redaktioner deler indhold fra fra hele DR i SoMe-kanaler, som fx DRTV, P1, DR Ramasjang og DR1.

Det er især følgerne og fans af DR's mange mediebrands på social, som du sammen med os får ansvaret for at engagere og være i direkte dialog med i feedet og i DM's, og på sigt også via mail-indgangen på dr.dk/kontakt.

Som community manager hos os bliver du derfor en del af et spændende, udfordrende og mangfoldigt univers omkring DR's indhold.

Du skal være i stand til at navigere i samtaler med elegance og humor, vide hvornår du kan udfordre, hvornår du kan grine med, og hvornår du skal træde ind for at sikre en god, tryg oplevelse for alle, som deltager i samtalen.

Sociale medier-samtalen hos DR skal være konstruktiv og respektfuld i tonen. Der må gerne være endda rigtig højt til loftet, men indimellem glemmer vores brugere at respektere hinanden, de medvirkende, værterne eller sågar dig.

Det er her du træder ind i samtalen og får den på rette spor – her spiller vores community managers en ekstremt vigtig rolle. Det er helt afgørende, at DR er tilgængelig, lyttende og synlig i kommentarsporene.

Og, når kærlighed og ros strømmer ind, skal du også straks kvittere med masser af anerkendelse og hjerter tilbage. Når der stilles spørgsmål og opstår akut behov for hjælp med vores podcasts, apps eller programmer, er du vores hurtige og hjælpsomme første-linje support.

Du skaber gerne ekstra konvertering til DR's egne platforme DRTV, DR LYD, dr.dk, Nyhedsbreve og vores andre apps. I alle dine interaktioner med vores brugere, har du som mål at sikre et højt public service-niveau og pleje vores brugerrelationer.

Lidt overvældet af tanken om at kende svarene på det hele?
Ingen bekymringer! Vi sørger for en god træning i DR's systemer, så du både er godt klædt på til det meste og ved, hvor du kan finde svar på det, du måske ikke allerede ved.

Du bliver en del af et stærkt hold community managers, kunde- og fagkonsulenter; vi støtter og hjælper altid hinanden – i en afdeling hvor vidensdeling og samarbejde er kernekompetencer.

Din profil
Dette er et studiejob, og vi forventer, at du er i gang med en videregående uddannelse - gerne indenfor kommunikation, journalistik, medier, markedsføring eller lignende.

Dit skriftlige dansk skal være levende, fejlfrit og up-to-date. Vi søger efter dig der er service-minded, selvstændig, fokuseret og i stand til at træffe beslutninger mange gange i løbet af en vagt.

Måske har du allerede erfaring indenfor community management eller kundeservice, og du er naturligvis selv bruger af sociale medier som Facebook, Instagram og YouTube. Du kan ikke få nok af medier og underholdning, og du tilbringer måske nok lidt mere tid på streamingtjenester, end de fleste. Du er en ivrig forbruger af DR’s tv- og radioprogrammer samt dr.dk.

Din evne til at skrive fejlfrit dansk og lege med sproget, måske endda kaste en humoristisk bemærkning, når lejligheden byder sig, vil være en aktiv ressource.

Arbejdstider og arbejdssted
Som community manager er du en del af DR Markedsføring og Brugerkontakt, i direktørområdet DR Strategi og Brugere.

Studentermedhjælpere arbejder 15 timer om ugen i vagtplan. Fra 8-16 eller 15-22.00 i hverdagene, og 10-16 eller 16-22 i weekenden.

Vi arbejder på fælleskontor i DR Byen, i København, med metro lige til døren.

Ansøgningsfrist
Hurtigst muligt og senest kl. 14.00 mandag d. 24. februar 2025.

Stillingstype
Studiejob på deltid, 15 timer om ugen. Opstart i marts.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning, dit cv og eventuelle relevante eksamenspapirer. Stillinger i DR søges udelukkende elektronisk. Du søger ved at klikke på ”Søg stillingen” i højre side på jobopslaget på dr.dk/job.

DR ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge.

Kontakt
Du er velkommen til at kontakte community manager koordinator, Anna Grenaa, på [email protected], hvis du har spørgsmål til opgaverne en community manager løser.

Afdeling:

Lokation: DR Byen, København

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos DR - Danmarks Radio



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist: snarest muligt
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


DR - Danmarks Radio

Hovedkontor: DR Byen, Emil Holms Kanal 20, 0999 København C

Vi har lige nu ingen beskrivelse af virksomheden.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2741837//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT