Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

Sygeplejerske til Egely – gør en forskel for udsatte børn og unge

Region Syddanmark


Er du uddannet sygeplejerske, og brænder du for at hjælpe sårbare børn og unge gennem en svær periode i deres liv? Har du lyst til at arbejde i et miljø, hvor din sundhedsfaglige viden gør en konkret forskel – og hvor udvikling og forbedringsarbejde er i fokus? Så står vi og mangler netop dig på den sikrede institution Egely.

Du bliver en del af et vigtigt fællesskab:
På Egely bliver du en del af et stærkt team, der arbejder målrettet på at skabe struktur, tryghed og udvikling for unge mellem 12 og 17 år, som er anbragt hos os i en periode. Vi er en sikret institution med plads til 20 unge fordelt på almindelige og særligt sikrede pladser. De unge kommer til os af forskellige årsager, såsom ungdomssanktioner, varetægtssurrogater eller andre socialanbringelser.

Hos os handler hverdagen om mere end struktur. Med tværfagligt samarbejde og en helhedsorienteret indsats skaber vi en tryg ramme, hvor de unge kan udvikle sig – både fagligt, personligt og sundhedsmæssigt.

En varieret hverdag med stort ansvar:
Som sygeplejerske på Egely får du en vigtig og alsidig funktion, hvor du både arbejder direkte med de unge og rådgiver kolleger og ledelse i sundhedsfaglige spørgsmål. Din dag vil blandt andet omfatte:

  • At sikre korrekt medicinhåndtering og udføre andre sundhedsfaglige opgaver i hverdagen
  • At indsamle og dokumentere sundhedsfaglige oplysninger, der danner grundlag for individuelle indsatser og følge op på sundhedsfaglige handleplaner
  • At vejlede og støtte pædagoger og andre faggrupper i sundhedsfaglige opgaver, så vi sammen sikrer en sammenhængende indsats
  • At samarbejde tæt med læger, sygehuse og andre relevante aktører omkring de unge – herunder husets egne læger, som besøger Egely hver 14. dag
  • At bidrage til udviklingen af sundhedsfaglige tiltag og forbedringsarbejde på tværs af institutionen.

Du kommer også til at arbejde tæt sammen med kolleger på vores anden institution, Ungehuset Røjleskov, og centersygeplejersken fra Socialcenter Lillebælt.

På Egely er det relationelle arbejde med børnene og de unge lige så vigtigt som det faglige. Du vil derfor også blive en del af den daglige drift, hvor du med din indsigt og nærvær bidrager til en tryg hverdag, præget af tillid og udvikling.

Vi vil lægge vægt på, at du har erfaring fra det specialiserede område, eller noget tilsvarende, hvor du har arbejdet med kompleksitet i opgaveløsningerne.

En stærk faglig kultur med plads til grin:
På Egely får du ca. 80 engagerede kolleger, der blandt andet tæller socialpædagoger, lærere, faglærer psykologer, social- og sundhedsassistenter og en socialrådgiver – og så dig som sygeplejerske. Vi arbejder tæt sammen for at give de unge en sammenhængende indsats, mens de bor på Egely.

Vi prioriterer trivsel og sammenhold højt, og vi er på vej i en kulturrejse, hvor vi sætter pris på en arbejdsplads, hvor der er stor opbakning og plads til gode grin – også når pulsen er høj.

Sammen har vi fokus på at skabe en stærk faglig kultur, hvor vi løfter i flok og aldrig går på kompromis med kvaliteten i vores arbejde.

Vi lægger vægt på, at du får en god start. Derfor tilbyder vi en grundig introduktion, hvor du bliver klædt på til både det sundhedsfaglige og det pædagogiske arbejde. Derudover får du:

  • En arbejdsplads med høj faglighed, tæt samarbejde og fokus på udvikling.
  • En central rolle i en organisation, hvor du gør en forskel – hver dag.
  • Mulighed for kompetenceudvikling gennem kurser, temadage, supervision og faglig sparring.
  • En dynamisk og varieret hverdag, hvor du både arbejder selvstændigt og i tæt samarbejde med kolleger.

Det praktiske:
Du refererer til Egelys forstander.

Stillingen er fast og som udgangspunkt på 37 timer om ugen. Arbejdstiden ligger i hverdage mellem kl. 8.00 og 17.00. I Region Syddanmark skal alle stillinger slås op som fuldtidsstillinger. Dog skal det nævnes, at hvis du vælger at søge stillingen, og du ønsker en deltidsstilling, skal du angive dette i din ansøgning. Din ansøgning skal endvidere indeholde dokumentation for uddannelse, fyldestgørende CV og relevante bilag.

Løn og ansættelse efter overenskomst.

Du skal have kørekort til personbil.

Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte forstander Lena Schødt Sørensen på tlf. 21 78 63 59, hvis du har spørgsmål til stillingen. I uge 8 kan du pga. ferie kontakte afdelingsleder Ulrik Nybo på tlf. 23 80 03 13. Du kan også læse mere om Egely og se vores præsentationsvideo her: Egely præsentationsvideo

Ansøgningsfrist: Den 25. februar 2025.
Ansættelsessamtaler: Forventes afholdt den 5. marts 2025.
Tiltrædelse: Den 1. maj 2025 eller efter aftale.
Arbejdssted: Egely, Søndergaardsvej 9, 5580 Nr. Aaby.

Der vil blive indhentet referencer samt børne- og offentlig straffeattest inden ansættelsen. Det er en betingelse for ansættelse, at attesterne vurderes tilfredsstillende.

Afdeling: Socialcenter Lillebælt, Region Syddanmark

Stillingsbetegnelse: Sygeplejerske

Arbejdstid: 37 timer pr. uge

Arbejdssted: Nr. Aaby

Ansøgningsfrist: 25-02-2025



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 25.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag
Få opslag som dette inden alle andre


Region Syddanmark

Hovedkontor: Damhaven 12, 7100 Vejle

Region Syddanmarks hovedopgave er at drive det syddanske sygehusvæsen, psykiatriske og sociale institutioner og skabe vækst og gode rammer for vores borgere og erhvervslivet. Selvom størstedelen af medarbejderne arbejder i hvide kitler på sygehusene, har vi mange spændende stillinger inden for IT, planlægning, indkøb, jura, statistik, HR, geologi og meget mere. Vi ansætter både erfarne medarbejdere, nyuddannede og studerende. Vi har fx gavn af den nyeste viden, for at vi kan udvikle os. Derfor samarbejder vi med studerende på en lang række områder – fx i form af praktikpladser, studiejobs eller projektskrivning.

Vi accepterer IKKE uopfordrede jobansøgninger.
Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Virksomhedsprofil Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2741851//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT