Ny på StuderendeOnline? Opret dig!

Få opslag som dette inden alle andre

HK/AC medarbejdere til Optag kandidat og videreuddannelse

Syddansk Universitet (SDU)



Team Optag – kandidat og videreuddannelse, som er en del af SDU Uddannelse på Syddansk Universitet, søger to medarbejdere til faste stillinger med tiltrædelse 1. april 2025 eller hurtigst muligt derefter.

Optag – kandidat og videreuddannelse er en udpræget driftsafdeling, som er ansvarlig for den samlede optagelsesproces for SDU’s kommende studerende, på kandidat- og efteruddannelsesområdet. Vi varetager mundtlig og skriftlig vejledning af ansøgere på både dansk og engelsk. Vores primære arbejdsområde er sagsbehandling af indkomne ansøgninger, ansvarlige for afgørelser og behandling af klagesager. Alt dette udføres i en tæt koordineret indsats med fakulteterne.

Vi arbejder ud fra gældende regler og bekendtgørelser på området, og du skal derfor evne at sætte dig ind i komplicerede regler, for at kunne omsætte disse til praksis.

Dine primære opgaver
De daglige arbejdsopgaver vil være præget af drift, og vil især indeholde følgende:

  • Administration og sagsbehandling ifm. optagelse på kandidatuddannelser og videreuddannelser
  • Behandling af komplekse enkeltsager med fokus på ansøgeres baggrund.
  • Vejlede danske og internationale ansøgere i relation til optagelse, primært via mail og telefon, men også face-to-face i vores bemandede Zone.
  • Samarbejde med fakulteter, institutter, studiesekretærer og øvrige fagpersoner på universitetets uddannelser
  • Samarbejde med andre teams i afdelingen om løsning af opgaver i forbindelse med optagelse og indskrivning
  • Deltage ved Åbent Hus og Online Open Day arrangementer, hvor der både er indeholdt en-til-en vejledning og oplæg omkring ansøgningsprocessen.

Dine kompetencer
Optag – kandidat og videreuddannelse søger medarbejdere, der evner at sætte sig ind i en kompleks verden af regler og systemer, og ønsker at bidrage til en optimal og korrekt optagelsesrejse for ansøgere.

Du skal have lyst til at vejlede og formidle på både dansk og engelsk - både på telefon, i samarbejdsmøder og på skrift.

Til sagsbehandlingen af ansøgningerne arbejder vi primært med digitale løsninger. Derfor ønsker vi en kandidat til stillingen, der har flair for IT og kan se de gode veje til at løse opgaven bedst. Vi forventer, at du har en udpræget systematisk tilgang til dine opgaver, at du kan prioritere din tid og overholde deadlines, samt at du sætter en ære i at sikre høj kvalitet og god service i de opgaver, du løser – også når det går stærkt. Det kræver, at du har et godt overblik og har lyst til at arbejde i et dynamisk og til tider hektisk miljø, hvor der stilles krav til fleksibilitet og selvstændighed i opgaveløsning.

Har du de rette kompetencer, vil der være mulighed for at deltage i udviklingsopgaver som både kan være af processuel karakter og inden for vejledningsområdet.

Vi ser ind i en periode med forandringer i det uddannelsesadministrative landskab på SDU, hvor identificering og formidling af processer og kerneopgaver bliver essentielle færdigheder for afdelingen.

Vi ønsker os en kollega som er serviceminded, god til samarbejde og forstår at navigere i en stor politisk organisation. Derudover er det vigtigt for os, at du som kollega er en holdspiller og ønsker at være en del af et stærkt teamsamarbejde.

Vi kan tilbyde dig
Optag – kandidat og videreuddannelse er en del af SDU Uddannelse på Syddansk Universitet.

Vi er pt. 8 medarbejdere og 5 studenterstudievejledere i teamet.

Vi lægger stor vægt på åbenhed og en uformel omgangstone og tilbyder gode muligheder for faglig og personlig udvikling. Vi har et godt kollegialt samarbejde og et højt ambitionsniveau – vores mål er at være de dygtigste til at optage studerende, og samtidig have det sjovt.

Du kommer til at indgå i et stærkt fagligt miljø, hvor vi ofte arbejder på tværs og sætter en dyd i at spille hinandens kompetencer bedst ind i fællesskabet.

Opgaverne løses i tæt samarbejde både med dygtige kolleger i de andre afdelinger i SDU Uddannelse og fagpersoner på de enkelte uddannelser og fakulteter.

Kontakt og ansøgning
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte fagkoordinator for Optag – kandidat og videreuddannelse Karina Skjold, på [email protected] eller 6550 8797 eller teamleder for Optag – kandidat og videreuddannelse Rikke Tolstrup på [email protected] eller 6550 8696.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2025 kl. 23.59.59.

Der afholdes samtaler ultimo februar.

Forventet jobstart 1. april 2025.

Tjenestested: Odense

Ansættelse finder sted i henhold til overenskomst mellem Finansministeriet og AC eller HK/STAT.

Ansøgning skal indeholde følgebrev, CV og eksamensbevis. Ingen dokumenter i forbindelse med ansøgning bør indeholde CPR-nummer – i så fald skal CPR-nummer overstreges.

Alle vedhæftede filer skal være i Adobe PDF format.

Følgebrev og CV må max. fylde 5 Mb.

Vejledning i forbindelse med ansøgning findes her

Syddansk Universitet ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Om SDU
SDU har 5 fakulteter, 1 fællesområde og 6 campusser med forsknings- og uddannelsesaktiviteter: Odense, Esbjerg, Kolding, København, Slagelse og Sønderborg. Denne struktur understøtter SDU’s bestræbelser på at medvirke til at sikre en positiv udvikling regionalt og nationalt. Klik her for at læse mere om SDU.

SDU ønsker at afspejle det omgivende samfund og opfordrer derfor alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

SDU skaber værdi for og med samfundet og former fremtiden gennem høj kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer. Syddansk Universitet er et universitet i international klasse med dybe rødder i Syddanmark. Siden grundlæggelsen har SDU været drevet af en ambition om at fremme forskningsresultater, der udvikler samfundet.

De 21. århundredes store udfordringer er kendetegnede ved at være komplekse og mange facetterende; bæredygtige forandringer og løsninger kræver ny - og ofte tværvidenskabelig - forskningsbaseret viden, og Syddansk Universitet er en uomgængelig aktør i omstillingsprocessen.

Værdi, kvalitet, talentfulde mennesker og fremragende miljøer er omdrejningspunktet for Syddansk Universitets strategiske indsatser.

Placering: Odense, Denmark

Opslaget er indhentet automatisk fra virksomhedens jobsider og vises derfor kun som uddrag. Log ind for at se det fulde opslag eller gå videre til opslaget her:

læs opslaget hos Syddansk Universitet (SDU)



gem
husk frist
print
send til mig
Ansøgningsfrist d. 20.02.2025
Geografiske områder

Jobsøgerinteresse

Hvor meget interesse vækker opslaget hos de jobsøgende? Log ind og se, hvor populært opslaget er.



Øg dine chancer for at blive set - angiv i din ansøgning, at du har set opslaget i StuderendeOnline

Ansøg
Se jobkategorier i opslaget Se flere lignende opslag Opgrader opslaget
Få opslag som dette inden alle andre


Syddansk Universitet (SDU)

Hovedkontor: Campusvej 55, 5230 Odense M

SDU åbnede dørene for de første studerende i Odense i september 1966, og siden da er det gået stærkt. Vi har nu fem fakulteter med omkring 30.000 studerende, heraf mere end 15 % fra udlandet, og knap 4.000 ansatte fordelt på hovedcampus i Odense samt regionale campusser i Slagelse, Kolding, Esbjerg og Sønderborg og København.

Vi ansætter jævnligt praktikanter

Mere info om virksomheden

Talentefterspørgsel Alle aktuelle job


https://studerendeonline.dk/job/2742561//
Karriereprofil i Jobbanken
Opret karriereprofil: Automatiser din jobsøgning med jobagenter, få adgang til nyeste job før andre og bliv synlig for arbejdsgivere med en talentprofil.
HPT